Det forpligtende fællesskab i folkeskolen

Udvalgte bidrag og kommentarer

Afdelingsleder

Børn inddrages, tales med, lyttes til og har medbestemmelse i en langt højere grad end tidligere, og fra de er helt små. De er bevidste om og kan mærke og italesætte, når noget er svært, farligt og utrygt. Voksne (forældre, pædagoger og lærere) vil gerne gøre det godt for børn, så de ændrer og tilpasser, når et barn oplever ubehag. Børn er ikke vant til at ignorere egne behov, hvilket er en forudsætning for, at fællesskabet kan fungere.
Når fællesskabets værdi vurderes på, i hvor høj grad det kan tilgodese individernes behov, mister fællesskabet legitimitet. Alle ønsker fællesskaber, men få kan indgå kompromiser og opgive egne behov. Hvis børn inden skolestart var bedre trænet i at mindske egne behov for at opnå glæden ved at være en del af et givende fællesskab, ville mange trives bedre i skolen. Fællesskabets værdi ville være meningsgivende. Vi skal alle turde lade børn være i noget, der er svært, og være i det med dem og støtte dem i det svære, i stedet for at fjerne det fra dem.

Kristian:

Der er ikke noget galt i at spørge børn, men vi skal tænke os meget om. Når vi for eksempel spørger til toiletter eller medbestemmelse, hører børnene ofte noget andet, end vi voksne mener, og så får vi svar, som kan få os helt i selvsving. Hvis børnene sammenligner skolens toiletter med dem, de har derhjemme, hvor der er varme i gulvet og duftlys, vil skolens aldrig kunne leve op til det. Derfor har vi som voksne et ansvar for både spørgsmålene og for, hvad vi gør med svarene.

Dorte:

Jeg er helt enig i, at børn skal lære at være i et forpligtende fællesskab. Det er ikke kun skolens opgave. Forældrene har også et ansvar for at opdrage og danne deres børn til at kunne være i det, der er fælles – også når det er svært. Det står jo helt tydeligt i folkeskolens formålsparagraf, at skole og hjem skal samarbejde om den opgave.

Kristian:

Børn spejler jo bare os voksne. Når vi oplever børn, der har svært ved at indgå i fællesskaber, så handler det ofte om, hvad de ser os gøre. Hvis vi voksne springer køen over eller smider skrald, så lærer børnene, at det er sådan, man gør. Samtalen om børnene er i virkeligheden også en samtale om os selv.

Dorte:

Jeg tror faktisk, at vi som samfund stadig vil fællesskabet. Når vi spørger børnene, hvad de godt kan lide ved at komme i skole, svarer de næsten altid kammeraterne. Det fortæller mig, at fællesskabet betyder rigtig meget for dem. Men vi voksne skal blive bedre til at holde fast i de værdier og give dem videre, så fællesskabet ikke hele tiden skal vige for den enkeltes behov.

‍

Skoleleder

Vi skal have to lærere/pædagoger i alle undervisningstimer. Dette for at understøtte læringen i klasserummet. Herved kan vi undgå, at en enkelt elev stopper undervisningen ved dårlig adfærd. Endvidere skal vi have reguleret det frie skolevalg. Al for mange forældre flytter deres børn, når det bliver svært. Jeg ser børn, der har gået på seks skoler i løbet af et skoleliv. Det er børn, der ikke lærer at konfliktløse, fordi forældrene giver muligheden at flytte skole. Jeg synes, det er et kæmpe problem, at vi som skole ikke kan sige nej til en elev, når vi kan se, at det er bedst at blive på den nuværende skole. Mange er uenige med mig i dette, men det skal selvfølgelig hænge sammen med, at vi ikke må/får muligheden for at smide elever ud.

Kristian:

Det lyder som en reaktion på de mange, mange skoleskift. Når man hører om børn, der har gået på seks skoler, så minder det om den måde, man også zapper rundt mellem fritidsaktiviteter på. Jeg hører om skoleledere, der bruger rigtig meget tid på elever, som flytter lidt efter forgodtbefindende.

Dorte:

Hvis forældre griber til at flytte barnet, hver gang noget bliver ubehageligt, kan det faktisk gøre det sværere for barnet at indgå i fællesskaber. At blive og arbejde med det – med støtte fra skolen – kan i nogle situationer være med til at styrke både barnets oplevelse af fællesskab og fællesskabet som helhed.

Kristian:

Trivsel er jo ikke, at man hele tiden er jublende lykkelig. Det er også, at man kan udholde ubehag. Jeg synes personligt, det er forkert, hvis løsningen altid bliver et skoleskift, fordi noget er svært, eller der er noget, der er lidt ubehageligt.

‍

Skoleleder

Fællesskabet i folkeskolen er fundamentet for både trivsel og læring, og det er vores ansvar som skole at styrke det hver dag. Vi kan skabe stærke fællesskaber ved at arbejde målrettet med inklusion, så alle børn føler sig set og værdsat uanset baggrund og forudsætninger. Det kræver trygge rammer, hvor relationer mellem elever og voksne prioriteres, og hvor forskellighed ses som en styrke. Traditioner, fælles aktiviteter og projektbaseret undervisning på tværs af klasser giver eleverne oplevelsen af at være en del af noget større, mens elevinddragelse sikrer ejerskab og ansvar. Samtidig er forældrene en vigtig del af skolens fællesskab, og vi skal skabe meningsfulde måder at inddrage dem på, så samarbejdet omkring børnene styrkes. Endelig må vi som skoleledelse være tydelige kulturbærere, der viser, at fællesskab er en kerneværdi, som vi prioriterer i både ord og handling. Fællesskab er ikke noget, vi har, men noget, vi gør – og det skal vi gøre sammen.

Dorte:

Det lyder helt rigtigt, det, som skolelederen peger på. Men det bliver vigtigt at tale om, hvad meningsfulde fællesskaber er, for det kan forstås forskelligt, alt efter om man er skole eller forælder. Derfor er det vigtigt, at vi som skole er tydelige, i forhold til hvad vi forventer af forældrene.

Kristian:

Jeg synes, det er meningsfuldt, når forældre er aktive i skolebestyrelsen eller kan byde ind i en projekt- eller emneuge med de kompetencer, de har. Men jeg hører også forældre, som siger, at de skal møde op 25 gange om året, og der kan man spørge, om det er meningsfuldt at skulle møde op med kage og alt muligt.

Dorte:

For mig handler det at bakke op om fællesskabet også om noget andet end arrangementer. Det kan være at have blik for de andre børn og for eksempel tage Ole med, hvis hans forældre ikke har mulighed for at komme. Nogle gange skal vi hjælpe hinanden lidt på vej.

‍

Skoleleder

Først og fremmest så har vi brug for at lære at lytte bedre, lytte til hinanden, lytte til de kompetente medarbejdere og ledere, som hver eneste dag gør en forskel for alle børn i den danske folkeskole. Vi vil alle sammen det bedste for vores fremtid (børn og unge i folkeskolen). Alle skal have det for øje og det udgangspunkt, at ALT, hvad vi gør med folkeskolen, skal kunne skabe en direkte merværdi for de børn, som vi laver skole for, så tror jeg på, at fællesskabet har en endnu bedre chance for at styrkes på tværs af alle interessenter.

Dorte:

For nylig læste jeg en liste over emner, som vi skal løse i folkeskolen. Det er en liste, der ser et år tilbage, og i 2025 var der 197 emner, som det forventes, at folkeskolen løser, eller at lærerne underviser eleverne i. Jeg er ret sikker på, at der i de 197 emner findes noget, som ikke giver mening.