Trivsel og inklusion kan blive store temaer i den kommunale valgkamp
Hvor kommunale valgkampe tidligere har haft fokus på skolestruktur, skolelukninger og faglighed, spår skolelederne og en professor i statskundskab, at valgkampen denne gang kommer til at handle om blødere områder. Nu er det børnenes trivsel og inklusion, der er centrale emner.
Der er tre emner, som optager danskerne, når de går til kommunalvalg. Tre emner, som næsten altid dominerer dagsordenen, når lokalpolitikere fører valgkamp. De tre områder konkurrerer mod hinanden om opmærksomheden, og når valget nærmer sig, vil det vise sig, hvilket af emnerne der rykker op eller ned på listen. Det forklarer professor i statskundskab på Syddansk Universitet Ulrik Kjær:
- Det er traditionelt sådan, at de tre store velfærdsområder ligger ret stabilt som det, valgkampen handler om. Det vil sige daginstitutioner, ældrepleje og folkeskolen, siger han.
Ulrik Kjær har et indgående kendskab til dansk kommunalpolitik og har gennem en årrække fulgt kommunalvalg som forsker og også sideløbende i et par år som chefkonsulent for Kommunernes Landsforening.
Når danskerne den 18. november 2025 går til kommunal- og regionalvalg, er folkeskolen ifølge professoren således næsten selvskrevet til at være et af de temaer, der står øverst på vælgernes og politikernes prioriteringsliste.
- Det er altid svært at spå om, hvad de kommunale valgkampe kommer til at handle om, men ved de seneste ganske mange valg har vi kunnet se, når vi har spurgt folk i undersøgelser, at det er de tre emner, der betyder noget for dem. Det kan være forskelligt fra kommune til kommune, men tegnet med den brede pensel er det de områder, der optager dem, og det er jo også de områder, kommunerne i høj grad beskæftiger sig med.
Ulrik Kjær spår dog også, at emner som miljø, nu med den grønne trepart, og sundhed vil ligge langt fremme i vælgernes bevidsthed i denne valgkamp, men at folkeskolen er et ’fint emne’ for mange politikere i valgkampen.
- Man skal tænke på, at for at det skal være interessant for kandidaterne at diskutere et emne, skal det berøre mange potentielle vælgere. Og der må man sige, at folkeskolen er et stort område i kommunerne. Det er det jo helt åbenlyst, fordi der er mange, der har børn i skolen. Men det er også bredere end det – der er jo også dem, der endnu ikke har børn, men som måske påtænker at få det og derfor ønsker gode skoler. Og der er dem, der tænker på lokalsamfundsdelen, nærområdet, for hvem det er vigtigt, at der er en velfungerende skole som et samlingspunkt i området.
Ikke et farligt emne
På linje med Ulrik Kjær oplever formænd/kvinder i Skolelederforeningens lokalforeninger, at folkeskolen er et centralt emne i den kommunale debat. I en undersøgelse i foråret 2025 blandt afdelingerne svarede et stort flertal, at folkeskolen enten er et centralt tema eller et emne, der indimellem bliver taget op af lokale politikere. Først og fremmest peger de på inklusion og på børn og unges trivsel som de to store temaer.
Ulrik Kjær tror også, at turen nu er kommet til disse mere værdibaserede temaer, når det handler om folkeskolen.
- Det kunne meget vel blive noget omkring trivsel og inklusion denne gang, som undersøgelsen viser. Det er ikke så meget mursten eller faglighed, det handler om, men mere de blødere områder – hvordan børnene har det. Når det har med værdier at gøre, handler det om, hvilken vej vi vil gå som samfund. Det er et godt valgkampstema, tænker jeg.
Tidligere har folkeskolens faglige niveau eller skolestruktur og skolelukninger stået højt på den kommunale dagsorden, og Ulrik Kjær vurderer, at skiftet i temaer gør, at folkeskolen ikke længere er et lige så kontroversielt emne for politikerne.
- Det med skolelukningerne kunne godt være lidt betændt – lige meget hvad politikerne sagde, var der nogen, der blev sure på dem. Men jeg tænker ikke, at folkeskoleområdet i øjeblikket er farligt for politikere at gå ind i.
Sådan oplever lokalforeningerne folkeskolen fylder i valgkampen
I maj 2025 gennemførte Skolelederforeningen en undersøgelse blandt lokalforeningernes formænd/kvinder om deres oplevelse af folkeskolens rolle i den kommunalpolitiske debat.
Her er udvalgte svar.
Hvorvidt har folkeskolen været et centralt tema i den lokalpolitiske debat i de seneste måneder?
39 %: Folkeskolen er et af de mest centrale temaer
52 %: Folkeskolen indimellem tages op af de lokale politikere
Hvilke temaer fylder mest, når folkeskolen diskuteres i den politiske debat?
58 %: Inklusion
45 %: Skolernes økonomi
42 %: Børn og unges trivsel
I hvor høj grad forventer du, at den politiske sammensætning af kommunalbestyrelsen vil ændre sig efter valget?
47 %: I nogen grad
40 %: I ringe grad
I hvor høj grad forventer du, at det politiske samarbejde om folkeskolen i kommunalbestyrelsen vil ændre sig efter valget?
60 %: I ringe grad
33 %: I nogen grad
Værdipolitiske diskussioner
For mange mennesker handler kommunalpolitik mest om den service, de modtager fra kommunen. De forholder sig ikke i det daglige til de mere overordnede diskussioner som for eksempel: Hvad vil vi med vores skole? påpeger Ulrik Kjær.
- Sådan noget som trivsel og inklusion er jo nogle ret værdipolitiske diskussioner, hvor det handler om, hvem vi skal være skole for, og hvad vi vil med vores folkeskole. Den slags diskussioner kan godt glide lidt i baggrunden i en travl hverdag for børnefamilier og mange andre. Men netop når der er valgkamp, hæver man nogle gange blikket og ser lidt mere overordnet på det. Her skal politikerne jo også melde ud, hvilken retning de mere overordnet synes, man skal gå i. Det kan give nogle gode diskussioner, og det synes jeg er meget sundt som supplement til det, der foregår i hverdagen, hvor det bliver meget konkret.
Den kedelige økonomi
Ud over trivsel og inklusion oplever skolelederne i undersøgelsen også, at skolernes økonomi fylder meget i den kommunale debat. Det emne tror Ulrik Kjær dog ikke på har potentiale til at slå an i valgkampen.
- Alle områder synes, at de får for få penge tilført. Det er ikke overraskende, at det fylder, men i en kommunal valgkamp er det en overordnet diskussion af, hvor pengene skal kanaliseres hen, der er vigtig. Den kedelige valgkamp er den, hvor alle i kommunen er enige om, at der skal flere penge til et eller andet område, og at de penge gerne skal komme fra staten! Den tænkning kunne måske godt ligge i nogle af svarene. Den spændende valgkamp er den, hvor man siger: Vi har de her 10 kommunale serviceområder – hvor skal vi skrue op, og hvor skal vi skrue ned?
Konsensus bag folkeskolen
Lokalforeningerne formænd/-kvinder tror til gengæld ikke, at et borgmesterskifte vil kunne mærkes særlig meget på folkeskoleområdet.
Det er Ulrik Kjær enig i. For folkeskolen egner sig ikke til zigzagkurs, og mange kommunalpolitikere har den tommelfingerregel, at hvis beslutninger rækker langt ud over den fireårige valgperiode, skal der være bred enighed om dem.
- Folkeskoleområdet har det bedst, hvis det, man laver om, får tid til at blive implementeret og får tid til at leve og blive afprøvet, inden man eventuelt laver det om igen. Derfor er der mange politikere, der gerne vil have, at de beslutninger, der bliver truffet i kommunalbestyrelsen om folkeskolen, er konsensusprægede og lidt langsigtede. Så derfor kan jeg godt forstå, at der er nogle, der siger, at den måde at arbejde sammen på ikke lige står til at ændre, bare fordi der kommer andre politikere til. Set i det lys giver svarene i undersøgelsen god mening.
Det lange, seje træk
Omvendt er der dog også de vælgere, der efter et kommunalvalg gerne vil kunne se forandringer som et resultat af deres stemme. Så det kan være en balancegang for politikerne – selvom de ser værdien af enighed på et område, skal de også passe på ikke at havne i den helt store kommunale forbrødring, så vælgerne ikke kan se effekten af, at de har stemt.
Folkeskolen er dog ikke et område, der indbyder til at markere sig på med skarpe standpunkter og kommunalpolitisk uenighed, mener Ulrik Kjær.
- Rigtig mange vælgere vil have det fint med, at når de vågner op efter valgdagen, så kører den store kommunale maskine fortsat. Jeg tænker, at de fleste danskere har det fint med, at der er en vis stabilitet i den måde, man driver folkeskole på. Så kan man naturligvis lave nogle småændringer og justeringer.
Netop emner som trivsel og inklusion, der længe har været væsentlige temaer i nyhedsstrømmen og den offentlige debat og tegner til også at kunne få opmærksomhed i kommunalvalgkampen, lægger op til det lange, seje træk, når der skal findes løsninger.
- Unges mentale sundhed og tryghed i uddannelsessystemet er jo noget, man må arbejde med, og som ikke løses på et år eller to. Men det er ikke ensbetydende med, at man vil rive resten af folkeskolen ned og bygge den op forfra. Man skal hele tiden huske, at der jo er mange borgere, der er ret godt tilfredse, siger Ulrik Kjær.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler