Det er ikke bare en fortælling, jeg rejser rundt med. Vi gør faktisk en forskel
To skoledistrikter i Hjørring Kommune har skabt en stærk inkluderende kultur ved at arbejde vedholdende og systematisk med deres eget pædagogiske grundlag. Kulturen løber som en rød tråd i alle indsatser, og i dag rummer skolerne næsten alle børn.
For nogle år siden var der en lille pige i Hjørring Kommune, som skulle starte i skole. Egentlig skulle hun have været visiteret direkte fra børnehaven til specialtilbud. I hvert fald hvis det stod til børnehavens PPR. For hun havde både sansemotoriske vanskeligheder og ADHD og var påvirket af, at moren havde taget høje doser af medicin gennem graviditeten. Hun var derfor intolerant over for lyd og uro og fik jævnligt hjertebanken og feber, fordi hendes nervesystem var på overarbejde. Men forældrene ville rigtig gerne have hende i en almindelig skole. Og skolen ville faktisk gerne give pigen en chance. Derfor oprettede de en mellemform, der gjorde det muligt for pigen at gå på skolen. I dag går pigen til fire fritidsaktiviteter. Fagligt er hun i topfem i sin klasse og meget populær blandt de andre elever.
Historien er en af flere, som Michael Slot Pihl fortæller under et besøg på Vrå Skole i Vendsyssel i Nordjylland. Han er leder af to skoledistrikter i Hjørring Kommune, som tilsammen omfatter skolerne i Vrå, Tårs og Løkken. Det blev han i 2015 i forbindelse med en strukturændring i kommunen.
Han er glad for historier som den med pigen, siger han, for de giver blod på tanden til at fortsætte det arbejde, han har stået i spidsen for i næsten 10 år. Et arbejde, der bygger på omfattende teori og har til formål at rumme næsten alle børn i det almene tilbud ved at arbejde systematisk med kulturen og børnesynet. Og det er faktisk lykkedes. Siden 2017 har de kun visiteret én elev til specialtilbud fra Tårs-distriktet, hvor mellemformen blev startet op. Og samme tendens viser sig i de andre distrikter, hvor mellemformer også er opstartet de seneste år.
- Der er selvfølgelig nogle, som bliver visiteret direkte fra børnehaver eller friskoler – altså inden, de kommer her. Men af dem, vi selv har haft ’i hænderne’, har vi kun visiteret én.
_________________________________________________________________________________
Skolestrukturen i Hjørring Kommune
Der er seks skoledistrikter i Hjørring Kommune, som dækker over 14 undervisningssteder. Derudover er der en separat 10. klasse.
Hvert skoledistrikt udgør én skole med ét eller flere undervisningssteder og (som udgangspunkt) én skoleledelse, én skolebestyrelse og én personalestab. At Michael Slot Pihl er leder for to distrikter, er en undtagelse.
Kommunen har ét specialtilbud, Hjørringskolen, som er en samlet organisatorisk enhed, der indeholder alle specialklasser i kommunen. Skolen har egen bestyrelse, skoledistriktsleder, lederteam og administration og består af syv afdelinger, som er placeret på almenskoler rundt om i Hjørring by.
____________________________________________________________________________________
Træerne vokser ind i himlen
Når Michael Slot Pihl gerne vil mødes på netop Vrå Skole, skyldes det ikke mindst, at skolen kun er tre år gammel og arkitektonisk nyskabende. Man ankommer i en stor højloftet aula med brede trapper og en kæmpeskulptur af to træer, hvis grene strækker sig mod loftet, hvor de mødes og bliver til ét.
- Det er en kunstner, der har lavet det på baggrund af en idé om, at når træerne vokser ind i himlen, vokser de sammen, og så kan de meget mere, end hvis de vokser hver for sig. Så det er meget symbolsk, siger Michael Slot Pihl, før han viser ind i et mødelokale, hvor samtalen fortsætter.
Foran sig på bordet har han en hel stak papirer liggende, som han fra tid til anden bladrer i og bruger til at illustrere, hvad han taler om. For der er ret omfattende teori bag alt, hvad de gør. Særligt teorien ICDP har haft stor betydning for arbejdet, fortæller han. ICDP står for International Child/Caregiver Development Program og er en måde at arbejde med relationskompetence på.
- Konkret handler det om at skabe en god, positiv relation til eleverne og at skabe mening i fagene og sætte rammer og guide. Derudover prøver vi at se barnet i konteksten frem for at se individorienteret på det. Det betyder ikke, at vi aldrig må se på det enkelte barn, men vores grundtilgang er, at det ikke er barnet, der er problemet, men at det er barnet, der er i problemer, siger han.
Med udgangspunkt i blandt andet socialkonstruktionisme, ICDP og børnesynet, om at børn gør det godt, hvis de kan, udviklede skolerne i 2019 deres helt eget skræddersyede pædagogiske grundlag, RRSP, som står for Relations- og Ressourceorienteret Systemisk Pædagogik. Det teoretiske fundament har været afgørende for at kunne fastholde retningen i arbejdet med forandringerne, pointerer Michael Slot Pihl og tilføjer:
- Men teori er jo ikke interessant, hvis ikke det kan udmøntes i praksis.
Prøvehandlinger
Processen blev skudt i gang, kort efter Michael Slot Pihl tiltrådte efter strukturændringerne. Det første, ledelsesteamet gjorde, var at holde et opstartsmøde, hvor alle medarbejdere blev introduceret til ICDP og børnesynet. Siden er det gået slag i slag med kurser, efteruddannelse, oprettelse af mellemformen Oasen og gennemførelse af adskillige prøvehandlinger:
- Som ledelse har vi jo ikke svaret på, hvordan man gør det i praksis. Vi har svaret på, hvad vi tror på. Og vi har været rigtig tydelige om, at rammerne er defineret. Men vi har brug for medarbejderne til at finde ud af, hvordan vi får det til at kunne ses på vores børn. Så det er en kæmpestor del af det.
Typisk har prøvehandlingerne været små justeringer i måden at gøre tingene på helt nede på klasseniveau, for eksempel når en elev har haft udfordringer og måske været en udfordring for læreren og resten af klassen. Det kan være at lægge en hånd på en skulder, huske at sige ”Hej, godt at se dig”, forklare en opgave en ekstra gang til en elev og så videre.
- Det er jo sådan nogle små håndtag, hvor man umiddelbart kan sige, at det er banalt, for alle ved, at man skal have positiv kontakt til eleverne. Og det er da rigtigt. Men det svære er at gøre det, især når eleven har en negativ adfærd, siger Michael Slot Pihl.
De har også prøvehandlinger, hvor de arbejder mere med klassedynamik og fællesskab. For eksempel hvornår problemerne opstår, og hvorfor de opstår.
- Nogle gange er det også lærernes reaktion på en adfærd, der gør, at der kommer mere af det, siger skolelederen og forklarer, at man også arbejder med forskellige sociale lege for at få klassen til at fungere bedre sammen eller undersøger, hvordan man kan skabe en undervisning, hvor så mange som muligt kan få en vigtig rolle og føle sig betydningsfulde.
Kulturen er i alt
En mere subtil del af arbejdet har været at forankre og vedligeholde kulturen. Det handler i høj grad om at have et fælles sprog, hvor man er opmærksom på, hvordan man taler om eleverne, forældrene og hinanden, forklarer Michael Slot Pihl.
- Det er ikke sådan, at lærerne ikke kan læsse af hos hinanden, hvis de har haft en hård time. Men vi lægger meget vægt på, at man ikke taler børn og forældre ned, når man er sammen i teamet, og at man er opmærksom på ens narrativ om dem. Det arbejder vi rigtig meget med, og det kan mærkes. Vi kan se det i den måde, man laver underretning på, den måde, man holder et møde, den måde, man snakker om eleverne eller forældrene i frikvartererne. Det kan høres i sproget, og det viser, at det er noget, man har med sig hele tiden. Som en af lærerne sagde: ”Man bremser lige sig selv, hvis man er i gang med en fastlåsende fortælling om en elev. Så må man hellere begynde forfra.” Så det er noget, der bliver italesat, og det er noget, alle ved, at vi står på.
Skolelederen kommer med et helt konkret eksempel på den betydning, det kan have:
- Vi havde et møde lige efter sommerferien med nogle forældre, hvor der var nogle ting omkring deres barn, som var lidt komplicerede. Det er ressourcestærke forældre, og de har stillet en masse krav til os som skole. Og vi havde et formøde, hvor der lidt var en tendens til, at ”nu skal vi være klar, når de kommer, og vi skal have en plan, og de skal ikke have lov at køre rundt med os”. Men det er jo ikke den kultur, vi har. Det er lige det modsatte. Forældrene skal netop ikke møde sådan en mur, når de kommer. De skal møde nogen, der er åbne over for deres perspektiv, og nogen, som er interesserede i et samarbejde omkring deres barn. Det talte vi om, og så blev det et møde, hvor vores forholdsvis ydmyge tilgang gjorde, at forældrene også var villige til at indrømme deres svagheder. Så det betyder utrolig meget, hvordan man møder forældre. Det hele bunder i, at de gerne vil det godt for deres børn, og det vil vi jo også. Så vi har et sted at mødes.
En huskeliste
Michael Slot Pihl hiver en side frem fra papirbunken. Det er en analysemodel, fortæller han. Den skal både sikre, at alle holder snuden i sporet, og at ingen børn bliver visiteret, uden at man har prøvet ’alt’.
- Modellen skal medarbejderne bruge, hvis de har en udfordring, siger Michael Slot Pihl og remser op:
- Har jeg kigget på undervisningsmiljøet? Har jeg kigget på min tilrettelæggelse af undervisningen? Har jeg været innovativ rent fagligt? Hvordan har min tilgang til børnene været? Møder jeg dem ressourceorienteret? Hvilke fortællinger har jeg om dem? Tanken er, at man sætter sig sammen i teamet og snakker om udfordringen. Og man skal have prøvet de her ting af i teamet, inden man kan få adgang til vejledere og psykologer og til noget, vi kalder tværfagligt distrikts-team. Det er også en huskeseddel til, at man ikke bare hopper herfra, siger Michael Slot Pihl og peger på en orange femkant øverst på skemaet, hvor der står ’udfordring’,
- og så direkte til en visitation. Nogle gange er det det, man har lyst til, men det er vigtigt, at man går igennem de her forskellige ting først.
Det er ikke, fordi han har noget imod specialtilbud, understreger han.
- Nogle har helt sikkert brug for sådan et tilbud. Men man sygeliggør rigtig mange børn i dag, hvor jeg tænker, at de har måske nok en del af adfærden, som kan begrunde, at de får diagnoser, men har de godt af det? Det kan lige så godt være, at de har været i nogle sammenhænge, der har gjort, at de har fået den adfærd. Og det er jo heller ikke alle, der har ADHD, som passer i den samme kasse. De opfører sig lige så forskelligt som andre børn.
Stolt af at gøre en forskel
Der er ingen violiner, der spiller i baggrunden, fastslår Michael Slot Pihl, da vi skal til at runde af. Og han understreger, at der er og bliver ved med at være svære ting at arbejde med. Men han insisterer på, at det kan lade sig gøre at skabe plads til (næsten) alle i skolen. Det kræver bare ved- og udholdenhed.
- Den nuværende skolestruktur er den, vi har haft i længst tid, og det har gjort, at der har været en del år at arbejde med det i, siger Michael Slot Pihl og fortsætter:
- Jeg kan huske, at jeg hørte, at det tager syv år at ændre en kultur. Nu er der gået ni år, og vi arbejder stadig med det. Det tager bare lang tid, og det er et virkelig tålmodighedskrævende arbejde at få sådan noget til at leve i organisationen. Men det at se, at det lykkes, er det, der driver det for mig. Så jeg er nok allermest stolt, når jeg hører de der fortællinger om børnene, der har fået et andet liv, end det så ud til. Og så er jeg stolt, når vi har møder med forvaltningen, og der er nogen, der siger, ’jamen, det er også det, I er kendt for’. Altså, det her med, at man kan se det i praksis. At det ikke bare er en fortælling, jeg rejser rundt med, men at vi faktisk gør en forskel.
Tidslinje for udviklingen på Løkken-Vrå og Tårs Skoler
- 2015: Ny skolestruktur.
Opstart med oplæg om ICDP på alle undervisningssteder.
Præsentation af børnesynet.
- 2015-2018: Prøvehandlinger i teams ud fra ICDP's samspilstemaer.
Master i "Pædagogisk innovation" (skoleleder).
Analyse af organisationen. Hvor er det vigtigt at sætte ind og i hvilke fora?
DGI-uddannelse i udeskole og bevægelse.
Internat omkring ICDP og tre ledere på vejlederuddannelse.
Opstart af Oasetilbud i Tårs 2018-19.
- 2019: RRSP formuleres, og der startes kurser op for alle lærere.
- 2022: Inddragelse og sparring fra Lone Hersted, Aalborg Universitet.
RRSP-prøvehandlinger i indskolingen i Vrå. 120 timer til alle lærere. Struktur som aktionsforskning.
- 2023: Opstart af Oase på skolen i Vrå
- 2024-2025: RRSP-prøvehandlinger i alle teams på alle tre undervisningssteder.
Opstart af Oase i Løkken.
Internat med PPR.
Kursus med Jørn Nielsen (metalog).
_________________________________________________________________________________________
ICDP
ICDP er et teori- og evidensbaseret program med otte samspilstemaer, der sigter mod at øge kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne. Programmets grundlæggende mål er at gøre voksne mere lydhøre over for børns behov samt forbedre de voksnes evne til at møde børn på børnenes egne præmisser. Grundtanken i programmet er, at den bedste måde at hjælpe et barn på er ved at hjælpe barnets omsorgspersoner – primært forældrene. ICDP er udviklet af to norske professorer i psykologi, Karsten Hundeide og Henning Rye.
Kilde: Dansk Center for ICDP
RRSP
RRSP dækker over Relations- og Ressourceorienteret Systemisk Pædagogik. Det er et pædagogisk grundlag, som er udviklet på skolerne i Tårs, Vrå og Løkken. RRSP bygger på følgende allerede eksisterende teorier, herunder børnesynet, at ”børn gør det bedste, de kan, i de givne omstændigheder og ud fra egne ressourcer”, socialkonstruktionisme, ICDP, innovativ pædagogik med mere.
Kursusforløb
I 2018 udviklede de et kursusforløb rettet mod alle medarbejdere på skolerne i Michael Slot Pihls to skoledistrikter. Forløbet består af seks gange tre timers kursus, og næsten alle medarbejdere har været igennem forløbet. Temaerne på kurserne spænder vidt fra børnesynet, den narrative tilgang, den systemiske tilgang, den ressourceorienterede tilgang, forskellige modeller og spørgeteknikker til analysemodellen.
På kurserne videofilmer deltagerne deres undervisning og deres samspil med børnene. Videoerne bliver efterfølgende brugt til samtaler i fællesskab om, hvad man kan gøre anderledes, hvad er godt, hvad kunne være bedre og så videre.
Mellemformen Oasen
Mellemformen Oasen findes på Tårs og Vrå skoler og er på vej i Løkken. Den går ud på, at elever med særlige behov har mulighed for enten at blive taget ud i noget tid i løbet af dagen, når det brænder på, eller få nogen – for eksempel en pædagog eller en specialuddannet lærer – med ind i klassen til at støtte hele klassemiljøet og ikke kun den enkelte elev.
Mellemformen er etableret ud fra devisen: ”Alle børn er unikke og skal gives mulighed for et skoletilbud, hvor de kan trives og udvikles i deres kendte nærmiljø og fællesskaber.”
Der har hele tiden været en målsætning om, at ingen elever må tages ud af klassen mere end højst 50% af tiden, for så er det mere rigtigt at visitere dem. Ifølge data, som skolen har indsamlet, er det lykkedes indtil nu. Eleverne i mellemformen er inkluderet i almenklassen mellem 60 og 100% af tiden.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler