Nye arbejdstidsregler kan mudre debatten om ledelsesvilkår
De nye EU-regler om lederes arbejdstidsregistrering bliver fortolket vidt forskelligt i kommunerne, viser en undersøgelse. Det gør det svært at bruge registreringerne til noget, og reglerne risikerer at fjerne fokus fra den vigtige debat om ledelsesvilkår, påpeger forhandlingschef Peter Cort.
Flertallet af landets kommuner har besluttet, hvilke ledere på undervisningsområdet der skal registrere deres arbejdstid i henhold til den nye EU-lov om arbejdstidsregistrering. Og det er et meget broget billede, der tegner sig, viser en undersøgelse, som Skolelederforeningen har gennemført blandt lokalformændene.
To tredjedele af de øverste skoleledere slipper for at registrere, hvornår de er på arbejde, mens det samme gælder for 48 % af souscheferne/viceskolelederne og 30 % af afdelingslederne. Variationen skyldes, at der er en undtagelse i loven, som siger, at ”selvtilrettelæggere” ikke behøver registrere arbejdstid. Men det er ikke nærmere defineret i loven, hvem der kommer ind under den kategori. Derfor har kommunerne fortolket det vidt forskelligt.
- Problemstillingen er, at KL ikke har meldt noget ensidigt ud. Derfor har kommunerne typisk enten fået deres egne HR-folk eller et advokatfirma til at fortolke reglerne. Og der er vidt forskellige holdninger til, hvordan den mønt skal skæres. Det er lige fra, at alle undtagen kommunaldirektøren skal tidsregistre, til at alle med ledelsesfunktion ikke skal registrere arbejdstid, siger Peter Cort, forhandlingschef i Skolelederforeningen, og tilføjer, at tidsregistrering i det hele taget ikke passer særligt godt til en moderne skolevirkelighed.
- Det er jo virkelig det gamle produktionssamfund om igen. Når fløjten lyder, så arbejder du, og når fløjten blæser igen, så stopper du med at arbejde. Men det er jo ikke sådan, moderne videnarbejdere/ledere arbejder, siger han og kommer med et par eksempler:
- Hvordan registrerer du for eksempel arbejdstid, hvis du har besvaret mails hjemmefra onsdag aften, ind imellem du har lavet andre ting? Eller du har været på internatkursus i to dage – hvor mange timer skal du så tælle med? Der vil være en del, som bare siger: ”så længe der står 7,4 timer om dagen på min registrering, er jeg ret ligeglad”. Og det bliver også et problem, for hvad så, når de svarer i vores lederundersøgelse (Skolelederundersøgelsen red.), at de arbejder alt for meget. Så vil nogle sige, at de jo kun arbejder 7,4 timer om dagen, siger Peter Cort.
Tidsregistrering handler derfor både om, hvordan man håndterer det individuelt, så det giver mening for en selv, og hvad man kan bruge det til kollektivt, understreger Peter Cort.
Skolelederforeningens undersøgelse
Undersøgelsen af kommunernes forvaltning af den nye lov om arbejdstidsregistrering blev gennemført i oktober måned. I alt 78 lokalformænd/-kvinder har besvaret spørgeskemaet.
- 71 % svarede ja til, at deres kommune havde truffet en central beslutning om arbejdstidsregistrering for ledere på undervisningsområdet, mens 29 % svarede nej.
- 36 % svarede, at øverste leder skal registrere arbejdstid, mens 62 % svarede, at souschef/viceskoleleder skal, og 70 % svarede, at afdelingsledere skal tidsregistrere.
Et bureaukratisk monster
Da lokalformænd og -kvinder i Skolelederforeningen for nylig var samlet, var der en generel bekymring for, at de nye regler vil fjerne fokus fra det væsentlige, fortæller Peter Cort.
- Noget af det, der blev talt om, var, at reglerne lidt spænder ben for den rigtig vigtige diskussion om ledelsesvilkår, og hvordan vi håndterer arbejdspresset i vores verden. For det bliver bare en samtale om tid og ikke om den kvalitet, du leverer, hvordan du kan være effektiv, hvordan du kan få struktur på dit arbejde, så du ikke arbejder så meget. Det er en spændende diskussion. Det er ikke en spændende diskussion, om du har arbejdet 10 eller 10,5 timer, siger han og tilføjer, at de også talte om, at det kan skabe udfordringer i et ledelsesteam, når det ikke er alle, der skal registrere:
- Vi bad de fremmødte om at forholde sig til, hvad det gør ved ledelsesteamet, når for eksempel øverste leder ikke skal registrere arbejdstid, men alle afdelingslederne, altså hele mellemlederlaget, skal. Hvordan kan man så problematisere ledelsesvilkår? Det er ofte i det nære ledelsesteam, man er tryggest og har det bedst. Og hvad sker der, når man lige pludselig får trukket sådan en arbejdstidsregistrering ind, og nogle registrerer meget arbejdstid, mens andre registrerer mindre? Der kan være en mellemleder, som registrerer al arbejdstid, og en anden, som får det til at balancere. Det kommer til at skabe mange dilemmaer internt i ledelsesteamet, som gør, at det bliver en ukonstruktiv drøftelse af de reelle ledelsesvilkår.
Alt i alt var det tydeligt, at begejstringen blandt lokalformænd/-kvinder for de nye regler ikke var i top, lyder det fra Peter Cort.
- De sagde, at de allerhelst slet ikke vil registrere arbejdstid, og hvis de skal gøre det, så skal det være i en eller anden kontekst, hvor de kan snakke vilkår for skoleledelse. Jeg tror heller ikke, vi kan bruge det til noget særligt på landsplan. Når vi kan se, at kommunerne fortolker loven, som vinden blæser, kan vi ikke bruge det til at tegne et nationalt billede af registreringen af arbejdstiden for ledere. Men vi ønsker heller ikke at anbefale, at alle skal registrere, for at vi kan bruge det, fordi det er sådan et bureaukratisk monster for skoleledere. Der er ikke rigtig noget godt at sige om det.
Den nye EU-lov
Alle arbejdsgivere (offentlige og private) skal fra den 1. juli 2024 have et arbejdstidsregistreringssystem. Der er ingen formkrav til systemet, men det skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Den nye lovgivning skal blandt andet sikre, at:
- den daglige og ugentlige hviletid (også kaldet 11-timers-reglen) bliver overholdt
- den maksimale ugentlige arbejdstid ikke overskrides (over 48 timer per uge over en fire måneders periode)
- alle arbejdsgivere registrerer deres medarbejderes daglige arbejdstid.
Det er op til den enkelte kommune, region eller institution at beslutte sig for fremgangsmåden for tidsregistreringen.
Hvad mener Skolelederforeningen?
Det er Skolelederforeningens opfattelse, at alle foreningens medlemmer i store træk falder ind under selvtilrettelæggerbegrebet. Derfor anbefaler Skolelederforeningen ikke, at ledere i folkeskolen skal registrere deres arbejdstid.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler