Det øgede trusselsbillede stiller krav til skolernes beredskab

Ifølge ”Nationalt Risikobillede” står Danmark i dag over for det mest alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede siden Anden Verdenskrig med både militær oprustning, droneaktiviteter og hybridangreb til følge. Som privatperson har de fleste godt styr på, hvad de skal preppe for at kunne klare sig i tre døgn uden strøm, vand eller varme – og er man i tvivl, kan man nærstudere pjecen ”Forberedt på kriser” fra Styrelsen for Samfundssikkerhed.  
Men hvordan ser det egentlig ud for landets folkeskoler?  
Helt overordnet er det noget mere uklart, hvad skolerne skal gøre. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har godt nok lavet en vejledning om sikkerhed og kriseberedskab, men den er overordnet og uden konkrete anbefalinger, når det kommer til beredskab i forhold til blandt andet forsyningsnedbrud.  
STUK slår dog fast, at det er kommunernes ansvar at sikre det fornødne beredskab på folkeskolerne, og kommunerne har også det økonomiske ansvar.  
Ansvaret er fastlagt i Undervisningsmiljøloven, hvor der stilles krav om et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt undervisningsmiljø. Loven stiller dog ikke krav til, hvordan retten sikres eller reguleres.  
‍
- I praksis betyder det, at man lokalt skal overveje, hvordan man bedst opfylder lovens krav om, at undervisningen skal kunne foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder også, at man lokalt skal tage aktivt stilling til beredskabsmæssige forhold, lyder det i et skriftligt svar fra STUK.
Michael Gravesen, direktør for børn- og ungeområdet i Kalundborg Kommune og formand for Skolenetværket i Børne- og Kulturchefforeningen, supplerer:
 
- Der er ikke nationalt fastsatte krav til beredskab, men lokalt har kommunerne og folkeskolerne ansvaret for at tilpasse beredskabet til deres egne forhold og risici. Der er velkendte beredskabsplaner for brand, sorg, ulykke og så videre på alle folkeskoler. Det er desuden alle steder suppleret med et lokalt beredskab for voldelig indtrængen. Med det nye trusselsbillede er det klart, at vi også skal fokusere på beredskab i forhold til blandt andet forsyningsnedbrud.

Med det nye trusselsbillede er det klart, at vi også skal fokusere på beredskab i forhold til blandt andet forsyningsnedbrud

Michael Gravesen, direktør for børn- og ungeområdet, Kalundborg Kommune

Ældre og sundhed i fokus

Rundt i landet er det meget forskelligt, hvor langt kommunerne er nået i forhold til beredskabet ude på folkeskolerne.  
Michael Gravesen vurderer, at alle kommunale direktioner har forholdt sig til de overordnede kommunale beredskaber i forhold til eksempelvis pandemier, ekstremt vejr, miljømæssige uheld, cyberangreb med videre. Derudover langvarigt forsyningsnedbrud af blandt andet strøm. Særligt i forhold til sårbare borgere.
 
- Næste step er forpligtelsen til en bredere forankring og målgruppe af beredskabet til blandt andet også kommunale dagtilbud og folkeskoler, siger han.
Ifølge Michael Gravesen opfordrede Styrelsen for Samfundssikkerhed (som hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab) i april måned kommuner og regioner til at styrke beredskabsplanlægningen for netop sårbare borgere.
‍
- Skoler er ikke så kritisk som hospitaler og hjemmeplejen, hvor folk kan dø, og ældre, sårbare borgere kan være overladt til sig selv. Så kommunerne har indledningsvist haft stort fokus på ældreområdet og sundhedsområdet, og på de områder er kommunerne i mål. Det er vi ikke helt på skolerne endnu, fortæller Michael Gravesen.

Skabelon for beredskabsplan

De enkelte kommuner er dog i gang. I Kalundborg Kommune har det aktuelle risiko- og trusselsbillede været drøftet på flere skoleledermøder – herunder forventningerne om at tage imod elever i forbindelse med blandt andet langvarig strømafbrydelse.  
I kommunen har der på forvaltningsniveau været afholdt beredskabsøvelse om langvarigt nedbrud i strøm, og kommunen har allerede for nogle år siden købt en skabelon for beredskabsplan og action cards til folkeskolerne ved Vestsjællands Brandvæsen for at være sikre på at komme omkring de nødvendige scenarier.
‍
- Det omfatter også action cards på kortvarigt strømnedbrud. Selvom vi allerede er i gang, så er vi dog endnu ikke i mål på konkrete og lokale action cards i forhold til blandt andet langvarigt strømnedbrud, forklarer Michael Gravesen.

En af de største udfordringer vil være kommunikation, hvordan vi skal kommunikere med hinanden og med forældrene uden strøm

Michael Gravesen, direktør for børn- og ungeområdet, Kalundborg Kommune

Del af skolernes drift  

Selvom ansvaret for beredskabet ligger hos kommunerne, så vil det i praksis være skolelederne, der skal udmønte beredskabsplanerne – understøttet af de kommunale forvaltninger, og ifølge Michael Gravesen vil omkostningerne til et øget beredskab også typisk blive dækket inden for skolernes budget.  
‍
- Ligesom udgifter til papir, toiletpapir og alt muligt andet vil det øgede beredskab grundet det aktuelle trusselsbillede være at betragte som en del af skolernes drift. Ved større investeringer må vi tale økonomi med skolerne, siger Michael Gravesen.
Selvom han vurderer, at skoler ikke er omfattet af kritisk sårbare borgere eller infrastruktur i tilfælde af for eksempel et hybridangreb på forsyning af el, vand og varme, så vil et længerevarende forsyningsnedbrud alligevel ramme skolerne på alt fra undervisningsmuligheder, til ventilation, elektroniske låse og toiletskyl.
‍
- En af de største udfordringer vil være kommunikation, hvordan vi skal kommunikere med hinanden og med forældrene uden strøm, siger Michael Gravesen.

Syddjurs er forberedt

I Syddjurs Kommune har folkeskolerne fået besked på, at de skal forberede tre dages drift i tilfælde af forsyningsnedbrug, og forvaltningen har udarbejdet en tresiders nødberedskabsplan, der træder i kraft i tilfælde af større nedbrud, hvor el, internet, vand og varme ikke længere er tilgængelige på skolen.  
Nødberedskabsplanen forholder sig til både kommunikation, hygiejne, mad og drikke og undervisning. Heri står blandt andet, at der skal indkøbes vådservietter og håndsprit, og at den enkelte skole skal have 15 liter vand per individ på skolen som reserve til toiletskyl og to liter vand per individ til drikkevand.  
Planen beskriver også, at der på skolens kontor skal være opdaterede informationspostkort til uddeling til elever, og at alle skoleledere mødes hver dag klokken 10. Hvis muligt virtuelt – alternativt på Hornslet Rådhus.  
Skolerne skal to gange om året tjekke, om de lever op til nødberedskabsplanen.  
Da forvaltningen i første omgang her i foråret kom med udmeldingen til skolerne, var  
distriktsleder på Rosmus Skole, SFO og Børnehus og formand for Skolelederforeningens lokalforening i Syddjurs Lars Robdrup noget skeptisk.  
‍
- Det kan virke som petitesser, men med droner over lufthavne og fortællinger om hacking af vandværker er det måske meget fornuftigt at være forberedt. Som skole har vi en forsyningsforpligtelse, så folk i vigtige samfundsfunktioner, ligesom under corona, kan komme på arbejde, siger Lars Robdrup.
 
- I arbejdet med nødberedskabsplanen har vi gjort os nogle gode overvejelser og fået nogle gode og vigtige snakke, som vi kan bruge ligegyldigt hvad, fortsætter han.