Her efterspørger eleverne læring

Allerede i maj måned starter der en proces på Vestre Skole i Grindsted, hvor eleverne er med til at vælge fem overordnede temaer til projekter, som de skal arbejde med hele næste skoleår.  
Skolen er nemlig Playful Learning-skole. Det betyder, at al læring skal ske gennem leg, og cirka 60 % af undervisningen skal være projektbaseret.
En tur rundt på skolen viser da også tydeligt, at den skabende proces har høj prioritet, og at der arbejdes med meget andet end tal og bogstaver. På væggen ved hovedindgangen hænger der plakater med beskrivelse af alle de igangværende projekter på skolen – for tiden er der 15. Her kan man blandt andet læse, at 0.-klasserne er i gang med et projekt om Jakob Martin Strids ”Den kæmpestore pære”, 4. årgang arbejder på et projekt om job og penge, og på 8. årgang laver de deres eget ”Løvens Hule” kendt fra DR. Lidt længere nede ad gangen ligger der en bunke lægter, som et lokalt tømrerfirma har doneret.

- Det handler om, at man altid har legens fem karakteristika med i sin undervisning. Det er ikke sikkert, at de alle er med på samme tid, men der skal være nogle af dem til stede, siger Birgitte Edens, der er skoleleder på Vestre Skole, som ligger i Billund Kommune.

De fem karakteristika er baseret på forskning, som LEGO Fonden står bag. Det handler med Birgitte Edens ord om, at børnene skal opleve begejstring, de skal være aktivt deltagende, de skal opleve social involvering – det vil sige, at de skal arbejde sammen med andre – der skal være mulighed for at være eksperimenterende, og i det hele taget skal undervisningen give mening.

- Forskning viser, at hvis de ting er til stede, så bliver det en meningsfuld undervisning, som betyder, at eleverne føler sig motiverede for at lære, siger Birgitte Edens og kommer med et eksempel:

- Hvis man bliver undervist i brøker, er det, fordi man for eksempel er i gang med at lave en kogebog, hvor det giver mening, at man kan regne med brøker. Ikke fordi man skal til prøve i brøker i 9. klasse. Så det handler om hele tiden at få det faglige til at give mening i forhold til indholdet.

Hvor legende kan man være?

I Billund Kommune har de siden 2019 været i gang med at rulle Playful Learning ud på alle kommunens seks folkeskoler som et led i en større strategi om at være Børnenes Hovedstad.
Indsatsen er støttet økonomisk af LEGO Fonden, men ifølge Birgitte Edens har de haft meget frie hænder til at udarbejde deres egen version af metoden.

- Selvom det var en politisk beslutning, at vi skulle arbejde med Playful Learning, har der hele tiden været et kæmpe råderum til at få det til at give mening for os og få det tilpasset vores egen organisation, og det har været afgørende for, at tingene er lykkedes, siger skolelederen og tilføjer, at de fra starten var enige om at gå all in på Vestre Skole og indføre Playful Learning på hele skolen og i al undervisning.

Legens fem karakteristika, illustreret som fem kronblade i en blomst, var stort set det eneste, der var givet på forhånd, og de gik derfor i gang med forberedelserne, mindst et halvt år før de i august 2022 åbnede dørene til den nye skoleform på Vestre Skole.

Det gør, at undervisningen giver meget mere mening

Birgitte Edens, skoleleder, Vestre Skole i Grindsted

Noget af det, de brugte rigtig meget tid på, var at finde frem til en fælles forståelse af, hvad Playful Learning helt konkret betød for dem.

- Hvor legende kan man for eksempel være i forhold til det? Kan man lige pludselig have hele årets musikundervisning over tre måneder, eller skal man faktisk have musik løbende, for at det giver mening? siger Birgitte Edens, der mener, at Playful Learning fuldstændig har transformeret deres måde at drive skole på, og hun betragter det derfor i dag mere som et mindset end en metode.

De øver stadig færdigheder

Hvert af de fem årlige projekter kører i cirka otte uger, og i praksis er en skoledag på Vestre Skole derfor meget anderledes end det, de fleste nok er vant til. Det traditionelle fagopdelte skema har af gode grunde måttet vige for noget andet.

- Så der står ikke tysk, engelsk eller kristendom på skemaet. Der står måske projekt, og så er det lærernes opgave at besvare det projekt med de forskellige fag. Nogle gange har de måske en workshop om tyngdeloven, og så kan det være, at eleverne på et andet tidspunkt skal lære om andengradsligninger, fordi de skal til at lave en hængebro, hvor de skal bruge det til at måle noget. Så på den måde er der en langt større fleksibilitet. Du kan også bedre beslutte, at i det her projekt har vi brug for langt flere fysiktimer, fordi det er med til at besvare den udfordring, vi arbejder med. Og så kan man måske i næste projekt have lidt mindre fysik. Det gør, at undervisningen giver meget mere mening, siger Birgitte Edens og bekræfter, at de på Vestre Skole ikke har problemer med at svare, hvis en elev spørger: ”Hvorfor skal jeg lære det?”.

- Det er en del af hele setuppet, at børnene er klar over, hvad de skal bruge det til.

Der bliver lavet nye skemaer i hvert fald hver ottende uge, hvor der starter et nyt projekt. Men det betyder ikke, at der aldrig er klasseundervisning, understreger hun. Og de har heller ikke afskaffet hverken læringsportaler eller bøger.

- Børnene har jo stadigvæk brug for at øve nogle færdigheder, så det kan sagtens være, at man har et læsebånd i indskolingen, eller at man har et matematikbånd på mellemtrinnet, hvor det også er helt basale færdigheder, som skal trænes. Men Playful Learning smitter af på det hele, og det er derfor heller ikke sikkert, at alle skal sidde ved et bord og lave matematik. Det kan også godt være, at man skal ligge ned, siger Birgitte Edens, der oplever, at eleverne er langt mere motiverede for det, de er i gang med, endda så meget, at de ikke altid vil hjem, når skoledagen slutter.