Bedre lys, lyd og luft giver en bedre skole

Et usynligt, men alvorligt problem

Flere gange i løbet af den 10-årige periode, hvor Anne Gade Iversen har arbejdet med skolernes indeklima, er hun stødt på kommunal modstand mod at prioritere indeklimaet, fordi det i en travl hverdag med små budgetter kan være svært at kaste resurser efter et umiddelbart usynligt problem. Hun har mødt ældre byrådsmedlemmer med den indstilling, at selvom de godt kan huske deres egen skoletid med lugten af sure madpakker, udmattende støj og hovedpinen, der kom snigende i løbet af dagen, overlevede de jo. Ja, så hvor slemt kan det være?  

- Ret slemt, fortæller Anne Gade Iversen og uddyber:

- I folkeskolen uddanner vi samfundets kommende borgere, og i det miljø skal der være de bedste forudsætninger for at lære. Ud over elevernes trivsel er det selvfølgelig også væsentligt, at lærerne har et ordentligt indeklima og dermed arbejdsmiljø at undervise i.  

Hun nævner også, at dårligt indeklima kan forekomme i alle typer af skolebyggerier, men at man som skoleleder skal være ekstra opmærksom, hvis man arbejder på en skole bygget før 1995, hvor der i bygningsreglementet blev indført et krav om mekanisk ventilation.

Bedre lys og lyd

Sådan en skole er Torslev Skole, der stod færdigbygget i 1960, og hvor Mads Vejen er skoleleder. Han har siden sin ankomst haft medarbejdere, der jævnligt har meldt ind om det trælse i at skulle undervise i dårlig luft, i alt for højt et støjniveau i klasselokalerne og under dårlige lysforhold.  

- Det har vi i arbejdsmiljøgruppen på skolen kigget på og sendt vores ønsker om forbedringer videre til kommunen. Det er der nu blevet lyttet til, hvilket vi er glade for, siger Mads Vejen.

Da skolen i 2022 kom med i Realdanias forsøgspulje, blev der lavet en overordnet strategisk plan for samtlige folkeskoler i kommunen. En plan med fokusområder, som alle skoler kunne holdes op imod, så det stod klart, hvor det var og stadig er givtigt at sætte ind for at forbedre indeklimaet. Fokusområderne er fordelt på lyd, lys, luft og varme. Nogle af indsatserne er meget teknisk funderede, mens andre er af mere lavpraktisk karakter.  

På bare et par dage fik vi et helt andet lydniveau

Mads Vejen, skoleleder, Torslev Skole

‍

På Torslev Skole blev første aktion for eksempel at fælde flere store træer, der stod klos op ad skolebygningen. Skolelederen medgiver, at det lyder tosset, at det skulle være godt at fælde CO₂-slugende træer, men træerne kastede store skygger, og mange af klasselokalerne fik kun ganske lidt dagslys.  

- Den simple handling har betydet meget mere lys, og flere lærere meldte hurtigt positivt tilbage, at de bedre lysforhold skabte bedre rammer for koncentration. Det var også rimelig simpelt, da vi fik skiftet en del gamle gipsplader i loftet ud med nye akustikplader i akryl. På bare et par dage fik vi et helt andet lydniveau i klasselokalerne, siger Mads Vejen.  

Samme akustikplader bliver flittigt peget ud under Mathias Holst Marks rundvisning, for god akustik og rumklang er et vigtigt fokusområde, da støjniveauet har stor indflydelse på trivslen og undervisningsmiljøet. Ud over at den bløde akryloverflade suger lyd, har materialet stort set ingen afgasningstid. Og det er vigtigt, for så kan de installeres uden at skulle lukke lokalerne i mange dage eller uger.  

- Det er også økonomisk smart, at akustikpladerne kan sidde fast bag de samme 60 gange 60 centimeter- skinner, som de gamle gipsloftsplader sad fast bag, fortæller energikoordinatoren og tilføjer, at Torslev Skole stadig mangler mekanisk solafskærmning på syd- og vestvendte facader, hvor sollyset til tider bliver for skarpt og også gør lokalerne meget varme:

- Ligesom det mekaniske ventilationssystem, der er installeret i alle klasselokaler, først kommer i brug efter sommerferien. Vi er med andre ord ikke helt i mål med at få indeklimaet helt i top på Torslev Skole, men det bliver stadigt bedre.

Win-win på flere planer

For skolelederen på Torslev Skole, der har 264 elever, er de nye indeklimatiltag ikke kun et spørgsmål om at få et bedre indeklima, men i høj grad også om at få nogle nye løsninger, der kræver mindre vedligehold. Torslev Skole deler service- og teknikmedarbejder med flere andre skoler i lokalområdet.

- Det betyder, at det kan tage tid, før vi for eksempel får skiftet pærer eller ordnet stikkontakter, hvis de går i stykker, men når vi nu hen ad vejen skifter til LED-belysning, kan lyset holde meget længere uden service, og samtidig får vi et mere behageligt og arbejdsvenligt lys, forklarer Mads Vejen.

LED-belysningen vil, som det mekaniske ventilationssystem, blive styret intelligent. Forstået sådan, at sensorer sørger for, at lys og ventilation hele tiden er inden for de optimale værdier, og så er der samtidig penge at spare.  

- Indeklima og energiforbrug hænger i høj grad sammen. Når vi skifter de gamle lysarmaturer ud med LED, sparer vi 50-70 % på regningen til strøm, og når vi har mekanisk ventilation, smider vi ikke bare brugt varm luft ud i ingenting, men genbruger den til at opvarme den friske luft, som vi trækker ind udefra og leder ud i for eksempel klasselokalerne. Ydermere genereres strømmen til ventilationsanlægget blandt andet af kommunens 22 solcelleanlæg, siger Mathias Holst Mark og siger også, at Torslev Skole efter sommerferien får installeret et nyt produkt, kaldet SKYEN, i alle klasselokaler.  

SKYENs fintfølende sensorer måler på blandt andet CO₂, støj, lys og fugt, og bliver grænseværdierne oversteget, går SKYEN fra at lyse blåt til rødt. Det betyder, at både lærere og elever kan se, hvornår det er tid til at åbne vinduerne eller dæmpe larmen. Ligesom SKYENs data bliver registreret hos kommunens indeklimateam, for at de kan holde øje med, at det mekaniske ventilationssystem kører korrekt.

Adfærd spiller en rolle

Rundvisningen er ved at være forbi, og det samme er skoledagen. Børn i alle størrelser vrimler mod skolens udgange, mens Mathias Holst Mark slutter af med at fortælle om, hvordan Center for Ejendomme, Park og Vej løbende modtager AMG-rapporter fra hver folkeskole i kommunen for på den måde at holde snor i, hvordan indeklimaforbedringerne rent faktisk opleves, og hvad der stadig er at arbejde med for at gøre indeklimaet bedre.  
AMG står for Arbejdsmiljøgruppe og består som regel af skolelederen, afdelingsledere og en arbejdsmiljørepræsentant på skolen. Før indeklimaudfordringer skrives ned i rapporten, skal AMG-gruppen først kigge i en såkaldt pixi-bog, udleveret af energikoordinatoren og hans team. Bogen er et værktøj med mulige løsninger på de mest gængse problemer. Det kan for eksempel være, at hvis eleverne klager over trækgener fra utætte vinduer, kan løsningen være at rykke bordene et stykke væk fra vinduerne. Hvis det så betyder, at trækgenerne bare rykker ned til fødderne, er næste skridt at få eleverne til at klæde sig efter vejr og temperaturforhold.  

- Hvis de lavpraktiske løsninger stadig ikke afhjælper generne, så kommer det med i AMG-rapporten og hen til mit bord. Og her vil løsningen så nok være nye vinduer. Men i første omgang kan det være, at den mest oplagte og billigste løsning har en god nok effekt, siger Mathias Holst Mark.  

I tråd med de lavpraktiske løsninger fortæller Anne Gade Iversen, at adfærden også spiller en vigtig rolle. Altså, hvordan både lærere og elever bevæger sig og bruger skolens rum:  

- Vi kan se, at hvis eleverne har mulighed for at sætte sig i inddelte zoner, bruge gangarealer mere og måske have mere undervisning ude i skolegården, giver det mindre støj og ro til hjernen. Det giver også bedre luftkvalitet at sprede børnene mere ud, så ja, indeklima skal ses og forstås i en bredere forstand, end vi hidtil har gjort.