Nye fagplaner giver frihed og stiller nye krav
De nye fagplaner giver lærerne større frihed til at forme undervisningen efter eleverne og den lokale virkelighed. På Svartingedal Skole på Bornholm vækker det begejstring, men også en erkendelse af, at friheden stiller nye krav til både lærere og ledelse.
- På en måde er det en stor ting. Men det er også noget, som vi stort set alle gennem en årrække har oplevet, at der er behov for.
Sådan siger Lars Kromann Myhre om de nye fagplaner, der er på vej, og som skal implementeres på alle skoler i skoleåret 2027/28.
Lars Kromann Myhre er skoleleder på Svartingedal Skole i Hasle på Bornholm, der er en af de 143 skoler, som var med i første runde af udviklingsarbejdet med de nye fagplaner i skoleåret 2025/26.
Skolen har 250 elever fra 0. til 9. klasse, og her har ni af skolens lærere været involveret i afprøvning af planerne, fortrinsvis i fagene dansk og matematik, og skolelederen oplever, at lærerne har taget godt imod de nye fagplaner.
- Der er ret stor begejstring og positive tilkendegivelser over det at trække elevernes hverdag og erfaringer langt tydeligere ind i fagplanerne, end det tidligere har været tilfældet. Også det, at fagplanerne taler ind i folkeskolens formål og samtidig giver bred mulighed for at tilpasse undervisningen efter lokale forhold, er positivt, fremhæver skolelederen.
Elevernes verden skal ind i fagene
En af eksperterne bag arbejdet med fagfornyelsen er Lise Tingleff Nielsen. Som forperson for rådgivningsgruppen for folkeskolens fagplaner og indtil for nylig områdechef for grundskolen i EVA har hun været dybt involveret, og for hende er fagfornyelsen blandt andet en måde at puste ny energi i folkeskolen på.
- Fagfornyelsen er en anledning til at udvikle undervisningen i fagene og til at revitalisere dialogen om skolen. Det, at vi taler om det egentlige i skolen – undervisningen og fagene og de elever, der skal møde fagene – har været positivt. Og det oplever vi, at både lærere og skoleledere har responderet positivt på.
Fagfornyelsen tager udgangspunkt i tre begreber, engagement, kundskaber og myndighed, og samtidig lægges der op til, at undervisningen skal tilpasses den aktuelle elevgruppe og den lokale kontekst på den enkelte folkeskole.
- Skolens fag skal være med til både at udvikle og kvalificere det engagement og den interesse, som eleverne har i verden og inden for det, vi kalder fag, siger Lise Tingleff Nielsen.
- Det, de har erfaret i deres hverdag, når de for eksempel suser ned ad en bakke, eller når de skal prøve at lære et fremmedsprog – det er skolens opgave at kvalificere den interesse fagligt, altså hjælpe eleverne med at få nye erfaringer inden for faget og at få sat ord og begreber på verden.
Ud over de konkrete kundskaber og færdigheder som at læse, regne, skrive og så videre lægger Lise Tingleff Nielsen også vægt på myndighedsdelen i de nye fagplaner.
- Man skal kunne bruge den viden og indsigt, det faglige engagement og den interesse, man har, til noget, altså opleve, at det, man har lært fagligt, kan man bruge til noget. For eksempel når jeg har lært om bæredygtighed i natur og teknologi, så deltager jeg i snakken omkring middagsbordet på en anden måde. Jeg ved for eksempel noget om, hvorfor vi skal sortere plastik. Det er blandt andet her, myndighedsdimensionen kommer ind.
På Svartingedal Skole på Bornholm er lærerne i den første afprøvning startet med individuelt at sætte sig ind i udkastene til de nye fagplaner. Dernæst har de drøftet dem på lokale fagudvalgsmøder og givet deres kommentarer til dem. Selvom lærerne ubetinget ser de nye fagplaner som et fremskridt, er det også en krævende disciplin at skulle omstille sig til den tankegang, der ligger i fagfornyelsen, understreger skoleleder Lars Kromann Myhre.
- For at leve op til fagplanerne, som de ligger nu, kræver det en hel del af os som skole og af den enkelte lærer, i forhold til at det jo ikke bare er ord – det er også en ret ny måde at tænke undervisning på. På den måde er det en stor ting. Men det er også noget, vi stort set alle gennem en årrække har oplevet, at der er behov for. Der har været behov for noget andet. På den måde taler det jo ind i noget, som vi har mærket på egen krop.
Sådan forløber fagfornyelsen
Marts 2024
Partierne bag folkeskoleforliget indgår en politisk aftale om folkeskolens kvalitetsprogram, og det politiske projekt med en fagfornyelse i folkeskolen bliver sat i søen. Mindre målstyring og større frihed, mindre detaljerede læreplaner og mere enkle fagplaner er nogle af nøgleordene. Fælles Mål skal erstattes af færre og mere præcise mål og af rammestyring frem for målstyring.
Februar 2025
Fagfornyelsen vedtages og sættes i gang. Der skal udarbejdes nye og mere lettilgængelige fagplaner til erstatning for de nuværende læreplaner.
Skoleåret 2025/26
143 skoler deltager i den første afprøvning af udkastene til de nye fagplaner. Eksperter og lærere på de involverede skoler samt andre interessenter arbejder med og giver input til fagplanerne.
Juni 2026
Andet udkast til fagplanerne udkommer og danner grundlag for anden afprøvning.
Skoleåret 2026/27
Anden afprøvning finder sted. Alle interessenter kan igen give input, og på en række af de 143 skoler bliver fagplanerne nu omsat fra papir til praksis. Her afprøver lærerne planerne i den konkrete undervisning og giver feedback på, hvordan de fungerer.
Oktober-november 2026
Erfaringerne fra undervisningen og den øvrige feedback meldes tilbage og indgår i den sidste gennemskrivning af fagplanerne. De færdigskrives af fagpersoner i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, STUK.
Vinteren 2026/27
STUK afleverer de færdige fagplaner til politikerne, som efter planen skal godkende dem.
1. august 2027
De nye fagplaner træder i kraft på alle landets folkeskoler.
Læs mere om folkeskolens nye fagplaner
EVA fulgte den første afprøvning af fagfornyelsen, men lukkede 30. juni 2026 efter en politisk beslutning. Herefter er EVA's arbejde overgået til Epinion, som følger og evaluerer det videre forløb med fagplanerne i samarbejde med STUK.
Fra fagplan til undervisning i praksis
Efter at den første ’papirafprøvning’ er afsluttet i skoleåret 2025/26, og de reviderede fagplaner blev udsendt i juni, starter næste afprøvning, nu også med en ’virkelighedsafprøvning’, i dette skoleår. Det indebærer, at nogle af lærerne på de skoler, der var involveret i første afprøvning, nu skal teste planerne i praksis og melde tilbage på, hvordan de virker i den daglige konkrete undervisning, fortæller Lise Tingleff Nielsen.
- Fungerer fagplanerne? Kan I stadig se jeres fag og indholdet tydeligt? Og lægger det op til en undervisning, som er i tråd med folkeskolens formål, hvor eleverne både kan udvikle engagement, kundskaber og myndighed? Altså lever planerne op til intentionerne? En sådan virkelighedsafprøvning giver nogle andre input end bare at læse fagplanen som en tekst, siger Lise Tingleff Nielsen.
Frihed er noget, som alle synes lyder rigtig godt og glæder sig til, men samtidig stiller det jo også nogle krav til, hvordan man udfylder den nye frihed
Lars Kromann Myhre, skoleleder på Svartingedal Skole
Allerede i slutningen af sidste skoleår gik de involverede lærere på Svartingedal Skole i gang med at udfolde de nye fagplaner i praksis ved at udarbejde årsplaner og undervisningsforløb for det kommende skoleår ud fra de nye fagplaner. Skoleleder Lars Kromann Myhre ser frem til, at fagplanerne skal stå deres prøve i praksis.
- Jeg forventer egentlig, at afprøvningen bliver bedre og mere kvalificeret nu, hvor den faktisk bliver omsat til konkret planlægning og undervisning ude i klasselokalerne. Der vil opstå situationer, hvor man ikke har mulighed for lige at sætte sig og overveje, om det skal være den ene eller den anden formulering. Jeg tror, at det er der, fagplanerne for alvor kommer til at stå deres prøve. Jeg tror, at det bliver virkelig spændende – og også til tider frustrerende, for sådan er det jo, når man kaster sig ud i at gøre noget på en ny måde.
Friheden skal fyldes ud
Hvis Lars Kromann Myhre skal pege på den største ændring i fagfornyelsen i forhold til tidligere Fælles Mål og læreplaner, så nævner han friheden til at planlægge, at det er knap så styret:
- Frihed er noget, som alle synes lyder rigtig godt og glæder sig til, men samtidig stiller det jo også nogle krav til, hvordan man udfylder den nye frihed. Det tror jeg faktisk, vi vil opleve, at vi bliver usikre på fra tid til anden.
Lise Tingleff Nielsen fremhæver også den professionelle frihed og ’det didaktiske råderum’ som en vigtig del af fagfornyelsen. Det har blandt andet betydning, når lærerne skal kunne tilrettelægge undervisningen efter den elevgruppe, de står med på deres skole.
- Der er noget, som eleverne skal lære – der er et klart og tydeligt indhold i fagplanerne – men der skal også være plads til den professionelle dømmekraft. Lærerne efterspørger, at de selv kan være medskabende, men de vil også gerne kunne se rammen og have en rettesnor.
Hun understreger, at de udkast til fagplaner, der ligger nu, allerede er så konkrete, at det vil være noget, som en skoleleder kan forholde sig til. Og i oktober-november skal resultaterne af anden afprøvning ligge klar, så fagudvalgene kan få disse input med i sidste gennemskrivning af fagplanerne.
Med fokus på et skolelederperspektiv mener Lise Tingleff Nielsen, at det er vigtigt i forbindelse med fagfornyelsen at give plads i skolens hverdag til at udvikle fagene. Hun har løbende været i dialog med en lang række interessenter, herunder Skolelederforeningen, og talt i skolelederfora, hvor hun har oplevet en stor optagethed af fagfornyelsen.
- Skolelederne er selvfølgelig optaget af fagplanernes ordlyd – men de er også i lige så høj grad optaget af, hvordan vi får selve det praktiske, konkrete arbejde med fagplanerne i skolen til at fungere på en god måde. Vi ved jo godt, at fagplaner er et vigtigt dokument – men det er ikke nok at skrive en fagplan. Det kræver nogle dygtige lærere og ledere at realisere dem, så de bliver til varieret undervisning med plads til både det praktiske og det abstrakte i fagene for alle elever.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler