En del skoler får flere penge i 2026, men det er ikke en mirakelkur

Ikke kun ét år, men to år i træk har politikerne i Aarhus Kommune begunstiget folkeskolerne.  
De ekstra bevillinger omfatter blandt andet 40 millioner kroner årligt fra skoleåret 2026/2027 og 50 millioner kroner i 2029. Hertil kommer en række mindre millionbeløb til blandt andet skolemad, trivselsfremmende tiltag, fraværsindsatser, en ny budgetmodel for specialundervisning og en ny skoleafdeling til udfordrede elever.  
Selvom det ikke betyder, at Aarhus’ skoler nu svømmer i penge, kalder formanden for Skolelederforeningens lokalafdeling i Aarhus, Jens Mathiasen, det en positiv bevægelse. Den modsvarer tidligere år, hvor midlerne er kommet drypvis ”alt efter hvad politikerne fik af ideer”.  
‍
- Så som skolemand kan jeg da kun være tilfreds, siger Jens Mathiasen, der er skoleleder på skolerne i Elev og Hårup nord for Aarhus.  
Han fortæller, at indsatsen fremover er samlet under én fælles overskrift – Bredere Børnefællesskaber – som retter sig mod både dagtilbuds- og skoleområdet og strækker sig over fire år.  

Hvordan ser økonomien ud i 2026?

På papiret er der flere penge pr. elev i folkeskolen i dag end for 10 år siden – i faste priser omkring 7.000 kroner mere i gennemsnit om året. Det oplyste cheføkonom i KL Morten Mandøe, der var inviteret til at holde oplæg på det seneste formandsmøde i Skolelederforeningen i slutningen af oktober 2025.  

- Så folkeskolen er ikke blevet udsultet, pointerede han, men tilføjede også, at når det føles anderledes ude på skolerne, er det helt reelt. Det skyldes den efterhånden gammelkendte udfordring: Udgifterne til segregering stiger, og så er der mindre til almenområdet.  

Men hvad så, hvis vi kigger fremad? Regeringen og KL har i 2026 for andet år i træk givet kommunerne et stort økonomisk løft, men betyder det også flere penge til skolerne? Det forsøgte Skolelederforeningen at tage temperaturen på under formandsmødet, hvor de fremmødte formænd/-kvinder for lokalafdelingerne blev opfordret til at sætte en rød, gul eller grøn prik på et Danmarkskort, alt efter om de samlet vurderede, at økonomien i det kommende år bliver bedre (grøn), uændret (gul) eller ringere (rød) end i år.  
Det var ikke et ligetil spørgsmål, men en del valgte alligevel at følge opfordringen, og af dem satte langt over halvdelen en gul prik. Noget færre satte en grøn prik – herunder Jens Mathiasen fra Aarhus, og kun ganske få satte en rød prik.  

Større økonomisk pres

En af sidstnævnte var Martin Theis Eriksen, skoleleder på Gudumholm Skole og formand for lokalafdelingen i Aalborg. Her bliver der ikke råd til de store armbevægelser de kommende år, vurderer han.
‍
- Jeg kunne også godt have sat en gul prik, siger han dog og fortsætter: 
- Der er plusser og minusser i sådan et budget. Der bliver taget noget et sted og givet noget et andet. Og hvis vi skarpvinkler den, kunne man måske også godt finde et par politikere, der vil sige, at den skulle da have været grøn den her gang. Men det er den altså ikke. Det handler ikke om, at vi har kæmpe besparelser i Aalborg. Men der er en oplevet virkelighed både på special- og på almenområdet af, at der er et økonomisk pres, som vil være større i 2026, end det var i 2025 og 2024. Så det er hele tiden nogle skridt ned ad trappen. De her skridt er ikke så stort som de andre år, men de er der, siger Martin Theis Eriksen og fortæller, at Aalborg Kommune har sparet cirka 100 millioner kroner på skolevæsenet de seneste fire år.
I det nye budget for 2026 har kommunen måttet finde omkring 25 millioner kroner ekstra til specialområdet, fordi flere børn er blevet segregeret, men i virkelighedens verden er tilbuddet blot blevet forringet, mener Martin Theis Eriksen og forklarer:
‍
- Man har lavet nogle takstreduktioner på specialområdet, som derfor mister forholdsvis mange penge. Så har man et andet sted i budgettet tilført nogle penge, fordi der kommer flere elever. Så jeg vil sige, at det tilbud, man har i dag, bliver noget mere udvandet i det nye budget, simpelthen fordi der kommer flere elever ind på specialområdet til den samme pris.

Når vi skærer i almenområdet, får vi sværere ved at rumme de elever, der har det svært

Martin Theis Eriksen, formand, Skolelederforeningen lokalforening i Aalborg

Svært at lave skole for alle  

Ikke overraskende bekymrer den pressede økonomi Martin Theis Eriksen. Han frygter, at besparelserne trykker endnu mere på den velkendte onde spiral:
- Når vi skærer i almenområdet, får vi sværere ved at rumme de elever, der har det svært – og så ender flere i specialsystemet. Det koster endnu mere, og så må vi spare igen.
Han understreger dog, at økonomien ikke er alt. De statslige og kommunale rammer for, hvordan skolerne skal drives, spiller også en stor rolle, mener han.

- Det kunne være fint med en økonomisk håndsrækning til almenområdet, men jeg er faktisk ikke sikker på, at det er det vigtigste. Jeg tror godt, at vi kunne lave en bedre skole for de midler, vi har i dag, hvis rammerne var mindre styrende. De øgede frihedsgrader har helt sikkert hjulpet noget, og jeg håber virkelig, at vi de kommende år kan se nogle resultater af det, vi allerede har gjort, for eksempel ved at segregeringsprocenten falder. Men der ligger stadigvæk mange bindinger, også økonomiske, og man skal passe på, at vi ikke sparer så meget, at frihedsgraderne reelt ikke har nogen betydning.

Vi er ikke i mål

‍I Aarhus glæder de sig over de tilførte midler, men de ekstra millioner falder på et tørt sted, og de er på ingen måde dalet ned fra himlen, understreger Jens Mathiasen. En stærkt medvirkende faktor har været, at lokalafdelingen med god hjælp fra de lokale medier i 2024 dokumenterede et gab på 112 millioner kroner mellem udgifterne til specialområdet og de midler, som kommunen afsatte.
‍
- Det kom virkelig bag på mange. Det var jo fuldstændig ude af kontrol, siger han.  
Sagen resulterede i, at byrådet helt ekstraordinært besluttede i løbet af fire uger at lave en ekstrabevilling, som blev fulgt op ved budgetforliget i 2024 og igen i 2025.
‍
- Nu har vi fået 50 millioner kroner i blivende midler. Hvis vi ikke havde fået dem, var de 112 millioner kroner nok vokset til 120. Hvor er vi så i dag? Hvor hver skole før i gennemsnit havde et underskud på 2,5 millioner kroner på det her såkaldte betalingsbudget, så er vi nede på måske 1,5 millioner pr. skole, siger Jens Mathiasen og tilføjer:  
‍
- Så vi er ikke i mål endnu, men det er med i den nye løsning, så i løbet af tre-fire år vil jeg tro, at der er ved at være sammenhæng i tingene.

Politikerne drømmer selvfølgelig om at se resultater hurtigt, men de har heldigvis også fået en erkendelse af, at det er et langt, sejt træk at vende den her supertanker

Jens Mathiasen, formand, Skolelederforeningen lokalforening i Aalborg

Segregeringstallet stiger

‍Pengene, der tilfalder skolerne i Aarhus, skal styrke folkeskolen bredt, men præcis hvordan, er i høj grad op til skolerne selv. Sammen med midlerne har kommunen nemlig løsnet den centrale styring og givet skolerne mere frihed til selv at planlægge og gennemføre deres indsatser.  
‍
- Jeg oplever, at der er sket et skifte. Der er stor politisk tillid til, at det er lokalt ude på skolerne, vi bedst ved, hvad der skal til, siger Jens Mathiasen med henvisning til, at de i Aarhus som i resten af landet er udfordret af færre hænder, flere børn med særlige behov og stigende udhuling af almenområdet til fordel for specialområdet.  
Han fortæller, at det er en lettelse, at der ikke er et krav om, at de skal være ’færdige’ med opgaven på et bestemt tidspunkt.  
‍
- Politikerne drømmer selvfølgelig om at se resultater hurtigt, men de har heldigvis også fået en erkendelse af, at det er et langt, sejt træk at vende den her supertanker, og vi er også bevidste om, at vi kun kan gøre det sammen. Vi kan jo se, at segregeringstallet stiger. Vi kan også se, at det går lidt bedre i Aarhus, end det gør på landsplan, men stadigvæk stiger det.
De midler, der allerede er givet, er især blevet brugt til to-lærerordninger. Det gælder for 90 % af skolerne, fortæller skolelederen. To ud af tre skoler har prioriteret midler til ’specialpædagogiske greb i undervisningen’, og knap halvdelen har valgt at bruge midler på lokale mellemformer.  
‍
- I bedste fald får vi kurven til at flade ud, i forhold til hvor mange elever der bliver segregeret. Det er hverken en mirakelkur eller et quickfix, men vi er som sagt i gang med at vende supertankeren, siger han.