Vi har fået et maddannende aspekt i vores madordning
På Ny Hollænderskolen havde forældrene et stort ønske om en madordning. Maden skulle være sund og bæredygtig. Den måtte ikke koste en formue eller belaste skolens personale, og skolen havde ikke faciliteter til fællesspisning. Med et ihærdigt arbejde har de fundet en løsning, mange er glade for.
Den højtbesungne danske madpakke er ikke altid populær – hverken blandt de børn, der skal spise den, eller de forældre, der skal smøre den. Det tog de for nogle år siden konsekvensen af på Ny Hollænderskolen på Frederiksberg og indførte et tilbud til erstatning for de hjemmesmurte madder, så forældrene kunne købe mad til deres børn på skolen – vel at mærke med økonomisk støtte fra kommunen. Men da kvaliteten i madordningen ikke levede op til forventningerne, blev den opgivet, og det kommunale tilskud faldt bort. Mange forældre havde dog stadig et ønske om at slippe for madpakkerne og efterspurgte en ny løsning. Denne gang med mere vægt på bæredygtighed og grønne ingredienser i maden.
Fra skoleledelsens side var det ikke helt uden betænkeligheder at indføre skolemad, fortæller skoleleder ved Ny Hollænderskolen, Kristian Lohmann.
- Skolebestyrelsen havde et stort ønske om at arbejde med at få en ny madordning. Jeg syntes, at det at indføre en ny madordning var en god anledning til, at skolebestyrelsen kunne sætte et positivt og tydeligt aftryk på skolen. De to hovedopmærksomhedspunkter, vores drøftelser havde, handlede imidlertid om, hvilken belastning det ville være for skolen i forhold til resurser nu, hvor der ikke var noget kommunalt tilskud længere, og om en ordning kunne have en social slagside.
På den måde har vi skabt en dejlig spisesituation og en ordning, som ikke belaster skolen
Dea Donkin, næstformand i skolebestyrelsen på Ny Hollænderskolen
Krav til maden
Skolebestyrelsen gik i gang med at afsøge området for levering af mad til skolen og indhente tilbud, da forældrene pressede på for at få en ny ordning.
- Den manglende madordning var noget, som optog rigtig mange af forældrene, fortæller Dea Donkin, som er næstformand i skolebestyrelsen på Ny Hollænderskolen. Vi oplevede et forældrepres for at slippe for madpakker. Det er jo noget, der tager meget energi fra mange børnefamilier.
Da tilskuddet til skolemadsordningen nu var væk, var der dog ikke så mange leverandører, som bød sig til, for det var svært at tjene penge på en ordning. Og forældrene stillede også krav om bedre mad til børnene.
- Vi ville fra forældresiden gerne have langt større fokus på bæredygtighed og kvalitet i maden, siger Dea Donkin. Som skolebestyrelse havde vi dog også nogle bekymringer – vi ville meget nødigt, at ordningen skulle være en belastning for skolen og trække resurser fra lærere og pædagoger.
Endnu et benspænd for en traditionel madordning på skolen var, at de over 100 år gamle skolebygninger ikke har nogen kantine. Så børnene skulle sidde i klasserne og spise maden.
Det lykkedes imidlertid at finde en leverandør, som var med på de krav til bæredygtighed og kvalitet, som forældrene havde. Og der kunne også skabes en ordning, som ikke belastede skolen og involverede personalet.
- Vi havde en budrunde og landede så på en leverandør, som gør tingene på en lidt anden måde, fortæller Dea Donkin.
Om Ny Hollænderskolen på Frederiksberg
Skolen har:
- 781 elever fordelt på 0. til 9. årgang
- 3-4 klasser på hver årgang
- 60 lærere
- 30 pædagoger
Maddannelse og bæredygtighed
Valget faldt på virksomheden Madvognen, som ledes af Jacob Mors. Han samarbejder med lokale restauranter – ikke et storkøkken – om at lave og levere maden og har fokus på det grønne og det bæredygtige, som var et ønske fra skolebestyrelsen. Endnu en ting, forældrene satte pris på ved tilbuddet fra Madvognen, var, at Jacob Mors har en ambition om at give børnene ’maddannelse’ – at lære dem at spise mad, de ikke er vant til, og som er baseret på årstidens grønsager. Så formidling af maden – blandt andet om madens klimaaftryk og ’ugens grønsag’ – indgår også i måltidet.
Konceptet er, at maden bliver leveret fra en lokal restaurant eller et lokalt cateringfirma, der har kapacitet i overskud. På skolen på Frederiksberg kan børnene hver dag vælge mellem tre retter, og det eneste, skolen så at sige står for, er at lægge lokale til.
Serveringen af maden sker ved hjælp af frivillige fra lokalsamfundet, blandt andre af pensionister og flexjobbere, som Jacob Mors har fundet. Hver dag rykker de ind på skolen ved middagstid, og det er endnu et plus, ifølge Dea Donkin.
- Maden bliver serveret med rigtigt service og øst op af frivillige. De møder op og serverer maden, har en dialog med børnene og rydder op igen. Så på den måde har vi skabt en dejlig spisesituation og en ordning, som ikke belaster skolen, men hvor det er frivillige, der bærer ordningen.
Et godt alternativ til kantiner
For Kristian Lohmann og skoleledelsen har den nye madordning vist sig som en positiv oplevelse.
- Vi havde klart flere forbehold, da vi startede, end det har vist sig, der var grund til, siger han. Det er gået meget gnidningsfrit. Selvfølgelig er der nogle småting – det vil der altid være, når man indfører noget nyt på en skole med mange børn, der beskæftiger sig med det. Men det er meget få ting. Det har faktisk været overraskende, for vi havde en bekymring om, at madordningen ville komme til at fylde meget.
På samme måde har både børnene og forældrene givet positive tilbagemeldinger på madordningen – også på at blive kulinarisk udfordret. Det er langt fra alle børnene, der benytter ordningen hver dag, men efter at den har fungeret i et halvt år, er der gennemsnitligt cirka 15 % af eleverne, der deltager dagligt. Og kurven er opadgående, fortæller Kristian Lohmann, der også er godt tilfreds med selve ’setuppet’ omkring måltidet og serveringen i forhold til de udfordringer, de gamle skolebygninger giver.
- Vi har løst udfordringen med, at forældrene på Frederiksberg godt kunne tænke sig at have en madordning, samtidig med at vi som skole er meget lidt involveret. Vi har ikke mulighed på Frederiksberg for at lave skoler som i København, hvor eleverne er med til at lave maden, og man kan have kantiner. Så hvad er alternativet med de skoler, vi har? Det er jo sådan en ordning som den, vi her har fået sat i værk med skolebestyrelsens hjælp.
Et samfundsansvar
Samarbejdet med Madvognen bliver nu også udvidet, så nogle af de ældre elever kommer til at deltage i et madprojekt. Elever på 8. årgang skal i gang med et undervisningsprojekt i deres valgfag, hvor de i et samarbejde med kokke skal udvikle forskellige retter baseret på bælgfrugter, og hvor det lokale erhvervsliv på denne måde kommer til at bidrage til undervisningen.
- Der er ingen tvivl om, at vi har et samfundsansvar i forhold til at udbrede viden om en bæredygtig madkultur, siger Kristian Lohmann. Det var helt klart et parameter, der vejede tungt, da vi skulle vælge leverandør – at Jacob Mors havde holdninger til mad, og at der kunne være et maddannende aspekt i vores madordning.
Som forælder synes Dea Donkin også, at det fælles måltid har en vigtig funktion for børnene.
- Fra et forældreperspektiv synes jeg, der er meget fællesskab og et vigtigt socialt aspekt i, at man spiser samlet. Det er ærgerligt, man ikke har tænkt det ind i det danske skolevæsen. Det, vi forsøger her, er at kompensere for det ved at lave en løsning, der passer til vores skoler, både lokalemæssigt og økonomisk. Fra forældreperspektivet var drømmescenariet jo, at det var en naturlig del af det at gå i skole, at man delte et fælles måltid og havde en fælles dannelse om maden.
Karen Lindegaard er freelancejournalist
Udfordringen
Mange forældre på Ny Hollænderskolen på Frederiksberg efterspurgte en skolemadsordning, da en tidligere ordning var blevet opsagt, fordi det kommunale tilskud til ordningen forsvandt. Maden skulle være sund, grøn og bæredygtig – og samtidig rimelig i pris, så ordningen var tilgængelig for så mange forældre som muligt. Ny Hollænderskolen har ikke nogen kantine, så maden skulle kunne serveres direkte til børnene. Og skolens personale skulle ikke involveres i ordningen.
Sådan har de gjort
Skolens forældrebestyrelse afsøgte markedet og blev enige om, at det bedste tilbud bestod i en ordning, hvor maden bliver leveret af lokale leverandører og baseret på lokale restauranter gennem firmaet Madvognen. Der blev lagt vægt på, at maden er af god kvalitet, grøn og bæredygtig, og at børnene bliver udfordret med nye grønsager og spændende retter. Maden bliver serveret af lokale frivillige, der også sørger for afrydning efter spisefrikvarteret.
Det har de opnået
Skolen har opnået en sundere og mere bæredygtig madordning end den tidligere og til en pris, som matcher den tidligere ordning. Der har været mange positive tilkendegivelser fra forældrene, som er glade for, deres børn kan købe sund mad og bliver introduceret til ny og bæredygtig mad. Samtidig har skolen åbnet op for de frivillige kræfter og erhvervslivet i lokalområdet. Madordningen lægger ikke ekstra beslag på skolens personale, da det er frivillige, som står for det praktiske med servering af maden og afrydning.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler