Skolerne har mere frihed, end de lige ser
Politikerne har med folkeskolens nye kvalitetsprogram givet skolerne mulighed for at søge om større frihed til at organisere undervisningen, men skolelederne benytter den ikke. Ifølge forsker Lykke Mose skyldes det en stram styringskultur med krav og mål, som fortsat holder skolerne inde i buret.
Politikerne har åbnet buret, men skolerne flyver ikke ud. Sådan beskriver Lykke Mose, der forsker i uddannelsespolitik og frisættelse af folkeskolen, situationen efter Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram fra 2024. Skoleaftalen, der indeholder mange detaljer og en timebank, der er indviklet at bruge, har også en mindre passus om, at kommunerne selv må bestemme længden på skoledagen. Men den er blevet overset af mange skoler i mængden af regler – forståeligt nok, påpeger Lykke Mose, der tidligere har kritiseret aftalen, selvom hun godt kan se og gerne vil anerkende, at intentionen har været god. Og derfor er det i praksis langtfra alle skoler, hvor den nye mulighed for frihed bliver brugt.
Pointen bygger på Lykke Moses ph.d.-forskning i styring og frisættelse i folkeskolen. Her har hun undersøgt, hvordan politiske beslutninger, forvaltning og skoleledelse påvirker organisering og forekomsten af motiverende undervisning.
- Det er, som om politikerne har åbnet buret lidt, men fuglen er ikke fløjet ud, siger Lykke Mose.
Noget af den nye frihed ligger i reglerne om skoledagens længde. Hvor skoler tidligere kun kunne søge om at afvige fra reglerne for enkelte klasser eller årgange, er det med den nye aftale muligt at søge om at ændre skoledagen for en hel skole. Hvis en skoleleder vurderer, at et andet skema giver bedre pædagogiske muligheder, kan skolen ansøge kommunalbestyrelsen om at fravige timetalskravene. Men ifølge Lykke Mose er der meget få skoleledere, der har opdaget muligheden.
- Jeg har ikke mødt nogen skoleledere, der har fået øje på den og brugt den. Men jeg har mødt flere, der har klaget over begrænsningerne, uden at de har søgt kommunalbestyrelsen om lov til at afvige fra dem, siger hun og understreger, at det ikke skyldes manglende vilje til udvikling. Forklaringen ligger dybere i den måde, folkeskolen er blevet styret på i de seneste årtier.
Lykke Mose
- Forsker i uddannelsespolitik, styring og frisættelse af folkeskolen
- Tilknyttet Roskilde Universitet (RUC)
- Arbejder med forskning i offentlig styring, ledelse og professionel dømmekraft
- Har undersøgt effekter af tillidsbaseret styring i folkeskolen
- Har blandt andet analyseret frisættelsesforsøg i danske kommuner
Et dokumentationssystem er jo ikke bare et dokumentationssystem. Det former også den måde, man tænker på som professionel
Lykke Mose, ph.d.-stud. og forsker i uddannelsespolitik og frisættelse af folkeskolen
Målstyring påvirker faglig dømmekraft
Ifølge Lykke Mose er der god grund til at udfordre den klassiske fagopdelte og lektionsopdelte undervisning. Resultaterne af hendes forskning peger på, at organiseringen af både skolen og skoledagen har stor betydning. Skoler, der organiserer undervisningen ud fra folkeskolens formål og efter de konkrete elever og medarbejdere på skolen, skaber bedre betingelser for motiverende undervisning end skoler, der først og fremmest organiserer sig efter politiske krav og måleparametre.
Her er det vigtigt for forskeren at understrege, at forklaringen på, at mange folkeskoler organiserer deres undervisning med fokus på politiske krav og mål, skyldes den måde, som folkeskolen er blevet styret på gennem mange år med et overdrevet fokus på mål, test og dokumentation.
En styringsform, der også påvirker også den måde, som professionelle tænker og agerer på, påpeger hun.
- Jeg forstår godt, hvorfor skolelederne ikke har udnyttet den mulighed, der er blevet givet. Men jeg forstår også godt, hvorfor ministeren siger, at de har fået frihed. Det interessante er, at begge dele faktisk kan være rigtigt på samme tid, understreger Lykke Mose og tilføjer:
- Et dokumentationssystem er jo ikke bare et dokumentationssystem. Det former også den måde, man tænker på som professionel, og selv efter at regler eller systemer er ændret, kan tankegangen blive hængende. Skoleledere er generelt blevet rigtig gode til at oversætte og implementere styring, men mindre trænede i at lede med afsæt i deres egen faglige dømmekraft, siger hun.
Ph.d.-projekt om tillidsbaseret styring og frisættelse i folkeskolen
Lykke Mose har undersøgt, hvordan politisk styring, organisering og ledelse påvirker undervisning og motivation i folkeskolen. Forskningen bygger blandt andet på et dybdegående casestudie i Esbjerg Kommune, hvor skoler i en periode fik markant større autonomi som et led i et nationalt frisættelsesforsøg.
Studiet analyserer samspillet mellem politiske beslutninger, forvaltning, skoleledelse, læreres praksis og elevernes oplevelse af motivation. Her har Lykke Mose fulgt udviklingen over flere år gennem interviews, dokumentanalyse og observationer.
Formålet har været at undersøge, hvad der faktisk sker i praksis, når skoler får større frihed – og hvilke ledelses- og samarbejdsformer der skal til, for at friheden omsættes til bedre undervisning.
Formålsparagraffen i inderlommen
Det er ikke, fordi politikerne nødvendigvis forsøger at detailstyre mere, forklarer Lykke Mose. Hun fremhæver som eksempel, at undervisningsminister Mattias Tesfaye ofte taler om, at folkeskolen skal styres efter dens formål.
- Tesfaye går rundt med formålsparagraffen i inderlommen, siger hun og kalder det et vigtigt signal.
Når ministeren tager formålsparagraffen frem fra sin inderlomme, er det et forsøg på at flytte fokus tilbage til det, som folkeskolen grundlæggende er sat i verden for. Men styringskulturen er der stadig, og den påvirker den professionelle dømmekraft. I interviews med lærere har Lykke Mose set eksempler på, hvordan praksis gradvist kan ændre sig. En lærer fortalte hende for eksempel, at han tidligere ofte spurgte eleverne, hvordan undervisningen fungerede for dem. Men efter mange år med fokus på mål og resultater havde han gradvist ændret sin praksis.
- Han sagde selv: ”Det er lidt beskæmmende at høre mig sige det”, fortæller hun.
Problemet er, at professionel dømmekraft ifølge forskeren kan blive som en kniv, der ikke er blevet slebet i lang tid, fordi den ikke bliver brugt. Pointen er ikke, at lærerne har glemt, hvad god undervisning er. Men styring kan betyde, at fokus flytter sig.
- Hvis du hele tiden bliver målt på bestemte parametre, ender du med at være rigtig god til at fokusere på dem og skubbe skolens egentlige formål i baggrunden.
Frihed kræver aktiv ledelse
En anden pointe fra Lykke Moses forskning er, at frihed i sig selv ikke skaber en bedre skole. Det kræver aktiv ledelse at bruge den. Som en del af sin forskning har Lykke Mose blandt andet undersøgt en af de kommuner, hvor skoler fik større autonomi gennem politiske frisættelsesforsøg og decentralisering. Her viser det sig, at friheden kun bliver udnyttet på nogle skoler. Forskellen ligger ofte i ledelsen.
- Der skal være en ledelse, der omsætter friheden til praksis, siger hun.
Når ledelsen skaber en tydelig fælles retning og et tæt, tillidsfuldt samarbejde i personalegruppen, bliver lærere og pædagoger mere trygge ved at bruge deres faglige dømmekraft.
- Man har brug for en oplevelse af, at vi er et vi, påpeger hun.
Hvis medarbejderne ikke oplever den fælles retning mod formålet, vil mange i stedet fortsætte med at arbejde på den måde, de kender fra tidligere styringsformer, med blikket på tests, målinger og resultater, hvor elever skal passe ind, frem for at undervisningen skal passe til eleverne. Derfor ligger løsningen ikke nødvendigvis i flere reformer eller nye regler.
I stedet peger Lykke Mose på behovet for stærkere forbindelser mellem politikere og praksis. Politikere har brug for mere feedback om, hvordan styringen virker i skolernes hverdag. Samtidig kan skolerne også have svært ved at gennemskue de politiske intentioner, og hvilken frihed de faktisk har til at organisere undervisningen efter, og kommunerne kan også upåagtet modarbejde regeringens ambition om at frisætte skolerne. Resultatet bliver et gab mellem politiske intentioner og skolernes hverdag.
- Hvis styringen skal virke, kræver det, at politikere bedre forstår, hvordan folkeskolen fungerer, konkluderer forskeren og peger på, at det i højere grad handler om at få øje på og ændre de styringsmekanismer, der stadig holder fuglen i buret.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler