I foråret vurderede Reformkommissionen, at der ikke er behov for en ny folkeskolereform, men behov for ændringer i overgangen mellem skole og ungdomsuddannelser.
I Danmark har vi en meget boglig udskoling fra 7-9. klasse. Ingen har formentlig ønsket, det blev sådan, men faktum er, at den danske folkeskole har langt færre praktisk musiske fag end i vores nabolande. Til gengæld har vi mange prøver i udskolingen.
Derfor har vi i Reformkommissionen foreslået, at der indføres nye praktiske fag, og indholdet i alle fag skal have indskrevet mål for, hvordan skolen bliver en skole for både hoved og hænder.
Der skal der indføres obligatorisk erhvervspraktik for alle, og kommunerne skal være mere opmærksomme på at få unge i fritidsjob i lokale virksomheder. Det er vigtigt at understrege, at en sådan undervisning skal komme alle elever i folkeskolen til gode og ikke kun de cirka 20 %, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Alle elever har gavn af at arbejde med praktiske problemstillinger og skabe noget med deres hænder.
Jeg foreslår desuden at styrke den løbende evaluering i folkeskolens udskoling og at minimere antallet af prøver i udskolingen. Det er vigtigt, at elevernes praktiske færdigheder også løbende evalueres.
En af hovedhjørnestenene i Reformkommissionens forslag om et nyt landskab for ungdomsuddannelserne er at gøre 10. klasse til starten på en ungdomsuddannelse og integrere dele af indholdet i en ny toårig højere praktisk eksamen (HPX).
Undervisningen skal også her være mere praktisk-faglig, ske i et stærkt ungemiljø og give de unge tid til at træffe deres valg af videre uddannelse. Med forslaget håber kommissionen, at HPX kan få flere til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse og tiltrække nogle af de elever, der oplever et gymnasium som for boglig-teoretisk. En sådan reform iværksættes ikke fra den ene dag til den anden, og vi har derfor foreslået, at der nedsættes et ekspertudvalg, der arbejder videre med vores ide.
En række unge – ikke mindst drenge – bliver “skoletrætte”, før de slutter folkeskolen. For nogle af dem kan et alternativt skoleforløb med en begrænset fagrække og to dage om ugen i praktik på en virksomhed være en mulighed, der skal udnyttes bedre af skoler og kommuner.
I det hele taget skal kommuner, virksomheder, skoler og ungdomsuddannelser være bedre til at sikre overgangen mellem skole og arbejdsliv/ungdomsuddannelse. Nogle kommuner formulerer allerede i dag en egentlig ungdomsgaranti, der sikrer alle unge en uddannelse. Reformkommissionen foreslår, at alle kommuner fremover skal formulere en sådan strategi, og vi foreslår, at den kommunale ungeindsats (KUI) udvides til det 30. år.
Der er således nok at tage fat i, når vi skal nedbringe antallet af unge uden uddannelse og job og få flere til at tage en erhvervsuddannelse.
Den gode nyhed er, at mange kommuner og skoler allerede er i gang, og at mange initiativer kan iværksættes allerede nu og uden lovændringer.
Indlægget er udtryk for skribentens holdning.