Ledelse i skandalernes tid

I bogen konkluderes det, at vi lever i skandalernes tid. Men det understreges også, at skandalerne altid har eksisteret – i dag bliver de dog i meget højere grad eksponeret. De mange skandaler skyldes derfor hverken dårligere ledelse eller dårligere moral. Og det er et rart afsæt at starte med som læser (og leder). 
“Verdener kolliderer og kollapser, mennesker såres, kriser rammer, ikke-intenderede sager opstår (…) I de sager står lederen med, hvad der føles som verdens største uforudsigelige, urimelige opgave og skal håndtere den: Der skal ledes gennem en skandale”.
Citatuddraget ovenfor fra starten af bogen gjorde, at jeg nærmest gik til bogen som en krimi – det er et virkelig spændende indhold, som jeg krydser fingre for ikke at skulle bruge – og hvis det nu skulle ske, vil jeg straks hive “Ledelse i skandalernes tid” ned af boghylden og gå pragmatisk og reflekteret til værks med bogens redskaber. 
Bogen er skrevet i korte afsnit, og sproget flyder let. Løbende er der beskrivelse fra observationer, sparring med videre, som underbygger og eksemplificerer teorien på rigtig god vis. 

Bogens primære del handler om at lede igennem skandaler og består af fem faser, hvor hver fase tager afsæt i en offentligt kendt skandale. Det virker på mig som læser, som om forfatteren har meget på hjerte og oprigtigt ønsker at dele al sin viden. Hvor bogen kunne slutte efter fase 5 i den cirkulære Gusth-model, afsluttes der derimod med et spændende kapitel om, hvad vi kan forvente af fremtiden. Et modigt og, som resten af bogen, velskrevet, interessant kapitel. 
Skandaler er også en del af skoleverdenen, og sagerne fra 2024, hvor sendevogne fra alle landsdækkende nyhedsmedier rykkede til blandt andet Køge, står formodentlig lysende klart i alle skolelederes hukommelse. Derfor er “Ledelse i skandalernes tid” både relevant og aktuel i en skoleverden, også selvom bogens praksiseksempler stammer fra det private (for eksempel Danske Bank-skandalen i Estland). Bogen giver en forståelse af, hvad der leder til såkaldte organisatoriske skandaler, og giver læseren brugbare redskaber til, hvordan der ledelsesmæssigt kan arbejdes forebyggende. Hvis skandalen opstår, har man med bogen en guide til ledelsesmæssigt at håndtere skandalen, men også grundig vejledning til at kunne opnå læring af en skandale og efterfølgende iværksætte den vigtige genopbygningsproces af organisationen og ikke mindst sig selv.  

Min konklusion er, at den her bog bør alle ledelsesteams være bekendt med og helst læse. Indholdet er vigtigt, og med 175 sider er den læst på forholdsvis få timer. Johanne Grant kommer omkring meget relevant ledelsesteori, og bogen er en god reminder om det personlige lederskab og ledelsens rolle i organisationskulturen – en sund kultur kan nemlig forebygge en skandale. 
Jeg læste bogen på fire aftener, hvor arbejdsmails og SoMe ikke kunne løsrive mig – og det vidner om en anbefalelsesværdig bog! 
Johanne Grant og Akademisk Forlag kunne overveje en pixiudgave til dem, der måtte befinde sig i en akut skandale.