Almenskole får midler til at investere i Nest-inspirerede klasser
En økonomisk omfordeling giver Søren Kanne-skolen på Norddjursland mulighed for at investere i inklusion. På tredje år arbejder skolen med Nest-inspirerede klasser, og det har betydet, at langt færre elever kommer i specialtilbud. Men den økonomiske omfordeling trækker penge ud af specialtilbuddene.
Jo flere elever almenskolen beholder på skolen, jo flere penge har skolen at gøre godt med. Sådan er tildelingsmodellen i Norddjurs Kommune ligesom mange andre steder kort fortalt.
Men den takst, som en almenskole i Norddjurs Kommune skal betale til kommunen, når de sender en elev til specialtilbud, bliver nu sat ned. Hidtil har beløbet været cirka 200.000 kroner, men fra dette skoleår og fremover er taksten sat ned til 150.000 kroner. Provenuet kan skolen beholde, men pengene er øremærket til forebyggende arbejde med de elever, som har særlige behov eller udfordringer.
- Taksterne har fået almenskolerne til at bløde de sidste mange år, for vi har fået flere og flere, der er blevet henvist til kommunens specialskole eller specialklasser, siger skoleleder Jacob Hørlyk fra Søren Kanne-skolen.
Derfor blev ideen om at arbejde langt mere forebyggende i almenskolen, og helst så tidligt som muligt, født i dialog med Norddjurs Kommunes skoleforvaltning. Politikerne i Børneudvalget bad forvaltningen belyse, hvordan man kunne styrke almenområdet ud fra en udgiftsneutral betragtning – altså en såkaldt nulsumsløsning, og i foråret 2023 blev et såkaldt § 17 stk. 4-udvalg nedsat til formålet.
Midlerne øremærket til inklusion
Efterfølgende bestilte politikerne en analyse af takst- og serviceniveauet med henblik på at flytte midler fra specialområdet til almenområdet, fortæller skole- og dagtilbudschef i Norddjurs Kommune Thomas Olesen.
- Vi kunne jo se den spiral, at flere og flere børn fik et specielt undervisningsbehov. Ud over omkostningerne fik det os også til at tænke over, om vi mon gjorde det rigtige for de børn. Så intentionen i dag er at stoppe den spiral og give folkeskolerne økonomi og frihedsgrad til at lave et skoletilbud for så mange børn som muligt, siger Thomas Olesen.
Indeværende år og næste år bruges til implementering af det nye takstsystem, der altså omprioriterer midler fra specialområdet til almenskolerne.
- Midlerne skal geninvesteres i inklusionstiltag. Det kan for eksempel være mellemformer, co-teaching eller Nest-inspirerede klasser, som Søren Kanne-skolen arbejder med, siger Thomas Olesen.
Derudover har kommunalbestyrelsen fra i år afsat fem millioner kroner årligt til to-voksen-timer i indskolingen som varige midler samt tre millioner kroner i 2025 til at understøtte yderligere inklusionsinitiativer, så skolerne kan igangsætte eksempelvis Nest-klasser, inden det fulde provenu er frigivet.
_______________________________________________________________________________
ØKONOMIEN BAG OMFORDELINGEN AF MIDLER I NORDDJURS KOMMUNE
Der omprioriteres midler fra specialundervisningen til skolerne ved en indfasning af nye takster over to år. For kommunens specialskole, Djurslandsskolen, betyder det et tab på mellem otte og ni millioner kroner over de to år. Disse midler bliver allokeret videre til almenskolerne. Det vil for specialskolen medføre nedskæringer på blandt andet lejrskoler/hytteture, svømmetimer, pædagogiske dage/kompetenceudvikling. Det forventes, at specialskolen undgår afskedigelser af faste medarbejdere, da reduktionen findes ved naturlig afgang og ved at undlade at genansætte pædagogmedhjælpere.
Almenskolerne vil derudover også hente et provenu på cirka ni millioner kroner på en lavere takst for en plads i kommunes specialklasserækker ud fra de nuværende elevtal.
Kommunalbestyrelsen har desuden fra i år afsat fem millioner kroner årligt til to-voksen-timer i indskolingen som varige midler samt tre millioner kroner i 2025 til at understøtte yderligere inklusionsinitiativer, så skolerne kan igangsætte eksempelvis Nest-klasser, inden det fulde provenu er frigivet.
Kilde: Børne- og dagtilbudschef Thomas Olesen, Norddjurs Kommune.
_______________________________________________________________________________
Gode erfaringer at bygge på
Søren Kanne-skolen har cirka 1.175 elever fordelt på fire adresser i henholdsvis Trustrup og Grenaa.
I år starter skolen to 0. klasser og en 7. klasse op som Nest-inspirerede klasser og har desuden en 1. klasse, en 2. klasse og en 8. klasse, der er Nest-inspirerede. Arbejdet med Nest-inspireret pædagogik startede reelt i 2023-2024, hvor skolen havde mulighed for at prioritere mindre klasser på grund af det samlede elevtal. Indtil videre har erfaringerne været meget positive, ifølge skolens leder, Jacob Hørlyk. Således er der ingen af de elever med særlige behov, som er kommet i en Nest-inspireret klasse, der er blevet flyttet til specialtilbud. De går alle på skolen, og næste år er det målet, at alle elever i den nuværende 8. klasse kan bestå afgangsprøven i 9. klasse.
- For os er det et succeskriterium, at så mange elever med særlige behov som muligt kan få en skolegang i almenskolen, hvor de kan spejle sig i de andre elever og kan deltage i fagene på en anden måde end i en specialklasse. Specialklasser kan godt være lidt for isolerende, siger skoleleder Jacob Hørlyk.
Indsatsen starter i børnehaven
Han påpeger, at man i Norddjurs Kommune kan se, at hele 80 % af de elever, som har været i specialtilbud i grundskolen, er uden uddannelse eller job, når de fylder 25 år.
- Så både for eleverne og samfundsøkonomisk kan vores arbejde forhåbentlig være med til at gøre noget ved den udvikling, siger Jacob Hørlyk.
Skolens Nest-inspirerede klasser har cirka 15 elever, hvoraf cirka en tredjedel har en diagnose eller et særligt behov eller er lige på kanten til at have en diagnose eller et særligt behov, der kunne have ført til et specialtilbud, forklarer Jacob Hørlyk.
Processen med at udvælge eleverne starter allerede i børnehaven, hvor ledelse og medarbejdere fra skolen taler med psykologer fra PPR, som har indblik i børnehavebørnene, samt med pædagogerne i børnehaven.
- Vi taler om de børn, hvor der i forvejen er en eller anden form for bekymring, siger Jacob Hørlyk og forklarer videre:
- Når vi har talt med alle parter, går jeg i gang med at vurdere, hvilket tilbud der vil passe bedst til det enkelte barn, når det skal starte i skole.
Jacob Hørlyk taler derpå med forældrene, blandt andet om muligheden for at lade barnet starte i en Nest-klasse – med færre elever og klar struktur – som alternativ til et specialtilbud.
- Det er ikke nødvendigvis kun børn med en diagnose. Det kan også være børn, hvis sprog ikke er helt udviklet, eller børn, som har brug for mere struktur, siger Jacob Hørlyk.
Netop struktur, genkendelighed og gentagelse er nogle af grundstenene i de Nest-inspirerede klasser. Den oprindelige model, som stammer fra New York University i USA, retter sig mod børn med autisme, men på Søren Kanne-skolen omfatter klasserne børn med alle mulige forskellige diagnoser eller udfordringer.
Klassestørrelsen er typisk mellem 12 og 15 elever, men kan variere efter behov under hensyntagen til skolens økonomi. I 7. klasse bliver alle klasser på årgangen opløst og blandet på kryds og tværs. I processen taler de afgivende lærere med lærerne på overbygningen, og der kommer desuden input fra vejlederne, AKT-lærerne og eleverne selv. Derpå bliver klasserne dannet på ny, og de kan variere meget i størrelse.
- I år har vi en 7. og en 8. klasse med 15-16 elever, og så har vi andre klasser med 23-24 elever. Ingen af de elever, som i år havde mulighed for at forlade deres Nest-klasse, har ønsket det. De vil alle sammen gerne blive i klassen, fortæller Jacob Hørlyk.
Nest-inspirerede klasser på Søren Kanne-skolen
Skolen har arbejdet med Nest-inspirerede klasser siden skoleåret 2023-24. I dette skoleår har de Nest-klasser på fem årgange.
Nest-klasserne har typisk 15 elever, hvoraf cirka en tredjedel har en diagnose eller et særligt behov eller er lige på kanten til at have en diagnose eller et særligt behov, som kunne have ført til et specialtilbud.
Der er altid to voksne i klassen og en fast tilknyttet PPR-psykolog. Til og med 3. klasse varetages undervisningen af en lærer og en pædagog, men derefter er det typisk to lærere, som har opgaven med at tilrettelægge og gennemføre en undervisning med struktur, tryghed, gentagelser og genkendelighed, som skal fungere for alle eleverne.
Nest-pædagogikken bygger på nogle grundlæggende værdier om, at børn bør lære og udvikle sig sammen, og har det udgangspunkt, at hvis barnet ikke lærer på den måde, vi underviser det på, så må vi undervise på en måde, så det lærer. Det er altså lærerens kompetencer og evner, der er i spil, i stedet for at man vurderer, hvad et barn ikke kan.
Lærerne på Søren Kanne-skolen har ikke været på decideret efteruddannelse, men de har været på besøg på Katrinebjergskolen i Aarhus, som i 2016 var den første i Danmark til at implementere Nest-pædagogikken.
Lærerne har også brugt tid på at læse fagbøger og kan desuden løbende sparre med de PPR-psykologer, som er tilknyttet klasserne. Fra dette skoleår bliver der desuden oprettet et netværk for de involverede lærere på tværs af skolens tre afdelinger, så de kan sparre med hinanden. Nogle af pædagogerne er tidligere specialpædagoger og bringer deres erfaringer med ind.
Kilde: Søren Kanne-kolen.
Klasserne fungerer på lige fod med de andre på årgangen
Modsat specialklasser indgår de Nest-inspirerede klasser stadig som almindelige klasser på årgangen og deltager dermed også i fælles aktiviteter, idræt, og hvad der ellers foregår på tværs af klasserne på årgangen. At eleverne er en del af det store fællesskab i almenskolen, har stor værdi, mener Jacob Hørlyk:
- Jeg tror, det har stor betydning for eleverne, at de ikke bliver isoleret fra resten af skolen. Inde i klassen har de lidt andre forhold, men ellers skal de jo fungere på de samme vilkår som alle andre på deres årgang.
To specialklasser er blevet nedlagt, siden Søren Kanne-skolen begyndte at arbejde med Nest- pædagogikken.
- Den omprioritering, vi nu har fået mulighed for at bruge til forebyggende arbejde, bliver ikke kun brugt på de mindre klasser. Der er flere steder, hvor vi i år har prioriteret blandt andet samundervisning og flere timer til vejledere, hvilket i år har givet os mulighed for at oprette tre mindre Nest-klasser. Hvis det ikke var for omprioriteringen, så havde vi kun oprettet en, siger Jacob Hørlyk.
Men der vil stadig være behov for specialklasser på skolen, og der vil også stadig være behov for at visitere børn til kommunens specialskole, Djurslandsskolen, vurderer skolelederen.
Specialskolerne betaler gildet
Det ændrer dog ikke ved, at specialskolen og specialskoleområdet mister en del af deres hidtidige midler, da de bliver allokeret til almenskolerne. Det giver selvsagt nogle panderynker, fortæller Mette Hørlyk, afdelingsleder på skolen Børneby Nord i Norddjurs Kommune.
- De, der bliver tilbage i specialtilbuddet, vil nok opleve en kvalitetsforringelse, siger Mette Hørlyk, som desuden er formand for Skolelederforeningens lokalforening i Norddjurs Kommune. Her refererer hun blandt andet til, at der på specialskolen vil være færre professionelle i klasserummet, fordi en række pædagogmedhjælpere ikke bliver genansat, samt at der generelt vil komme flere elever i specialklasserne. Men når det er sagt, så er hele denne manøvre med at slanke specialområdet og løfte almenområdet en nødvendighed, mener hun.
- Vi er nødt til at tage dette skridt, for vi kunne jo se i Norddjurs Kommune, at flere og flere penge endte i specialtilbuddene, fordi vi blev nødt til at visitere flere og flere børn, alene fordi almenskolen ikke havde resurser til at give disse børn et relevant skoletilbud, siger Mette Hørlyk.
Samlet set er hun godt tilfreds med den valgte model med Nest-inspirerede klasser og andre inklusionstiltag i almenskolerne, samtidig med, at man bevarer specialtilbud til de børn, der vitterlig har behovet.
- Jeg tror på det forebyggende arbejde i almenskolen, så flest mulige børn kan være i folkeskolen. Og jeg kan godt lide pointen ved Nest-pædagogikken: Hvis det, man gør, ikke virker på barnet, må man gøre noget andet. Det er en tænkning og en tilgang, som jeg tror vil vinde mere og mere indpas i skolen, siger Mette Hørlyk.
Nest-pædagogik
Står for Networking, Enrichment, Socialisation and Transition og er et skoleinklusionsprogram til børn med autisme udviklet i USA, der arbejder på at ophæve skellet mellem special- og almenområdet.
Grundlæggende værdier:
- Børn er mere ens end forskellige og bør lære og udvikle sig sammen.
- Hvis børn ikke lærer på den måde, vi underviser dem, må vi undervise dem på en måde, så de lærer.
Klasserne:
- 16 elever, heraf fire med autisme.
- To voksne, der underviser efter en struktureret to-lærer-model.
- En fysisk indretning, der understøtter trivsel, læring og udvikling for alle elever.
- En tydelig specialpædagogisk didaktik for alle elever.
- Struktur, ro og gentagelser i hverdagen.
I Danmark blev de første Nest-klasser implementeret i 2016 på Katrinebjergskolen i Aarhus.
Kilder: Søren Kanne-skolen, Aarhus Kommune, Katrinebjergskolen, Undervisningsministeriet.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler