På Vestre Skole i Grindsted arbejder lærere og ledelse målrettet med Playful Learning.

Eksklusioner i folkeskolen bliver ofte begrundet med jura. Og hvad sker der, når vi glemmer det pædagogiske perspektiv?

På Thorning Skole i Silkeborg Kommune vil de skabe en skole, hvor alle elever mærker, at de gør en forskel.

Ifølge forsker Lucas Cone styrker det både elever og skole, når støttepersonalet spiller en større rolle.

I 23 år har Mette arbejdet på en folkeskole. Først som lærer, så som leder, men det slutter brat, da en sag om en påstået seksuel krænkelse vender op og ned på hendes arbejdsliv.

Et ønske om at styrke alle læreres kompetencer og give didaktikken et løft førte for knap halvandet år siden til, at Rungsted Skole tog et relativt utraditionelt greb i brug.

At understøtte omsorgskulturer i børnefællesskaber handler om mere end at identificere enkelte børn, der skal drages omsorg for.

To nordjyske skoledistrikter rummer stort set alle børn i almenskolen. I ni år har skoleleder Michael Slot Pihl stået i spidsen for et vedholdende arbejde med at udarbejde og implementere et pædagogisk grundlag, der i dag gennemsyrer alt, hvad de gør.

Særligt én ting fylder, når de unge fortæller, om de har det godt eller skidt: kroppen.

På Brønshøj Skole har de gjort op med den måde, de hidtil har organiseret skoledagen.

PPR’s opgaver har udviklet sig, og samarbejdet mellem skoler og PPR har ændret sig.

Et stærkt ledelsesteam kan både styrke medarbejdertrivsel og elevpræstationer.

I 2007 blev der indført læsevejledere i folkeskolen. Vejlederne skulle være med til at rette op på dårlige læseresultater i PISA-undersøgelser.

På Røyslimoen Skole i Lillehammer i Norge har de siden 2015 arbejdet målrettet på at inkludere alle børn i almenskolen.

Under coronapandemien fik det fysiske miljø – indretning, bygninger og udearealer – i folkeskolen stor betydning.

Selvom der er opbakning til strukturændringer på skoleområdet, kan meget gå galt i processen.

“Lektionsstudier" hedder en japansk metode til udvikling af undervisning, som Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune gennem mange år har arbejdet med.

Metodefriheden står stærkt i reglerne for de nye skoleudviklingssamtaler, og Skolelederforeningen glæder sig over, at den i høj grad bliver brugt.

På Mølleholmskolen har de arbejdet med at udbrede viden om læsning i alle fag gennem projektet ”Få forståelsen med”.

Det er nærmest et vilkår, at der hele tiden lander opgaver på skolelederes bord.

På Trekronerskolen i Roskilde forebygger de fravær ved at kombinere registrering med lærernes og pædagogernes viden om elever og deres familier.

Tiden er ved at rinde ud for det traditionelle klasseværelse med tomandsborde, tilhørende stole, en tavle og et kateder.

Haderslev Kommune indfører fra januar 2024 en ny økonomisk tildelingsmodel, som skal resultere i, at færre elever forsvinder fra folkeskolen.

Vestre Skole i Silkeborg har sat fokus på, hvordan de pædagogisk kan indrette klasselokalet, så de kan rumme flere elever.

Velfærdsforsøget har skabt grobund for, at vi kunne skabe en skole, der passer til vores elever og ikke omvendt.

Den nye praktikordning skal bygge bedre bro mellem teori og praksis ved blandt andet at gøre skolerne til meduddannere.

På Søborg Skole oplevede ledelsen lærere efterspørge redskaber til at arbejde med elevernes trivsel.

Der er bred enighed om, at teknologiforståelse bliver en del af alle elevers hverdag. Spørgsmålet er hvordan?

Uddannelesparathedsvurderingen står over for en udskiftning.

Børn og unge har masser gode ideer til, hvordan skolen og verden bliver mere bæredygtig.

Flere kommuner - store som små - mærker, at det er svært at finde passende profiler, når lederstillinger i folkeskolen skal besættes