Akutskolen ses som et politisk vink om fællesskabets betydning
En akutskole i Odense er tænkt som et nyt redskab over for grov adfærd, men otte måneder efter etableringen er tilbuddet endnu ikke brugt. Skoleledere ser det som et signal om at værne om fællesskabet, mens politikerne er uenige om børnesyn, økonomi og vejen frem.
I 2025 dukkede et nyt ord op i folkeskoledebatten i Danmark. Akutskole. Eller timeout-tilbud. Begge udtryk betegner det tiltag, som Odense Kommune indførte i juni 2025 for at tage hånd om elever, der udviser en ”grov, grænseoverskridende adfærd”, som det hedder.
Akutskolen blev oprettet i kølvandet på konkrete sager, hvor de eksisterende indsatser ikke slog til. Kommunen pegede på behovet for et ekstra redskab i de få, men meget belastende situationer, hvor fællesskabet i en klasse er under pres.
Nu kan en elev med kort varsel flyttes midlertidigt til en såkaldt akutskole, der ligger i Odense-forstaden Bellinge. Her vil et hold af specialister stå parat med en særlig indsats, der skal hjælpe eleven til at vende tilbage til fællesskabet i folkeskolen.
I januar i år, otte måneder efter etableringen af tilbuddet, havde det dog endnu ikke været taget i brug.
Om årsagen hertil siger formand for Skolelederforeningens lokalforening i Odense Simon Hempel-Jørgensen:
- Når vi skoleledere har talt om det, har der ikke lige været en aktuel sag, hvor det var det tiltag, der skulle til. Det vil jo aldrig være det første, man griber til – det er noget, man bruger, når man har nået et sted i en sag eller et forløb, hvor man tænker, at nu er det det rigtige værktøj. Der skal være hensyn til proportionalitet, der skal være givet advarsler og så videre, før man foranstalter det. Og der er også nogle økonomiske hensyn, siger han med en hentydning til, at det koster en skole 50.000 kroner at benytte tilbuddet.
Behov for at vise lederskab
Selvom akutskolen ikke er et værktøj, som skolelederne i Odense på noget tidspunkt har bedt om, er Simon Hempel-Jørgensen dog ikke modstander af det.
- Jeg har ikke hørt nogen kolleger efterspørge denne her nye mulighed, men vi har sådan set heller ikke noget imod det – jeg har aldrig kritiseret det. Jeg forstår godt, at der er behov for at udvise politisk lederskab og finde nye redskaber, fordi politikerne synes, at udviklingen i folkeskolen skal gå en anden vej, og ønsker at sende nogle signaler om det.
I en undersøgelse lavet af forvaltningen i Odense blandt kommunens skoleledere angiver 70 %, at de ikke har haft en sag, der krævede en henvisning til akutskolen, mens 44 % siger, at de har tyet til andre løsninger. 20 % nævner, at økonomien i tilbuddet har afholdt dem fra at benytte det.
Større ting på spil
For Simon Hempel-Jørgensen handler akutskolen om nogle større bagvedliggende strømninger.
- Det er jo ikke så enkelt – jeg synes egentlig, at det er meget mere nuanceret end som så. Der er nogle større ting på spil, end om vi synes, at akutskolen er en god ide. Min tolkning er, at det er politisk signalgivning om, at man er forpligtet over for fællesskabet. Og det støtter jeg op om.
Lokalforeningens formand, der selv er leder på Korup Skole i Odense, og hans kolleger oplever ofte, at enkeltindivider udfordrer fællesskabet, og han vælger at læse akutskolen ind i denne sammenhæng – som et middel til at styrke respekten for fællesskabet.
- Jeg taler jo næsten dagligt med dem, som jeg er leder for, om, hvordan vi skal håndtere det, at der ikke er særlig stor enighed om, at man skal respektere fællesskaber. Vi har alle mulige oplevelser i det daglige, hvor vi ser folk tilsidesætte fællesskabet i forhold til egne interesser.
Det kan være en borger, der problematiserer en skoleleders beslutning ud fra sit eget perspektiv og ikke har øje for, at det, skolelederen faktisk værner om, er et fællesskab, og at man som individ må bøje sig lidt og vise et større hensyn til fællesskabet end til ens egne interesser.
Skoleledernes beføjelser i spil
Siden akutskolen kom til, har statsminister Mette Frederiksen sat fokus på skoleledernes muligheder over for elever med ekstremt voldsom adfærd med et forslag om at udvide beføjelserne. I november 2025 foreslog hun i et interview i Berlingske Tidende at give skoleledere mulighed for at udskrive elever i 7.-9. klasse og sende dem i et midlertidigt tilbud, men også i sidste ende nægte dem at vende tilbage til skolen.
Læs om tre skoleledere mener, det er et greb, de har brug for.
Uenig i børnesynet bag akutskolen
Akutskolen blev indført, mens Susanne Crawley (R) var rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune. I januar 2026 overtog Brian Dybro (SF) posten som rådmand for området. Han har fulgt processen omkring etableringen af akutskolen, men lægger ikke skjul på, at dette tiltag ikke er en blomst, der har vokset i hans have.
- Min holdning er, at timeout-tilbuddet af nogle er blevet italesat ud fra en tænkning om, at børn gør noget ondt, og at der skal være en konsekvens og en straf. Den tilgang og det børnesyn er jeg grundlæggende uenig i, siger han.
Han er dog glad for Simon Hempel-Jørgensens udmelding om, at han som skoleleder tolker akutskolen som et udtryk for støtte fra politikerne til at opprioritere og respektere fællesskabet.
- Det er jo rigtigt, at det også er en diskussion, siger Brian Dybro.
- Jeg sætter stor pris på, at en skoleledelse er tydelig om det, man forventer på en skole af forældre og børn, og at skolen tager et ansvar. Det, tror jeg, er en hjælp til os alle sammen. Og der har vi jo nogle dygtige skoler og dygtige ledere, som er gode til at stille krav og beskrive, hvad de arbejder med på skolen. Dem har jeg fuld tillid til.
Akutskolen på ’prøvetid’
Rådmand Brian Dybro vil hellere investere mere i den almene folkeskole og i tiltag, der kan forebygge, at en elev skal ud i et timeout-tilbud.
- Helt grundlæggende ville jeg ønske, at denne type tilbud var overflødig. Grundlæggende synes jeg, vi skal være så gode til det tværfaglige samarbejde ude på skolerne – at man håndterer problemerne, inden de vokser sig store. For når man skal bruge timeout-tilbuddet, er det jo, fordi det, man har gjort, ikke er lykkedes, så man er nødt til at udskille en elev.
Der skal i maj ske en evaluering af akutskoletilbuddet, og her skal det så vise sig, om der er stemning i Odense Kommune for at fastholde akutskolen. Brian Dybro kan dog ikke lige nu forudse, hvor det ender.
- Nogle partier har været meget optaget af, at det skulle være en akutskole med timeout på en anden selvstændig matrikel. Der har jeg en anden tilgang – jeg synes, det vigtigste må være, at vi undgår de situationer, hvor der er brug for sådan et tilbud. Det tror jeg, at vi alle kan blive enige om. Så er spørgsmålet, hvordan vi kommer derhen. Der tror jeg, at det at investere i de almene skoler, så de har de nødvendige understøttende funktioner, er det, vi skal sikre.
Om akutskolen i Odense
- Akutskolen eller timeout-tilbuddet blev oprettet i Odense Kommune i juni 2025.
- Tilbuddet kan tage imod op til syv elever fra 4. til 9. klasse, som har udvist ”grov, grænseoverskridende adfærd”. Eleverne kan med kort varsel henvises til akutskolen, der har sin egen matrikel og specialuddannet personale, som er tilknyttet PPR på de almene folkeskoler, men kan rykke ud til akutskolen.
- For elever i 0.-3. klasse kan der sættes ind med akutteamet på deres egen folkeskole.
- Det koster en skole 50.000 kroner at benytte akutskoletilbuddet, og eleverne kan opholde sig på skolen i op til 15 dage.
- I januar 2026 havde tilbuddet endnu ikke været taget i brug.
- Akutskolen koster Odense Kommune 5,7 millioner kroner om året, ligegyldigt om den bliver brugt eller ej.
- I maj 2026 skal akutskolen tages op til evaluering.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler