Økonomiprofessor efterlyser undersøgelse af specialundervisning – på både frie skoler og folkeskoler
Kommunernes øgede udgifter til specialklasser kan give flere penge til de frie skoler, som ikke har specialklasser. Helt urimeligt, siger folkeskolerne. Helt rimeligt, siger de frie skoler. Vi har brug for en undersøgelse, siger Per Nikolaj Bukh – for er det overhovedet de samme børn? spørger han.
Er det rimeligt og helt naturligt, at de frie grundskoler får gavn af kommunernes stigende udgifter til specialklasser, når de slet ikke har specialklasser?
Det er et spørgsmål, der har været på dagsordenen, siden Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, den 26. november sidste år i en artikel på Skolemonitor gjorde opmærksom på, at kommunernes stigende udgifter til segrerede elever i specialklasser fører til, at de frie grundskoler får flere penge.
Fordi udgifter til netop specialklasser konteres på samme konto som almenundervisningen og derfor er med i beregningsgrundlaget for de penge, de frie grundskoler modtager via den politisk vedtagne koblingsprocent på 76, så vil de frie skoler nemlig automatisk få flere penge, hvis de samlede udgifter stiger på grund af øgede udgifter til specialklasser.
Siden har de frie skoler – både Danmarks Private Skoler og Frie Skolers Lærerforening – været ude med kras kritik, fordi beregningsgrundlaget mellem folkeskoler og de frie grundskoler er kompliceret, og fordi de trods forbuddet mod at oprette specialklasser mener, at de løser den samme opgave med specialundervisning som folkeskolerne. De løser den bare på en anden måde – ved at enkeltintegrere eleverne i almenklasserne, lyder det.
Så enten er kommunerne enormt ineffektive og virkelig dårlige, eller også er støttebehovet hos eleverne i specialklasserne markant højere end hos dem, man kan enkeltintegrere
Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet
Kender ikke støttebehov
På papiret er det korrekt, at den procentvise andel af specialundervisningskrævende børn ligger rimelig tæt på hinanden. Ifølge en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet modtog 3,6 % af eleverne i de frie grundskoler specialundervisning – alle i den almene undervisning – i skoleåret 2024/25. I folkeskolerne modtog 5 % af eleverne specialundervisning – heraf 0,9 % i almenklasserne – resten i skolernes specialklasser.
Ifølge Per Nikolaj Bukh, der også har en plads i Skoleøkonomisk Forum, siger tallene dog ikke noget om, hvor specialundervisningskrævende børn der er tale om på de respektive skoleformer. Udelukkende at de respektive elever har et støttebehov på mindst ni ugentlige klokketimer – eller 12 undervisningstimer.
- Det eneste, vi ved, er, at alle eleverne opfylder specialundervisningskriteriet på ni klokketimer – altså minimumsbehovet for specialundervisning, men tallene siger ikke noget om, hvor stort et støttebehov de har, og det er klart, at jo tættere på minimumsbehov man ligger, jo større sandsynlighed er der for, at man kan enkeltintegreres, siger Per Nikolaj Bukh.
- Hvis virkeligheden er, at i den ene skoleform er støttebehovet minimum ni og i gennemsnit 11 timer, og i den anden skoleform minimum ni og i gennemsnit 20 timer, så er det jo ikke sammenligneligt, men vi ved det ikke, for det kan vi ikke læse ud af tallene, konstaterer han.
Indikation af uens opgave
Når Per Nikolaj Bukh dykker ned i dels takstkataloget for de frie grundskoler, dels de gennemsnitlige priser fra Kommunernes Landsforening på en elev i specialklasse, tyder det på, at eleverne i folkeskolernes specialklasser har et væsentligt større støttebehov end de enkeltintegrerede elever både på folkeskoler og de frie grundskoler.
- Undervisningsmæssigt burde der være nogle stordriftsfordele i, at man kan samle 6-10 børn med nogenlunde de samme støttebehov og udfordringer, men når man ser på tallene, er det markant dyrere at drive specialklasserne end at enkeltintegrere dem. Så enten er kommunerne enormt ineffektive og virkelig dårlige, eller også er støttebehovet hos eleverne i specialklasserne markant højere end hos dem, man kan enkeltintegrere, siger Per Nikolaj Bukh.
- Kommunerne er kendt for at være sparsommelige og økonomisk pressede, så for mig er tallene en indikation på, at eleverne i folkeskolen er tungere, at det altså ikke er den samme opgave, de frie grundskoler løfter, men jeg ved det ikke, for det siger tallene intet om.
Specialundervisning i grundskolen
Folkeskolerne:
- I alt modtager 5 % af eleverne i folkeskolerne specialundervisning.
- 0,9 % modtager specialundervisning inormalklasser.
- 4 % går i specialklasser.
Frie grundskoler:
- I alt modtager 3,6 % af eleverne i frie grundskoler specialundervisning
- Alle modtager specialundervisning i den almene undervisning. Lovgivningen giverikke frie grundskoler mulighed for at have specialskoler eller -klasser.
Specialskoler:
- 7,3 % af eleverne indskrevet i almene folkeskoler og specialskoler modtogspecialundervisning. Heraf gik 2,5 % på specialskoler.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet. Tallene er fra skoleåret 2024/25.
Kig på finansiering
Ifølge Per Nikolaj Bukh er der brug for en undersøgelse af de pædagogisk-psykologiske vurderinger, om de er lavet ensartet – uanset skoleform, og en undersøgelse af elevernes støttebehov – om det er nogenlunde sammenligneligt eller ej. For på den måde kan man slippe for at diskutere, om det er de samme børn eller ej.
- For lige nu er problemet, at man i den ene ende kan stå og sige, at det er fuldkommen den samme slags børn, vi gør det bare meget bedre og billigere. Mens man i den anden ende siger, at det er nogle helt andre børn. Og vi kan ikke vide, hvem der har ret, så virkeligheden ligger nok et sted midtimellem, siger Per Nikolaj Bukh.
Når sammenligningsgrundlaget så er på plads, mener han, at folketingspolitikerne bør tage stilling til finansieringen af de frie grundskoler, om beregningsgrundlaget eller koblingsprocenten eventuelt skal ændres.
Vi taler om to forskellige måder at drive skole på, så vi sammenligner pærer og bananer
Morten Secher, formand for Frie Skolers Lærerforening
Ubrugelig undersøgelse
Hos de Frie Skolers Lærerforening har formand Morten Secher helt grundlæggende ikke noget imod, at man undersøger tingene grundigere, men han har svært ved at se, hvad undersøgelsen vil kunne belyse.
- Jeg synes overhovedet ikke, at Per Nikolaj Bukh har en pointe, han forsimpler børn og deres problematikker ved at sætte dem i kasser, og hvis en undersøgelse kom frem til den konklusion, at der er flere støttetimer i den ene skoleform, kan man ikke bruge det til ret meget, siger Morten Secher og fortsætter:
- For man kan ikke bare sammenligne på antal støttetimer, vi taler om to forskellige måder at drive skole på, så vi sammenligner pærer og bananer.
I det hele taget forstår Morten Secher ikke, hvorfor folkeskolens vilkår skal blandes sammen med finansieringen af de frie skoler.
- Det er to forskellige kasser, henholdsvis staten og kommunerne, og det foregår ikke sådan, at fordi de frie skoler får færre penge, så får folkeskolerne flere, siger han.
Skolelederne bakker op
Skolelederforeningen er til gengæld helt enig med Per Nikolaj Bukh.
- Han har nogle pointer, som er vigtige at få undersøgt, og vi er helt enige i, at det vil være rigtig gavnligt at dykke dybere ned i det her, så vi kommer et sted hen, hvor vi har det samme udgangspunkt at tale ud fra, siger Kristian Dissing Olesen, næstformand i Skolelederforeningen.
Han henviser til en analyse fra sidste år fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd, der viste, at elever med dobbeltdiagnoser siver fra privatskoler til folkeskoler.
- Mange folkeskoler har også en fornemmelse af, at de overtager de mere udfordrede elever fra de frie skoler. Så vi tror, at antagelsen er rigtig; at folkeskolen løfter en større opgave, og det skal vi have afdækket, mener Kristian Dissing Olesen.
Hvis undersøgelsen viser, at antagelsen er korrekt, mener han også, at folketingspolitikerne bør kigge på finansieringen af de frie skoler.
- Ikke fordi vi er ude efter de frie skoler, men politikerne bliver nødt til at interessere sig for, hvad de får for den økonomi, de stiller til rådighed, siger han.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler