Vi tænker ikke mere i regler, men i gode ideer
Efter tre år med frihed kan skoleleder på Kvaglundskolen Signatur i Esbjerg, Jette Sylvestersen, se, hvordan det har gjort en forskel at få frihed til at sætte fokus på medarbejdernes professionalisme og børnenes behov og gode ideer fremfor regler.
- Det allerbedste ved det her forsøg er de pædagogiske diskussioner, der er kommet ud af det.
Sådan siger Jette Sylvestersen, skoleleder ved Kvaglundskolen Signatur i Esbjerg, om det frihedsforsøg, som skolen blev en del af i 2021, og som hun nu kan se tilbage på mange erfaringer rigere.
For tre år siden talte Plenum med Jette Sylvestersen, da skolen lige havde taget de første skridt ud i friheden og var i færd med at sætte nye rammer og fylde nyt indhold på skoledagen. De tiltag, der dengang blev indført, er grundlæggende blevet videreført, kun med mindre justeringer, fortæller Jette Sylvestersen. Hun valgte blandt andet at sætte lærere og pædagoger fri til selv at tilrettelægge undervisningen og skoledagen for deres årgang. Det fik de pædagogiske ideer og diskussioner til at blomstre.
- Før var vi tilbøjelige til nærmest ikke engang at opdage det, hvis vi fik en god ide – både ledere, lærere og pædagoger. Vi tænkte, at der sikkert er en regel, der gør, at vi ikke må det her. Nu er der mange flere, der siger: Vi kunne tænke os at prøve det her – og som bare gør det.
Det betyder også, at lærere og pædagoger i højere grad kan udfolde deres professionalisme og gøre brug af deres faglige vurderinger.
- Jeg har stor tillid til vores professionelle personale, siger Jette Sylvestersen. De kender børnene godt og ved, hvad der skal til for dem, og det er blevet meget lettere for mig at sige ja til ting. Så vi er blevet mere bevidste om, hvad vores professionelle vurdering er i en situation frem for at spørge: Hvad siger reglerne? Det er simpelthen det bedste ved det her forsøg.
vi er blevet mere bevidste om, hvad vores professionelle vurdering er i en situation frem for at spørge: Hvad siger reglerne? Det er simpelthen det bedste ved det her forsøg.
Jette Sylvestersen, skoleleder på Kvaglundskolen Signatur
Ingen faste klasser
Da Kvaglundskolen åbnede efter sommerferien i 2021, og friheden skulle udmøntes i praksis, blev der lagt en ramme, så beslutningerne kunne tages tættere på kerneopgaven og ikke nødvendigvis skulle gå via ledelsen. Eleverne blev opdelt i årgange i stedet for klasser, og hver årgang fik et fast team af lærere og pædagoger, som tilrettelagde arbejdet og besluttede strukturen på skoledagen for årgangen, uden at de behøvede at koordinere med resten af skolen. Denne struktur er også videreført i dag, fortæller Jette Sylvestersen.
- Selve den ramme, vi lavede for at kunne have mulighed for fleksibilitet, har fungeret rigtig godt. Det, der kommer ud af, at man lægger mere beslutningskompetence ud til de fagprofessionelle på årgangene, er jo, at der bliver truffet nogle beslutninger, som passer til de børn, der er derude.
Både forældre og elever er tilfredse med de ændringer, der er indført med frihedsforsøget. Forældrene efterspurgte mindre kompleksitet, færre lærerskift og kortere skoledage for børnene, og det har de fået med den nye struktur. Der er lavet en midtvejsevaluering i Esbjerg Kommune, som peger på, at forældrene er positive, fortæller Jette Sylvestersen. Samtidig har man også på årgangene kunnet tilpasse undervisningen, så man sætter elevernes behov mere i fokus. Og så er børnene glade for, at der er kommet mere variation ind i undervisningen.
Frisat fra regler
I 2020 blev Esbjerg og Holbæk Kommune udvalgt til at være frikommune på folkeskoleområdet, der trådte i kraft i august 2021. Skoleleder Jette Sylvestersen fra Kvaglundskolen Signatur i Esbjerg fortalte i november 2021 Plenum om, hvordan skolen havde valgt at omsætte frihedsforsøget til konkret virkelighed.
Esbjerg Kommune havde afstukket nogle overordnede rammer for alle kommunens 25 skoler, og inden for disse rammer havde den enkelte skole frihed til at realisere egne ideer og ønsker – uden at kommunen krævede en mængde dokumentation.
Skoleledelsen på Kvaglundskolen lagde det ud til lærere og pædagoger, hvordan de ville organisere skoledagen. Det blev til, at eleverne ikke længere blev delt op i klasser, men i årgange med et fast team af lærere og pædagoger tilknyttet – det samme team gennem tre år. Dette team besluttede, hvordan skoledagen skulle deles op med hensyn til timer og fag. For eksempel kunne eleverne have dansk eller kreative fag en hel dag. Det blev indført, at skoledagen slutter kl. 13 i indskolingen, kl. 13.30 for mellemtrinnet og kl. 14 i udskolingen.
På denne måde kunne skolen også imødekomme forældrenes ønske om kortere skoledage og mindre kompleksitet i børnenes skoleliv. Eleverne skulle forholde sig til færre fag og færre voksne i løbet af skoledagen.
Læs den første artikel om frihedsforsøget på Kvaglundskolen Signatur i Esbjerg
Justeringer frem for revolution
Selvom der er sket nogle gennemgribende ændringer på Kvaglundskolen Signatur de sidste tre år, lægger Jette Sylvestersen dog også vægt på, at skolen ikke må ændre sig så meget, at den ikke er genkendelig for forældrene.
- Man skal passe på ikke at blive så interesseret i at lave det hele om, at man glemmer det, der fungerer, siger hun.
- Mange har sagt: prøv noget vildt, men man laver jo ikke helt vilde eksperimenter med folks børn. Nogle gange er det måske nok så værdifuldt at arbejde med iterative justeringer, så vi hele tiden får tilpasset os i stedet for akut at lave det hele om. Jeg er ikke bange for udvikling, men jeg synes, man skal være bevidst om det, man gør, gøre det ordentligt og udvikle med børnene i fokus.
Dos and don’ts
Jette Sylvestersen har for sig selv opstillet nogle ”dos and don’ts”, baseret på sine erfaringer med at administrere friheden – en frihed, der godt kan virke overvældende.
- Et ”don’t” er, at man ikke skal sætte det hele fri på én gang. Man bliver simpelthen handlingslammet, hvis friheden bliver alt for voldsom. Man bliver nødt til at lave nogle rammer at frisætte sig ind i, siger hun.
Men man skal på den anden side heller ikke finde på undskyldninger for ikke at komme i gang. Der kan være masser af forhindringer, men det skaber både kvalitet og arbejdsglæde at gå om bord i friheden, understreger hun.
Et ”do” er for hende, at man skal være tydelig om, hvad målet er.
- Man skal have nogle flere pædagogiske diskussioner, og derfor skal det være rimelig konkret, hvad målet er, og hvad man vil. Jeg synes som sagt, man skal udnytte den frihed, der er, og arbejde kraftigt med at have tillid til hinanden i forhold til at tage beslutninger. Dermed ikke være sagt, at alt er gangbart, men man er nødt til at tage alle de pædagogiske diskussioner, der kommer ud af det her – og nyde dem.
Frihedsforsøget har også haft betydning for Jette Sylvestersens rolle som skoleleder. Hun fortæller, hvordan hun har skullet øve sig i flere ting.
- For eksempel skulle jeg øve mig i at svare mindre. Det er ikke mit svar, der er interessant. Det er medarbejdernes svar på en given problemstilling, der er interessant. Ledere bør svare på færre spørgsmål. Hvis vi svarer, er det vores ansvar, at løsningen kommer til at virke. Hvis vi finder en løsning i fællesskab, så virker den bedre.
Længere forsøgsperiode
Jette Sylvestersen er, som hun siger, kæmpefan af frihedsforsøget, men hvis hun skal sige noget kritisk om det, påpeger hun, at en forsøgsperiode på tre år er meget kort tid.
- Vi kom meget hurtigt i gang, og vi ville så gerne bevise, at forsøget var en god ide, så det skulle gå meget hurtigt med at lave resultater. Det blev meldt ud, at vi havde tre år, men tre år er ikke lang tid, når man skal arbejde med noget, der er så stort som det her. Jeg er egentlig ikke fan af meget lang tid til at planlægge – nogle gange synes jeg, man bare skal gå i gang, men jeg ville gerne have vidst, at det her forsøg strakte sig over en længere periode.
Nu tegner det til, at forsøget foreløbig forlænges med et fjerde år. Men Jette Sylvestersen kunne godt have brugt en endnu længere tidshorisont.
- Hvis man fra starten havde sagt, at forsøget løber over for eksempel ti år, så havde vi kunnet gå lidt mere gradvist til værks, og det havde nok været konstruktivt. Men overordnet set ville jeg ikke have været det foruden.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler