Elevernes mange skoleskift udfordrer københavnske skoler
Skoleskift er et udbredt fænomen i hele landet. I København skifter cirka hver anden folkeskoleelev skole i løbet af grundskolen. På Østerbro og indre by ligger skolerne dør om dør, og flere skoleledere oplever, at skoleskift udfordrer fællesskaber, trivsel, økonomi, arbejdsglæde og afgangsprøver.
- Nogle forældre skænker ikke skoleskift en tanke, fortæller Lars Aaberg.
Han er skoleleder på Skolen på Strandboulevarden på Østerbro i København og forklarer, hvordan han oplever, at hvis tre elever i en klasse skifter skole, så kan andre forældre også begynde at rykke på sig.
- Og så kan vi stå med en tsunami af skoleskiftere.
Lars Aaberg fortæller om den virkelighed, han i 20 år har stået i som skoleleder på Østerbro i København – først på Sortedamskolen og siden 2014 på Skolen på Strandboulevarden med i alt 600 elever.
For i området Indre By/Østerbro ligger der ikke mindre end 14 folkeskoler og 14 privatskoler og friskoler – og i hele Københavns Kommune i alt 74 folkeskoler og 54 frie grundskoler. Så der er nok at vælge imellem, og truslen om skoleskift ligger latent, fordi det er så nemt at skifte skole, fortæller Lars Aaberg.
- Her bliver der hurtigt trykket på den knap, der hedder skoleskift, og vi er glade, når forældre kommer med en trussel om skoleskift, for så kan vi måske nå at foregribe skoleskiftet. Tit skifter de bare, og har forældrene først taget beslutningen, er det svært at ændre, siger han.
Skoletype, der er skiftet til
Anden folkeskole i København
Andel elever 26,3 %
Antal elever 735
Privat/fri grundskole i København
Andel elever 16,9 %
Antal elever 472
Specialskole/-klasserække i København
Andel elever 8,3 %
Antal elever 231
Skole uden for København
Andel elever 48,6 %
Antal elever 1361
Total antal elever: 2799
Skoleskift i perioden 5/9-2024 til 5/9-2025 med udgangspunkt i elever, der går i almenklasser på københavnske folkeskoler i bh-kl. til 8. klasse.
Kilde: Københavns Kommune
Nissen flytter med
En analyse fra Københavns Kommune viser, at hver anden elev i de københavnske folkeskoler skifter skole i løbet af sin skoletid. De seneste fem skoleår har mellem 8 og 9 % af eleverne i de københavnske folkeskoler skiftet skole på et år. Af dem skifter cirka en fjerdedel fra én folkeskole til en anden folkeskole. Cirka halvdelen skifter til en skole uden for kommunen.
- Nogle gange er et skoleskift en god ide, men for mange elever er det svært at skifte skole, og for mange forældre er det en falsk tryghed, for nissen flytter ofte med, konstaterer Lars Aaberg.
Han lægger ikke skjul på, at skoleskift kan komme af mange grunde; noget relationelt med de andre børn, med forældrene, noget fagligt, de voksne i klassen, mange skift af de voksne på grund af sygdom, barsel eller andet. Det kan også komme af inklusionsdagsordenen, eller at der er blevet plads på en af de frie skoler.
- Her på Østerbro er der en lang tradition for, at når man rammer 7. klasse, skifter man til privatskolerne Ingrid Jespersen eller Niels Steensen. Man kan også have haft et par øvdage, og så er det nemt at skifte, og man kan hurtigt få forældrene med på ideen, fortæller Lars Aaberg.
Ressourcekrævende skoleskift
En af de skoler, der kun ligger nogle få gader fra Skolen på Strandboulevarden, er Randersgade Skole med 286 elever. Her har Lotte Kragh Thomsen de sidste fem år siddet i stolen som skoleleder, før det var hun i seks år skoleleder på Gilbjergskolen i Gribskov Kommune.
- I Gribskov havde vi en ekstrem høj privatskolefrekvens, her er det noget andet – her skifter mange elever fra én folkeskole til en anden folkeskole, men vi har også altid elever, der flytter til private skoler, fortæller hun.
Da hun kom til skolen, var det nærmest hele klasser, der drog mod Niels Steensen for at sikre sig en plads på deres gymnasieskole, og siden er der arbejdet intenst med at få stoppet de mange skoleskift.
- I dag har vi en positiv balance på skoleskift her til skolen, men vi får forholdsvis mange elever fra udskolingsklasserne fra andre folkeskoler, og det går ud over deres afgangsprøver. For det er enormt ressourcekrævende for børn at skifte skole. Relationerne – alt det med kammeratskaber – som elever går allermest op i, er på overarbejde, og det medfører, at skoleskifterne klarer sig mindre godt i afgangsprøverne, fortæller hun.
For det seneste skoleår lå karaktergennemsnittet for de samlede resultater af 9. klassernes afgangsprøver på 8. For skolens elever, der er ankommet i 6.-8. klasse lå den på 7,6.
- Fordi vi kan se så markant en indflydelse på karaktergennemsnittet for de elever, der kommer til os sent, har vi de seneste tre år haft en onboardingplan for nytilkomne elever, hvor vi tester deres faglige niveau, de bliver koblet på klassekammerater, og lærerne har et særligt fokus på de nytilkomne, fortæller hun.
Undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden
8 % af eleverne i folkeskolens 4.-8. klasser skifter hvert år skole, hvor skiftet ikke skyldes en skolelukning eller, at hele årgange flytter skole.
Det viser rapporten ”Trivsel og faglige resultater for elever, der skifter skole” fra ROCKWOOL Fonden fra december 2024.
Rapporten baserer sig på tal fra 2009 til 2019, og kigger man både i 2019 og gennemsnitligt over hele perioden 2009 - 2019 ligger Ringkøbing-Skjern, Tønder, Aabenraa, Holbæk og Holstebro i top med mellem 11 - 13 %, der skifter skole hvert år.
I bunden ligger kommuner som Lyngby-Taarbæk, Egedal, Allerød, Tårnby og Skanderborg med 5 - 7 %, der skifter skole hvert år.
De store byer Aarhus, Aalborg, København og Odense ligger på mellem 7,5 og 9 %, der årligt skifter skole.
De kommunespecifikke tal er beregnet særskilt til Plenum, men selve undersøgelsen kan læses her
Uhensigtsmæssig konkurrence
Både Lotte Kragh Thomsen og Lars Aaberg mener, at de mange skoleskift er med til at skabe en uhensigtsmæssig konkurrencesituation mellem skolerne, som også kan presse økonomien, da en del af skolernes økonomi er afhængig af børnetallet.
- Mister man 10 børn, kan det godt betyde et par 100.000 kroner, siger Lars Aaberg.
- Økonomien bliver presset allermest, hvis antal skoleskift i sidste ende betyder, at vi må lægge klasser sammen på grund af fald i antal elever, og det kan starte en negativ spiral blandt forældrene, fordi deres børn så pludselig skal gå i kæmpe klasser, supplerer Lotte Kragh Thomsen.
Jeg har meget svært ved, at vi folkeskoler her i København nærmest som grundvilkår skal konkurrere med hinanden
Lotte Kragh Thomsen, skoleleder Randersgade Skole, København
Selvom skolerne er i konkurrence med hinanden, forsøger de at samarbejde mest muligt – og ikke være konkurrenter.
- Jeg har meget svært ved, at vi folkeskoler her i København nærmest som grundvilkår skal konkurrere med hinanden, og hvis jeg ud over at drive skole også skal agere reklamesøjle i skarp konkurrence med andre, så har jeg ikke timer nok i døgnet, siger Lotte Kragh Thomsen.
Som en del af det tætte samarbejde har de kommunale skoleledere i Indre by/Østerbro lavet en musketered om, at de altid informerer hinanden om skoleskiftere.
- Da jeg startede som skoleleder, kunne man opleve et opkald fra en naboskole om, at måske skulle du overveje at lukke hullet i skroget, nu har jeg foreløbig seks af dine elever fra 5.A. I dag sparrer vi rigtig meget med hinanden, og i dag kommer skoleskift ikke bag på nogen ligesom tidligere, siger Lars Aaberg.
Et fælles fokus
Med en situation, hvor rigtig mange københavnerforældre ikke vælger deres distriktsskole som skole til deres børn og samtidig et faldende børnetal - især i de gamle brokvarterer i København - forventer både Lars Aaberg og Lotte Kragh Thomsen, at konkurrencen om elever tager til, og de efterlyser, at man fra politisk side kigger på det frie skolevalg.
- Der er noget smukt i det frie skolevalg, men det giver mulighed for det rod, som vi ser i vores område, så jeg kunne godt tænke mig en eller anden begrænsning af det frie skolevalg, siger Lars Aaberg.
- Jeg kunne ønske mig et fælles fokus, hvor vi stiller os mere kritisk over for skoleskift og rykker endnu tættere sammen i bussen. Forældrenes frie valg går altid forrest, men hvad med at fokusere på, hvad der er bedst for børnene, så jeg synes, der er behov for at have en bedre og mere oplyst dialog om det frie skolevalg, siger Lotte Kragh Thomsen.
Svar fra borgmesteren
Den konservative børne- og ungeborgmester i København Jakob Næsager er helt på linje med skolelederne i forhold til det uhensigtsmæssige i, at så mange elever skifter skole i kommunen.
- Hvis folk ikke flytter bopæl, giver det sjældent mening at skifte skole, og jeg bliver så trist, når forældre nærmest truer lærere eller skoleledere med, at de bare kan flytte skole. For de har sjældent blik for, at skoleskift ikke altid gavner, og at børn ofte taber på det relationelle, det faglige og det sociale ved et skoleskift, siger Jakob Næsager.
Han har intet problem med, at forældre vælger en anden skole end distriktskolen, men han så gerne, at forældrene så forblev tro mod deres valg og blev på den pågældende skole.
Et ønske om at begrænse forældrenes frie valg får ikke opbakning fra borgmesteren.
- Tvang har sjældent gjort noget godt, og jeg tror ikke, det giver stor værdi at fastholde elever og forældre i et tilbud, de ikke ønsker, siger Jakob Næsager.
Han tror til gengæld på oplysning til forældrene omkring, hvad de mister ved et skoleskift.
- Oplysning er vejen frem, og det gør vi mere og mere ud af, så jeg håber på færre skift. Samtidig har vi investeret i skolerne med to voksne i indskoling, to voksne i udskoling, klassepædagoger fra børnehaveklasse til 3. klasse og renovering af de fysiske faciliter. For skaber vi attraktive skoler med gode rammer, gode lærere og et godt fællesskab, bliver incitamentet til at flytte mindre, siger Jakob Næsager.
Forebyggende arbejde
Både Lars Aaberg og Lotte Kragh Thomsen gør alt for at skabe attraktive skoler, forebygge skoleskift og tage vare på de klasser og ansatte, som bliver mærket af mange skoleskift.
vi driver skole for dem, der vælger skolen til, og vi er ikke til falds for at blive truet med et skoleskift
Lars Aaberg, skoleder Skolen på Strandboulevarden, København
- Det handler først og fremmest om alt det, vi gør i det daglige. Ansætte det bedste personale og sikre en rigtig god kvalitet, men vi driver skole for dem, der vælger skolen til, og vi er ikke til falds for at blive truet med et skoleskift, pointerer Lars Aaberg.
På Randersgade Skole har de et stort fokus på det forebyggende arbejde for at mindske antal skoleskift. Helt fra eleverne starter, har skolen en meget tydelig fortælling om skolen, at her får forældrene det nære og lille fællesskab og en høj faglighed.
- Allerede i 4. klasse er vi nede og snakke med forældrene om, hvad det vil sige at være i overbygning hos os, og hvad der kendetegner os. Når elever skifter skole, kan det handle om alt muligt, om trivsel, det faglige, men i høj grad også om, hvad forældrene har med i bagagen. Det er med bedste intention, at forældre flytter deres børn, så de kan få det bedste udgangspunkt, og her er vi ude at fortælle, at skoleskift har nogle konsekvenser, og at deres børn sagtens kan klare sig godt i livet, hvis de bliver her, siger Lotte Kragh Thomsen.
Hun kalder det ”barske løjer” at skifte skole – mindst i indskolingen, hvor børnene er meget omstillingsparate og fællesskaber mindre sammentømrede, men skoleskift skaber ofte uro blandt de elever, der oplever et fravalg af en kammerat og også hos lærerne, der får et øget negativt arbejdspres, konstaterer hun.
Flere udfordringer
Lars Aaberg peger på, at mange skoleskiftere kan give nogle udfordringer i forhold til det sociale liv i klasserne, det kan give en anden dynamik, det kan udløse en skæv kønsfordeling, og det kan skabe nogle udfordringer omkring klassefællesskaber og de aftaler, man laver blandt forældre omkring blandt andet rusmidler og alkohol.
- Her kan man have et langt skoleliv til at arbejde med en klassekultur og fælles aftaler, men når elever så kommer og går, kan forældrene give lidt op på de fælles aftaler, fordi de ikke rigtig kender de andre forældre, siger Lars Aaberg.
Han peger også på børn og unge med sociale eller andre udfordringer, som der er blevet taget hånd om på den skole, de skifter fra. Når de så skifter skole, starter de tæt på bar bund.
- Det her er noget, vi snakker om konstant. Lige nu kører der et forsøg på Amager, hvor forældrene ikke skriver sig op til en bestemt skole, men til et distrikt. Måske kan det hjælpe, de mange skoleskift og den her stigende konkurrence mellem skoler er i hvert fald ikke særlig god, mener Lars Aaberg.
Skoleskift sker over hele landet
Selvom antal skoleskiftere er højt i København, er der ikke tale om et isoleret københavnerproblem. Tidligere har både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ROCKWOOL Fonden og senest tænketanken DEA sat fokus på skoleskift, og alle undersøgelser viser, at skoleskift er noget, der sker over hele landet.
- Skoleskift er ikke et særligt storbyfænomen, det finder sted over hele landet, og antal skoleskift har ligget relativt stabilt de sidste 15 år, siger Agathe Svarre Engell, økonom hos tænketanken DEA og en af tre forfattere på analysen ”Ny i klassen: Perspektiver på børns skoleskift”, som DEA offentliggjorde i juni 2026.
Ifølge hende er det vigtigste uddrag af analysen, at skoleskift ikke er en garanteret løsning, der fixer alle udfordringer.
- Skoleskift er en stor forandring for familierne, og vores analyse viser, at skoleskift ikke nødvendigvis løser alle problemer, for udviklingen i trivsel efter et skoleskift kan være både positiv og negativ, siger Agathe Svarre Engell.
- Derfor er det vigtigt at arbejde med at løse børnenes udfordringer på den gamle skole, og her spiller skoleledelsen en central rolle. De forældre, vi har talt med, peger i høj grad på samarbejde mellem hjem og skole – og mangel på samme som årsag til skoleskift, fortsætter hun.
Tal fra DEA
Analysen viser, at mellem 20.000 og 25.000 elever i 0.-6. klasse hvert år skifter skole. Omkring 60 % af skiftene sker fra én folkeskole til en anden – heraf omkring 20 % uden flytning af bopæl.
Rapporten viser også, at den fjerdedel af kommunerne med størst andel skiftere uden bopælsflyt tæller både storbykommuner som København og Aalborg, men også landkommuner som Guldborgsund og Brønderslev Kommune.
Helt i top ligger kommuner som Odsherred, Kerteminde og Albertslund med omkring 2 % skiftere årligt, når man fokuserer på skolebørn fra 0.-6. klasse, der skifter fra én folkeskole til en anden uden bopælsflyt, og man ikke medtager skoleskift grundet nedlukninger eller sammenlægning af skoler.
Analyse fra 2024
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggjorde i august 2024 analysen ”Skoletiden er meget forskellig for børn på tværs af sociale lag”, og den slog fast, at omkring hver anden elev skifter skole i løbet af grundskolen, når man medtager både planlagte overgange til udskolingsafdelinger, flytning af bopæl eller decideret skifte mellem to forskellige folkeskoler eller mellem folkeskole, friskole eller privatskole.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler