Ny skolestruktur skaber ofte uro, men er svær at komme udenom
Næsten alle skoleledere har oplevet, at skoler er blevet lukket, sammenlagt eller opsplittet i deres kommune. Det viser ny undersøgelse fra Skolelederforeningen. Ofte skaber det uro, men ved at tage aktivt del i processen og søge indflydelse kan den minimeres, lyder rådet fra en ekspert.
94 % af Skolelederforeningens lokalformænd/-kvinder har oplevet, at skolestrukturen er blevet ændret i deres kommune. For knap 70 %’s vedkommende har forandringerne fundet sted inden for de seneste 10 år.
Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Skolelederforeningen har gennemført blandt foreningens lokalformænd/-kvinder i september 2023. Undersøgelsen viser også, at der alene det seneste år i tre fjerdedele af kommunerne enten er truffet beslutning om at ændre skolestrukturen, er sendt et forslag om ændringer i høring eller har været talt om at ændre skolestrukturen.
Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, kalder det ’helt vildt’, at så mange har haft strukturændringer inde på livet.
- Man skal tænke på, at i den 10-års periode, hvor de fleste strukturændringer har fundet sted, har vi samtidig skullet implementere en folkeskolereform og en inklusionsreform. Altså, det er da egentlig ret flot, siger hun og spekulerer over, hvad det betyder for den daglige ledelse af skolen, at strukturændringer fylder så relativt meget.
- Jeg tænker da over, hvad det gør ved organisationer, at de enten bliver udsatfor reelle strukturændringer, eller at der løbende bliver talt om, at de måske kommer. Hvad betyder det for eksempel, at der går rygter om, at nu skal den her skole måske nedlægges, funderer hun og tilføjer, at det er hendes indtryk, at det kan skabe både usikkerhed og uro blandt medarbejdere såvel som forældre og være forstyrrende i forhold til den daglige ledelsesopgave.
Vant til det
At strukturændringer er noget, de færreste skoleledere kommer udenom, kommer ikke bag på Bente Bjørnholt fra VIVE. Hun er seniorforsker og ph.d. og har blandt andet spillet en central rolle ifølge forskningen i relation til folkeskolereformen.
- En af konklusionerne i forhold til skoleledelse var faktisk, at de syntes, der bare kommer så meget nyt hele tiden. Strukturændringer, økonomiske ændringer, nye projekter, nye måder, man skal gøre tingene på og så videre. Og det er ikke, fordi de som sådan oplevede, at de enkelte projekter var dårlige, men det er mængden af dem, der er overvældende, siger hun og tilføjer:
- Jeg synes faktisk, at skolelederne er helt overraskende rolige, når jeg taler med dem om det her. Jeg tænker, at det er, fordi de er så vant til det.
Men at man er vant til det, betyder ikke, at det er ligetil. I Bente Bjørnholts optik er ledelsesopgaven, når det gælder strukturændringer, ret betydelig og i virkeligheden underkendt. Hun peger blandt andet på, at den offentlige debat stort set altid er koncentreret om forældrenes reaktion, mens man sjældent hører om, hvordan skoleledere og personale reagerer.
Det er et kæmpe ledelsesmæssigt arbejde at gennemføre en strukturændring og måske skabe en ny retning
Bente Bjørnholt, seniorforsker og ph.d., VIVE
- Man har det med at tænke, at når bare forældrene er rolige, så går det nok. Men sådan er det jo ikke. Det er et kæmpe ledelsesmæssigt arbejde at gennemføre en strukturændring og måske skabe en ny retning og en ny enhed og etablere tryghed og tillid og alt det, der er vigtigt for at drive en arbejdsplads og en skole. Særligt en skole, der måske er fragmenteret ud i alle mulige hjørner, siger Bente Bjørnholt og understreger, at især fusionsprocesserne, hvor skoler lægges sammen, tager ”sindssygt lang tid at gennemføre”. Specielt, hvis det handler om en stor og en lille skole, der skallægges sammen, er der ofte mange hensyn at tage.
- Det kan være noget med, hvem der får lov at definere, hvordan man gør tingene. Her er det vigtigt som leder at være opmærksom på, at det ikke bare er den store skole, der skal definere alting. Så handler det meget om, hvor forskellige kulturerne er, og hvilke traditioner for samarbejde der eventuelt er på tværs af de her skoler. Og hvis man bliver leder for begge skoler, hvor godt kender man så den nye skole, man bliver leder for? Og hvad med den gamle leder, hvad sker der med vedkommende? Er der nogle konflikter her? Det kan være noget i forhold til, hvordan vi samarbejder, hvad det er for nogle relationer, vi gerne vil have til forældrene – og selvfølgelig, hvad det er for nogle værdier, vi skal stå for. På den måde vil der være en masse udfordringer, der skal håndteres på forskellige måder, siger Bente Bjørnholt.
Økonomi spiller stor rolle
Strukturændringerne har mange former og årsager. De store ændringer kan omfatte alt fra lukning og/eller sammenlægning af skoler og etablering af nye skoledistrikter eller genetablering af en tidligere struktur ved at opsplitte store distrikter. Mindre ændringer kan for eksempel handle om at lægge en enkelt lille skole indunder en større skole eller ændre antallet af spor eller klassetrin på udvalgte skoler.
Ifølge undersøgelsen fra Skolelederforeningen har strukturændringerne foren tredjedels vedkommende resulteret i færre skoler og for halvdelens vedkommende færre ledere.
Ofte er strukturændringerne drevet af en kombination af flere faktorer – herunder økonomi, effektivisering, demografiske ændringer (svingende børnetal) og pædagogiske mål, for eksempel ønsket om øget faglighed. I Skolelederforeningens undersøgelse nævnes økonomi som den største driver (60 %), mens 46 % nævner faldende elevtal som en årsag(deltagerne i undersøgelsen kunne sætte flere krydser ved spørgsmålet om årsager til strukturændringer).
Skolelukninger batter økonomisk
Det bekræfter Marianne Schøler Kollin, senioranalytiker i VIVE, der blandt andet har lavet analyser af skolestrukturer. I hvert fald når det handler om at slå små skoler sammen eller lukke dem, er faldende elevtal og økonomi de vigtigste faktorer. For nogle år tilbage bidrog hun til et litteratur-review af studier af stordriftsfordele vedskolestrukturændringer. Her var konklusionen, at så snart en skole kommer under200 elever, så begynder der virkelig at være ”smådriftsulemper”, som hun kalder det.
- Så der, hvor det virkelig batter økonomisk, er, når man kan få 25 elever i klasserne i stedet for 15. Hvis man lykkes med det, kan man virkelig høsteøkonomiske fordele, og det er som regel det, der er hensynet især i yderområder eller landdistrikter, hvor man flere steder har faldende børnetal, når man lukker skoler.
- Men, tilføjer hun, vi kan jo også se en tendens til, at der kommer flere fri- og privatskoler, og i hvert fald nogle steder er det sådan, at hvis der lukker en landsbyskole, så er der nogle initiativrige forældre, der opretter en lille privatskole. Og hvis det sker, så får man ikke helt den samme gevinst ud af det, for så får du måske kun 20 i klassen i stedet for 25.
Marianne Schøler Kollin ser for sig, at der vil blive ved med at kommestrukturændringer i folkeskolen som følge af udviklingen generelt – ikke mindst den demografiske udvikling.
- Hvis man tænker på alle former for strukturomlægninger, så er det meget tit, man står med en eller anden udfordring i en kommune, hvor man tænker, at hvis vi nu ændrer lidt i strukturen, så har vi løst den udfordring. Men det er jo ikke altid svaret. Og uanset hvilken struktur man vælger, vil der være fordele og ulemper. Så jeg tror, at på en vis måde vil det være sådan lidt et pendul, der svinger frem og tilbage.
En klar plan
Afhængig af, hvad det er for en strukturændring, der er i gang, kan konsekvenserne for kommunens skoler være mange – lige fra nye lederroller, afskedigelser, forflyttelser og degradering til sygefravær, stress og medarbejderflugt. Hertil kommer forældrereaktioner, for eksempel fordi børnene får længere transporttid, og den lokale forankring bliver svagere, hvilket i sidste ende kan påvirke elevernes trivsel. Det kræver alt sammen sin leder at håndtere, medgiver Bente Bjørnholt.
- Det værste, der kan ske, er, at der er udfordringer på alle arenaer. Både i forhold til forvaltningen, i ledelsesgruppen, i medarbejdergruppen og i forhold til forældre og børn. Så er man virkelig presset. Det er svært at håndtere, siger hun. Men hun har alligevel nogle bud på, hvad der skal til, uanset hvad det er for en strukturændring, der er på vej. Om den er meget omfattende eller kun påvirker nogle få skoler.
Hun anbefaler, at man som skoleleder ret hurtigt går aktivt ind i processen. Her er især to ting vigtige, mener hun: For det første, at man får dannet et ledelsesteam, der er enige om retningen, og som har opbakning fra den kommunale forvaltning til at understøtte processen. I den sammenhæng er det også vigtigt, at man udadtil signalerer, at man er enig i ledergruppen. Og for det andet, at man får lagt en klar plan for forløbet og får kommunikeret den over for medarbejderne.
- Det kan være ting som: Hvad er formålet med strukturændringen? Hvad er fordelene, og hvad betyder det helt konkret? Hvad gør vi i forhold til forældrene? Hvem tager den opgave? Og hvordan og hvornår skal hvad ske? Vi kunne se med folkeskolereformen, at de steder, hvor der var en meget klar planfor arbejdet og en prioritering af, hvad gør vi, og hvad gør vi ikke, det varder, hvor lærerne tog bedst imod forandringerne, siger Bente Bjørnholt.
- Så det handler om som skoleleder på kort sigt at få lidt ro på gemytterne, både internt på skolen, men også i forhold til de nærmeste omgivelser. Og så skal man gøre alt, hvad man kan, for at påvirke de beslutninger, der bliver truffet, så de passer til det, man selv tror på.
Dorte Andreas er enig. Men hun mener også, at det kan være gavnligt at komme på banen, allerede når man hører de første meldinger på vandrørene. Det har hun selv erfaret i sin tid som skoleleder i Odense Kommune:
- Det var på et tidspunkt, hvor vi vidste, at der politisk blev talt om strukturændringer. I den lokale skolelederforening gik vi derfor i gang med at lave forslag til, hvordan vi godt kunne tænke os, det skulle se ud, så vi var på forkant. Og det endte faktisk med, at forvaltningen helt tog planerne af bordet, fortæller hun og kommer med en anden opfordring:
- Jeg var for nylig til et lokalforeningsmøde med skoleudvalget i en kommune .Her var det faktisk skolelederne, der påpegede, at der skulle spares rigtig mange penge, og at man måske skulle kigge på strukturen. Dertil var der en af politikerne, der svarede, ”at det er meget vanskeligt at tale om, men måske kan vi i stedet tale om, hvad det er for en kvalitet, vi gerne vil have i skolen. Hvis kvaliteten kunne være omdrejningspunktet for de her drøftelser, kunne det være, at det fik et helt andet udfald, fordi man fandt ud af, at det faktiskvar noget andet, der skulle til, siger hun.
Maja Plesner er freelancejournalist
Undersøgelse om skolestruktur
Skolelederforeningen gennemførte i perioden den 15.-29.09.2023 en undersøgelse om skolestruktur blandt de 94 lokalformænd/-kvinder. 82 har svaret.
Se undersøgelsen
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler