Gode datarutiner giver tid til at udvikle kerneopgaven

Med udsigt til mere frihed på skolerne er det blevet mere aktuelt end nogensinde at interessere sig for gode datarutiner. Frisættelse af skoler kræver nemlig kendskab til egen organisation: Hvad er rigets tilstand? Løser vi vores opgave? Lever vi op til forventningerne? Hvor lykkes vi godt, og kan vi lære af det for at dele og udbrede den praksis? Hvor lykkes vi mindre godt, og hvordan kan vi som organisation skabe de bedste forudsætninger for, at det pædagogiske personale kan lykkes?  
Her er det oplagt at bruge data og skabe nogle gode rutiner. Når vi taler om datarutiner, mener vi en systematisk analyse af faglige data, hvor ledelsen, vejledere og lærerteam jævnligt – for eksempel to gange om året – analyserer data og drøfter nye tiltag for næste periode. Disse rutiner giver mulighed for at identificere klasser, der måske har behov for ekstra resurser, som co-teaching eller vejledningsindsatser. Dette sikrer, at vi handler på et velovervejet grundlag og underbygger vores professionelle dømmekraft.

Data og dannelse – eller middel og formål

At arbejde med data handler ikke om at reducere undervisningen til tal og tabeller, men om at styrke refleksion og fokus i den didaktiske praksis. Data kan hjælpe skoleledere og lærere med at forstå, hvor skolen lykkes, og hvor der er behov for forandringer. Data er dermed en løftestang for at styrke både trivsel og læring, ikke formålet med skolens praksis.
Når vi insisterer på, at data skal bruges som et redskab til refleksion og ikke som et redskab til blind styring og kontrol, understøtter vi netop dannelsen. Med data kan vi understøtte, at skolens praksis forbliver forankret i dens formål: at udvikle hele barnet, både fagligt og socialt, og få øje på alle børn og deres succeser og udfordringer. Ved at analysere data kan vi identificere klasser, der ikke lever op til forventede niveauer, eller hvor en stor gruppe elever ikke læser på et tilstrækkeligt højt niveau. En sådan indsigt kan føre til en målrettet indsats, som for eksempel et intensivt læseforløb støttet af en læsevejleder. Læsevejlederen kan arbejde tæt sammen med både lærere og elever for at understøtte, hvor behovet er størst. Data i sig selv er altså ligegyldige, det er de kvalificeringer af beslutninger og prioriteringer, der foretages på elevernes vegne, der er interessante.

Frisættelse kræver indsigt – hvad er rigets tilstand?

Frisættelsen af skoler giver ledelsen et grundlag for at forme skolens retning, men det stiller også samtidig krav om indsigt i skolens præstationer. Hvordan sikrer vi, at vi løser vores opgave og lever op til skolens formål? Data giver skoleledere mulighed for at få overblik og indsigt i, hvordan skolen præsterer, og om dens pædagogiske indsats matcher elevernes behov.  
Med frisættelsen bliver skoleledere ansvarlige for at skabe deres eget billede af skolens styrker og svagheder. At handle kvalificeret i den virkelighed kræver viden og ikke kun holdning. Først når holdningen spejles i data om skolens virkelighed, kan den omsættes til kvalificeret handlen. Dette kræver ikke blot adgang til data, men også evnen til at omsætte data til konkrete handlinger. Ved at analysere data fra for eksempel test, trivselsundersøgelser eller observationsrapporter kan ledelsen få et billede af, hvordan skolens undervisning og elevtrivsel hænger sammen. Det giver en stærk platform for at tage de nødvendige beslutninger.  

Didaktiske datarutiner som pædagogisk kompas

Datarutiner fungerer dermed som et pædagogisk kompas, der guider skoleledere og lærere i retning af god undervisning og trivsel. Men for at dette kan ske, skal data være både relevante, anvendelige og aktuelle. Skoleledere kan ikke vente i flere måneder eller halve og hele år på, at data bliver tilgængelige i STIL’s datavarehus, før de handler. De har brug for relevante og opdaterede informationer om elevernes faglige progression, trivsel og engagement, så de rettidigt kan justere og målrette skolens pædagogiske indsatser. Når data er lettilgængelige og anvendes med fokus på hele elevens udvikling, kan ledelsen bedre sætte en klar retning og sikre, at trivsel og læring går hånd i hånd. Skoleledere bør fokusere på at have adgang til data, der har direkte betydning for den pædagogiske praksis, for eksempel elevernes faglige progression, trivsel og engagement i undervisningen. Altså data, der opsamles via egne tilgange som evalueringsplaner, testårshjul eller lignende.
Datarutinerne kan, når de er relevante og opdaterede, kvalificere de organisatoriske greb som co-teaching, vejledningsindsatser og holddannelse. Ved at bruge data til at forstå, hvornår trivsel og læring går hånd i hånd, og hvornår de ikke gør, kan skoleledere arbejde på, at indsatserne er målrettede og effektive og ikke mindst relevante. For eksempel kan data afsløre, at elever i udskolingen kæmper med ordforståelse og indholdslæsning, mens data fra indskolingen viser, at indsatsen med fokus på regnestrategier er lykkedes. Med disse indsigter kan ledelsen træffe informerede beslutninger, der styrker både læring og trivsel.

Skoleudviklingssamtaler og ledelse

I mange kommuner inviteres skoleledere nu til skoleudviklingssamtaler med forvaltningen. Her spiller data en central rolle som dokumentation for skolens udvikling. Skolelederen skal kunne italesætte og forklare, hvordan skolen præsterer, reflektere over resultaterne og sætte en pædagogisk retning for fremtiden.
Datarutiner giver samtalepartnerne det nødvendige grundlag for at kunne deltage i disse samtaler med indsigt og overblik. Disse samtaler vil ikke bare skabe klarhed over skolens tilstand, men også styrke argumenter og beslutninger for fremtiden. Skoleudviklingssamtalerne er ikke kun en administrativ øvelse, men en mulighed for at vise, hvordan data kan understøtte skolens formål og løfte dens pædagogiske praksis.

Data som støtte for pædagogisk dømmekraft og praksis

Data skal aldrig erstatte lærerens professionelle dømmekraft, men derimod styrke den. Data skal heller ikke overtage undervisningen og tromle hverken den pædagogisk dømmekraft eller skolens ledelse. De skal kvalificere dem.  
Data bliver ofte opfattet som en modsætning til dannelse, blandt andet fordi data typisk udtaler sig om afgrænsede, konkrete elementer ved eleverne – for eksempel deres evne til at stave eller regne. Det kan føre til et ensidigt fokus på de testede færdigheder og i værste fald overtræning, hvorved den bredere udvikling og dannelse af hele eleven overses.
Det handler ikke om at erstatte dømmekraft med styringsrationaler, men om at sikre, at trivsel og læring går hånd i hånd, og at manglende trivsel og læring opdages i tide, så skolen som organisation kan handle på det, og det ikke ender med at blive den enkelte lærers ansvar alene.
Arbejdet med data er en organisatorisk struktur, på linje med fagfordelingen, der understøtter det, det hele handler om. Vi mener, at dygtige lærere med den rigtige støtte i forvaltning og hos ledelsen kan håndtere både data og pædagogik uden at miste deres professionelle kompas. Derfor skal data netop understøtte muligheden for at skabe spændende, relevant og udviklende undervisning. Det giver mulighed for kreativitet og variation i undervisningen, lige fra det sjove og improviserede til det modige og engagerende. Alt sammen noget, der understøtter, at alle eleverne glæder sig til en inkluderende undervisning hver dag.