Skolen i dag

Afdelingsleder Jonas Fisker skriver i denne klumme om, hvordan man bruger friheden rigtigt.

Højskoleforstander Rasmus Meyer skriver i denne kommentar om, hvordan fokus på metoder, didaktik og værktøjskasser nogle gange og nogle steder truer med at trænge mennesket i baggrunden.

Afdelingsleder Jonas Fisker skriver i denne klumme om, hvordan skolereformen satte tempoet op. Og hvordan resultaterne af reformen har vist, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem flere undervisningstimer og bedre faglige resultater. Så nu er det tid til at gå en anden vej.

Specialskolen Marielundskolen har med projekt Slusen succes med at sluse mange elever tilbage til almenskolen – og langt flere end landsgennemsnittet. Det sker med intensiv og langvarig elevstøtte i modtagerklassen. Projektet har vist sig at gavne eleverne og er samtidigt billigere for kommunen.

Fem skoler i Slagelse Kommune har indført firedagsuge med almindeligt skoleskema og en femte dag, hvor der skrues op for elevernes selvbestemmelse, så de selv er med til at vælge dagens indhold. Målet er at skabe øget motivation, trivsel og skoleglæde hos eleverne.

To skoledistrikter i Hjørring Kommune har skabt en stærk inkluderende kultur ved at arbejde vedholdende og systematisk med deres eget pædagogiske grundlag. Kulturen løber som en rød tråd i alle indsatser, og i dag rummer skolerne næsten alle børn. 

Morten Præstbro mener ikke, det er passende på en folkeskole i 2024 at bede fadervor hver morgen. Det slog han fast, da han søgte stillingen som skoleleder på Øster Snede Skole. Nu har han udfaset ritualet og søsat en række nye tiltag, der skal skabe en varieret skoledag for alle børn i distriktet.

Særligt én ting fylder, når de unge fortæller, om de har det godt eller skidt: kroppen. Hidtil har kroppens betydning for trivsel været underbelyst. Nu viser forskning, at unge, der har det dårligt med deres krop, generelt har det dårligt. Og der er tårnhøje idealer for en ung krop at leve op til.

At få skolens personale til at omfavne AI med lige dele kritisk stillingtagen og faglig nysgerrighed er skoleledernes fornemmeste opgave. Et vigtigt opmærksomhedspunkt er at holde fokus på at få alle elever med – uanset forudsætninger. Det fortæller professor Ole Sejer Iversen.

PPR’s opgaver har udviklet sig, og samarbejdet mellem skoler og PPR har ændret sig. Mange steder er PPR rykket tættere på skolen, og ny forskning viser, at skoleledere har en central rolle som oversættelsesled mellem skole- og PPR-professionelle for at få det nye samarbejde til at fungere.

Nogle kalder ændringerne på Brønshøj Skole for ekstreme. Godt nok har de gjort op med årtiers skolepraksis, men for skoleleder Mikkel Wiene handler det om at skabe en god skole for alle, og alle forandringer er sket inden for rammerne af lovgivningen.

På Tollundskolen i Silkeborg begynder og slutter skoledagen for alle elever på en trappe, og tavler giver børnene et visuelt overblik og forudsigelighed. En gennemgribende om- og udbygning har resulteret i et moderne læringsmiljø, der giver eleverne en bedre skoledag. Så god, at de ikke vil hjem!

På Engstrandskolen i Hvidovre har et forfatterprojekt på byens bibliotek skabt et særligt fællesskab mellem fagligt stærke elever. Dansklærer Helle Kaare Lindberg beskriver her, hvordan det at rykke undervisningen til andre omgivelser giver mulighed for fordybelse og for at styrke eleverne.

Lange ventetider på hjælp til børn i mistrivsel har fået kommuner til at omorganisere. I Gladsaxe og Favrskov Kommune er PPR flyttet ud på skolerne, og to skoleledere oplever, at det tætte samarbejde gør, at de kan rykke hurtigt. Men organiseringen gør det ikke alene, lyder det fra forskere.

En ”Borup-sag” kan havne på alle skolelederes bord, og når det sker, handler det ikke nødvendigvis om dårlig skoleledelse eller dårlig skolekvalitet, lyder det fra direktør i Københavns Kommune, Tobias Stax.

I 2007 blev der indført læsevejledere i folkeskolen. Vejlederne skulle være med til at rette op på dårlige læseresultater i PISA-undersøgelser. Ny forskning viser, at læsevejledernes ekspertise og overblik over test og data om eleverne kan udnyttes bedre i folkeskolen.

Efter tre år med frihed kan skoleleder på Kvaglundskolen Signatur i Esbjerg, Jette Sylvestersen, se, hvordan det har gjort en forskel at få frihed til at sætte fokus på medarbejdernes professionalisme og børnenes behov og gode ideer fremfor regler.

I teatret C:NTACT sætter unge ord på deres livshistorier, og i forestillingen ”RESTGRUPPEN” er skuespillerne unge, der er faldet ud af uddannelsessystemet. Her fortæller unge, hvordan forestillingen kan hjælpe skoleledere til at få hul på svære samtaler om at føle sig forkert og ikke passe ind.

Det startede med én skole, og nu skal alle skolerne i Høje-Taastrup Kommune i gang med at ansætte socialfaglige ledere, som primært skal arbejde med de tungeste elevsager. Målet er tage bedre hånd om de mange elever i alvorlig mistrivsel og samtidig at aflaste lærerne og den øvrige ledelse.

Foreningen 5. juni vil med initiativet GRUNDSLOVSFESTEN sætte en bevægelse i gang. De opfordrer skoler til at holde en grundlovsfest og beskriver her, hvordan skoler kan holde fester, der styrker fællesskabet.

Under halvdelen af alle børn med anbringelsesbaggrund i Danmark består folkeskolens afgangseksamen. Foreningen De Anbragtes Vilkår beskriver her, hvilke udfordringer børn og unge med anbringelsesbaggrund har, og hvordan ledere i folkeskolen kan gøre en forskel.

Børn er mere ens, end de er forskellige. Ud fra det børnesyn vil Faaborg-Midtfyn Kommune skabe ”Fællesskabende læringsmiljøer” på alle kommunens skoler. Specialskoler bliver nedlagt, og langt flere børn skal gå på den lokale skole. Det er ikke en spareøvelse, lover lokalpolitiker.

Under coronapandemien fik det fysiske miljø – indretning, bygninger og udearealer – i folkeskolen stor betydning. Man var nødt til at indrette sig på en anden måde. Forskning viser, at nogle af de ændringer, der kom af nød under corona, kan være værd at holde fast i.

I Lillehammer Kommune blev den sidste specialskole nedlagt i starten af 1990’erne. Alle børn bliver i dag inkluderet i almentilbuddet – tilsyneladende med succes. Vejen til at lykkes er blandt andet et tæt samarbejde og kontinuerligt pædagogisk udviklingsarbejde, fortæller rektor Trude Halvorsen.

Vi kan skabe langt bedre trivsel blandt eleverne, hvis vi forankrer civilsamfundets resurser og kapaciteter i folkeskolen, mener tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som taler på Skolelederforeningens Årsmøde.

På Mølleholmskolen har de arbejdet med at udbrede viden om læsning i alle fag gennem projektet ”Få forståelsen med”. For skoleleder Per Hovmand er det genialt, at projektet også handler om, hvordan ledelsen tager vare på personalet, og her har læringsåbne samtaler været et vigtigt greb.

På Langhøjskolen har de ældste klasser fysisk træning hver morgen. Bevægelse er et vigtigt element, og det såkaldte Puls-projekt er blevet en del af skolens identitet. Men skolen vil også fange elever, der ikke er vilde med idræt, og derfor er fokus nu på at gøre skolen attraktiv for alle.

“Lektionsstudier" hedder en japansk metode til udvikling af undervisning, som Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune gennem mange år har arbejdet med. Det lange seje træk med at fastholde metoden har både forbedret elevernes resultater og mulighederne for at tiltrække engagerede matematiklærere.

Mange forældre i dag hører og ser deres børn som selvstændige individer med egne holdninger, behov og værdier. Men i skolen bliver eleverne mødt af et system, der ikke er gearet til elever med det børnesyn. I denne modsætning kan vi finde årsager til, at mange børn mistrives i skolen, siger forsker.

På Trekronerskolen i Roskilde forebygger de fravær. Ud fra analyser ved de, at børn, som har et højt fravær i udskolingen, også har højt fravær i de tidlige skoleår. Den viden tog de udgangspunkt i og kombinerer nu registrering med lærernes og pædagogernes viden om elever og deres familier.

Landet over eksperimenterer skoler med innovative læringsmiljøer, der fremmer læring, trivsel, motivation og kreativitet. Det skal ruste eleverne til fremtidens arbejdsmarked og i stigende grad også sikre, at skolen kan rumme alle børn. Et engelsk studie viser, at indretningen kan fremme læring.

Fordi fællesskabet er bærende element hos os, har vi læringsmiljøer, der gør, at vi kan skabe god trivsel for alle elever. Sådan siger Charlotte Juhl Andersen, skoleleder på Funder-Kragelund Skole. Og da skolen skulle bygge nyt, var innovative læringsmiljøer også udgangspunktet.

Hvordan binder man tre institutioner sammen og skaber et fællesskab for medarbejdere, børn og forældre? Den opgave påtog skoleleder Søs Løkke sig selv og ledelsesteamet, da hun blev leder for to skoler og en daginstitution i Kerteminde Kommune. Sammen gik de på jagt efter forende værdier.

Velfærdsforsøget har skabt grobund for, at vi kunne skabe en skole, der passer til vores elever og ikke omvendt. Sådan lyder det fra skoleleder Mette Arnth Vadsager på Kildebjergskolen i Holbæk Kommune. Som en del af velfærdsforsøget har skolen været fritaget fra en række regler siden august 2021.

Vestre Skole i Silkeborg har sat fokus på, hvordan de pædagogisk kan indrette klasselokalet, så de kan rumme flere elever. Derfor skal alle lærere igennem et kompetenceudviklingsforløb kaldet ”Brede Børnefællesskaber”. Projektet trækker metoder fra specialpædagogikken ind i klassen.

Skovvangskolen i Aarhus har valgt at give sprogfagene et mærkbart løft – og det har både skabt større entusiasme og engagement i sprog blandt eleverne og hjulpet skolen til at fastholde sproginteresserede elever, så de ikke bytter folkeskolen ud medprivat- eller efterskoler.

På Søborg Skole oplevede ledelsen lærere efterspørge redskaber til at arbejde med elevernes trivsel. Det fik dem til at sige ja til at afprøve konceptet ”Basal”. Et forløb på otte uger i 7. klasse, der øger trivslen ved at styrke elevernes tro på egne evner og evnen til at forstå sig selv og andre.

Spørgsmålet er, hvad kunstig intelligens kommer til at betyde for undervisningen i folkeskolen. Vil det gå ud over elevernes læring? Hvordan undgår vi, at eleverne bruger chatbotten til at snyde til eksamen, og hvordan skal man som skoleleder forholde sig til det?

Tingbjerg Skole og Fritid sender 97 % af alle elever videre til ungdomsuddannelser og ligger dermed over det nationale mål. Ledelsesmæssigt har det krævet både stramstyring og uddeling af meget ansvar at nå det resultat.

Den nye praktikordning er ”et sindssygt godt udspil, som rummer masser af muligheder”. Men det er også en omfattende opgave for skolerne, og hvis man ikke er i fuld gang med planlægningen, er det på tide at komme ud af starthullerne, opfordrer Maike Raahauge, skoleleder på Frederiksberg.

Som den første skole i landet indførte Islev Skole i Rødovre for tre år siden senere mødetider om morgenen for de ældste elever. Der var tale om et forsøg, men resultaterne af projekt ”Sund Søvn” er så positive, at skolen nu vil gøre ordningen permanent. 

På Ny Hollænderskolen havde forældrene et stort ønske om en madordning. Maden skulle være sund og bæredygtig. Den måtte ikke koste en formue eller belaste skolens personale, og skolen havde ikke faciliteter til fællesspisning. Med et ihærdigt arbejde har de fundet en løsning, mange er glade for.

Ser vi en mistrivselskrise blandt børn og unge? Eller har vi skabt en falsk fortælling, der er blevet en sandhed? To forskere er kommet frem til det sidste, og de mener, vi skal se på trivsel med andre briller. Læs tre bud på, hvorfor mistrivsel fylder så meget, og hvad vi kan gøre ved det.

Med den nye aftale om folkeskolens kvalitetsprogram er etablering af en juniormesterlæreordning landet på skoleledernes bord. I nogle kommuner findes lignende tilbud i dag, blandt andet i Svendborg. Tre parter herfra giver deres bud på, hvad der skal til for at lykkes med ordningen.

Skolelederne oplever et stort pres fra forældre. Antallet af elevsager stiger, og det samme gør forventningerne fra forældrene, der har ændret sig markant til at handle om det enkelte barn. Tre parter giver her bud på, hvad der skal til for at lette presset på skoleledernes skuldre.

To nordjyske skoledistrikter rummer stort set alle børn i almenskolen. I ni år har skoleleder Michael Slot Pihl stået i spidsen for et vedholdende arbejde med at udarbejde og implementere et pædagogisk grundlag, der i dag gennemsyrer alt, hvad de gør. Få et overblik over indsatser og erfaringer.

På Brønshøj Skole har de gjort op med den måde, de hidtil har organiseret skoledagen. Målet har været at skabe en god skole for både elever og ansatte. Få skolelederens overblik over den rejse, de har været på.

AI vil medføre forandringer for os alle sammen. Derfor bør vi alle sætte os ind i de muligheder og farer, AI bringer med sig, mener viceskoleleder og it-ekspert, Malte von Sehested, der selv bruger AI i sit daglige arbejde. Få hans gode råd til, hvordan du kan gøre det samme.

På Røyslimoen Skole i Lillehammer i Norge har de siden 2015 arbejdet målrettet på at inkludere alle børn i almenskolen. I dag er de kun ganske få, der har brug for særlige indsatser. Rektor Trude Halvorsen peger her på fem områder, som deres inklusionsindsats er bundet op på.

Tine Brock er ikke i tvivl om, at modtagelsen af de nyuddannede på arbejdspladsen har afgørende betydning. Her følger hendes ni råd til, hvordan du som skoleleder kan skabe de bedste forudsætninger for, at nyuddannede får en god start på livet som lærer.

På den nye læreruddannelse vil praktikken indgå som et integreret element i alle læreruddannelsens fag og bringe de studerende tættere på praksis. Skoleleder på Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg Maike Raahauge giver her gode råd til, hvordan I som uddannelsesskole kan forberede jer.