Det er summen af de små ting, der gør forskellen
For fire år siden igangsatte Vestre Skole i Silkeborg et projekt, der skulle sikre, at alle elever kunne rummes i skolens klasser ved hjælp af værktøjer fra specialpædagogikken. I dag er det blevet en kultur, der har vist sig at gavne alle elever.
Da Uffe Lilholm kom til Vestre Skole som ny skoleleder for halvandet år siden, blev han slået af den omgangsform, han mødte på skolen. Både blandt eleverne og mellem elever og lærere.
- Det var helt klart en af de ting, jeg som ny lagde mærke til – den meget respektfulde samværsform, der er som kultur på skolen.
Både Uffe Lilholm og skolens øvrige ledelsesteam, Anne-Mette Tind Husted og Conny Hamann-Boeriths, mener, at en af forklaringerne på den positive omgangsform skal findes i det omfattende projekt, som skolen igangsatte i 2022. Projektet har overskriften Brede Børnefællesskaber, og da de på skolen for nylig fejrede fireårsdagen for dets start, benyttede de anledningen til at se tilbage på og reflektere over nogle af de mange aftryk, forløbet har sat på skolen.
Projektet tog, som navnet siger, afsæt i et ønske om at skabe bredere fællesskaber, så der var flere børn, der kunne inkluderes i klasserne. En udfordring var blandt andet, at for mange elever havde særaftaler. Projektet var oprindelig inspireret af autismepædagogik og Nest-klasser, hvor nogle af nøgleordene i pædagogikken er struktur, forudsigelighed og overskuelig information. Alle skolens medarbejdere var igennem et kompetenceudviklingsforløb, der gav dem en fælles værktøjskasse og et fælles sprog, som de i dag benytter i alle klasser, fra yngste til ældste årgang, og som gør hverdagen genkendelig for eleverne.
Tidligere artikel
I Plenum fra maj 2023 fortalte daværende skoleleder Kristian Dissing og pædagogisk leder Stephan Stengaard om det kompetenceudviklingsprojekt, Brede Børnefællesskaber, man havde sat i gang på Vestre Skole i Silkeborg. Projektet var inspireret af autismepædagogik og Nest-klasser, men de pædagogiske værktøjer herfra blev indført i alle skolens almene klasser. Alle lærerne og pædagogerne deltog i kompetenceudviklingen og blev undervist i metoderne, så de fik en fælles værktøjskasse til brug for alle skolens elever – således bliver alle børn, med og uden diagnoser, undervist sammen.
Læs artiklen: Lån fra autismepædagogikken gavner alle
Ledelse tæt på praksis
Det var vigtigt i projektet, at lærerne ikke kun fik en teoretisk ballast, men at teorien blev omsat til konkrete, praktisk anvendelige metoder, som fungerede i klasselokalet.
- Den effekt, det har haft for vores medarbejdere, er, at de er rykket tættere sammen i bussen om at skabe god undervisning. De er blevet bevidste om, hvorfor vi gør, som vi gør, hvilken virkning det har, og at det er vigtigt at kunne signalere over for børnene, at vi vil den samme vej, siger pædagogisk leder Anne-Mette Tind Husted.
En væsentlig del af udviklingen har været, at ledelsen er tæt på den daglige praksis. Som pædagogiske ledere fungerer Anne-Mette Tind Husted og Conny Hamann-Boeriths som sparringspartnere og faglige medspillere for lærerne i undervisningen.
- Noget af det, der virkelig har flyttet os, er, at vi arbejder systematisk med observation og feedback på undervisningen med afsæt i teamenes egne fokusområder. Det gør udviklingen konkret, relevant og vedvarende, siger Uffe Lilholm.
Fra projekt til kultur
De tre ledere fortæller, at det, der for fire år siden startede som et projekt, nu er blevet en fælles kultur på Vestre Skole. Det har været afgørende for udviklingen af denne kultur, at alle medarbejderne var indstillet på at gå ind i kompetenceudviklingsforløbet, så de sammen skabte en fælles pædagogik for skolens børn. Når Uffe Lilholm ser tilbage på det oprindelige udgangspunkt for Brede Børnefællesskaber, ser han en forskel til, hvor skolen står i dag.
- Hvor projektet startede med at tage afsæt i autismepædagogik og Nest, er det i dag gået over i mere at være en samværsform og en kultur, der tager det bedste fra denne pædagogik. Vi er jo en almenskole, hvor det bærende er en positiv måde at være sammen på, og skolen er et rum, der skal være rart at komme ind i for alle.
- Det vigtige er, at den indsats, der er lavet, gør noget for alle elever, også de dygtigste. Det, at der er struktur og forudsigelighed, og at der er en respektfuld samværsform og støtte i det daglige, kan vi jo se er noget, der kommer alle til gode.
Hvad er der sket siden sidst?
- Brede Børnefællesskaber på Vestre Skole er gået fra at være et projekt inspireret af autisme- og Nest-pædagogik til at være en fælles kultur med fokus på alle elever og hele skolens måde at være sammen på.
- Skolen arbejder fortsat med struktur, forudsigelighed og genkendelighed i undervisningen. Eleverne ved typisk, hvad der skal ske i timerne, og hvordan de kommer godt i gang med dagen og undervisningen.
- I frikvartererne arbejder de voksne mere systematisk med at understøtte lege, aktiviteter og fællesskaber, så færre elever står alene.
- Flere klasser arbejder med morgenbånd og rolige opstarter, hvor eleverne kan gå i gang med forskellige aktiviteter i eget tempo.
- Medarbejderne arbejder bevidst med hurtig og konkret anerkendelse – blandt andet gennem ’ros inden for syv sekunder’ og fælles refleksioner om samarbejde og fællesskab.
- Projektet har bidraget til et fælles sprog og en mere respektfuld omgangsform blandt både elever og voksne.
- Erfaringerne viser ifølge skolen, at indsatsen ikke kun gavner udsatte elever, men også styrker trivsel, læring og deltagelse for fagligt stærke elever.
- Principperne fra Brede Børnefællesskaber bliver nu også indført i skolens fritidsdel for at skabe større sammenhæng i hele børnelivet. De næste to år vil der desuden være fokus på faglig trivsel.
- Erfaringerne fra Vestre Skole er samtidig blevet en del af Silkeborg Kommunes indsats En skole, der kan mere for flere, som nu udbredes til kommunens øvrige skoler.
Små succeser
Der er indført en lang række konkrete aktiviteter og greb i hverdagen, som er med til at skabe struktur og forudsigelighed for eleverne. Blandt andet får de fleste årgange en ugeplan, og i hver klasse får eleverne en dagsorden over timens aktiviteter.
I et tilbageblik over de seneste fire år er der enighed blandt medarbejderne om, at disse tiltag har haft en markant effekt, fortæller Conny Hamann-Boeriths.
- Vi kalder det ’de små succeser’. Det handler for eksempel om, hvordan vi sørger for, at alle børn møder ind om morgenen, ved, at vi siger godmorgen som et lille ritual. Eller vi kan i indskolingen og på mellemtrinnet have støttet socialt samspil, hvor de voksne understøtter lege og aktiviteter i frikvarteret, så ingen står udenfor. Endnu et eksempel kan være i udskolingen, hvor man i stort set alle klasser arbejder med faste grupper, så eleverne altid på tavlen kan se den gruppe, de skal være i. Det er små ting, der gør det, og det er faktisk lykkedes – med nogle børn på én måde, og med andre børn på en anden måde.
Lærerne har både inspireret hinanden og fået inspiration fra andre skoler til de mange aktiviteter, der binder skoledagen sammen.
- Det er netop summen af de små ting, der gør den store forskel og skaber en fælles, stærk udvikling, siger Anne-Mette Tind Husted.
Det betyder ikke, at alle udfordringer er væk, men de fylder mindre, og den generelle trivsel er højere
Uffe Lilholm, skoleleder på Vestre Skole, Silkeborg
Alle elever rummes i klasserne
Alle elever på Vestre Skole er som udgangspunkt i deres klasse. Nogle har dog brug for støtte eller en ekstra indsats i perioder i skolens mellemform, som de kalder “Mellemformsblomst”. Eleverne er dog højst væk fra deres egen klasse i 20 % af tiden, og de skal være i klassen, når skoledagen starter og slutter.
Brede Børnefællesskaber har betydet en klar reduktion i antallet af særaftaler for elever. Her kommer den pædagogiske indsats, der arbejdes med i klasserne, alle elever til gode og bidrager dermed også til at mindske behovet for særlige hensyn og aftaler.
- Men vi må vedholdende holde fast i at få særaftaler oversat til grundlæggende metoder, så der ikke kommer for mange særaftaler snigende, understreger Uffe Lilholm.
Generelt oplever lederne, at arbejdet med omgangsformer og fællesskab har gjort både elever og medarbejdere bedre rustet til at håndtere konflikter og mistrivsel.
- Jeg tror ikke, vi helt undgår, at der kommer konflikter eller mobning, selvom vi dagligt arbejder på, at det ikke sker. Men vi har i hvert fald nogle redskaber, et fælles sprog, så lærerne og pædagogerne er klædt på til det, siger Conny Hamann-Boeriths.
Bedre trivsel
En tilbagemelding fra eleverne tyder på, at de også har en positiv oplevelse af projektet. Da skolens elevrepræsentanter for nylig blev spurgt, hvad der kendetegnede skolen, svarede de, at hvis man som elev på en eller anden måde faldt igennem, så var de trygge ved, at man nok skulle blive grebet.
- Man kan jo aldrig sige, at der ikke er nogen, der falder udenfor, men det er i hvert fald noget af det, vi får god feedback på – at medarbejderne er gode til at hjælpe med, at alle føler sig inkluderet i fællesskabet, og den sikkerhed, der er i, at der er nogen, der tager ansvaret, så det ikke er de enkelte børns eget ansvar, hvem de for eksempel skal være sammen med i pauserne, siger Anne-Mette Tind Husted.
- Det gør noget rigtig godt både for de børn, som kunne være udsatte, og også for de børn, hvor man tænker, at de kan da det hele og har mange venner omkring sig – de er også glade for, at der er fokus på fællesskabet.
Skoleleder Uffe Lilholm er heller ikke i tvivl om, at projektet har medvirket til at fremme trivslen blandt eleverne.
- Indsatsen har bidraget til, at eleverne samlet set trives bedre i dag end før kompetenceløftet. Det betyder ikke, at alle udfordringer er væk, men de fylder mindre, og den generelle trivsel er højere.
Udbredes til hele kommunen
Nogle af de ideer og værktøjer, der er blevet implementeret på Vestre Skole med Brede Børnefællesskaber, er nu også ved at vinde indpas på de øvrige skoler i Silkeborg Kommune. Her vil man under overskriften 'En skole, der kan mere for flere' indføre nogle af de samme tiltag ud fra de erfaringer, der er gjort på Vestre Skole. Alle skoler i Silkeborg har fået en kommunal økonomisk håndsrækning til at gennemføre projektet, der tager udgangspunkt i den enkelte skole og den lokale kontekst.
Det betyder, at skolerne bygger oven på de styrker, de allerede har. På Vestre Skole fortsætter projektet ved, at skolens fritidsdel nu også inddrages, og i de kommende to år vil der desuden være fokus på faglig trivsel.
- Fritidsdelen og pædagogerne bliver en del af Brede Børnefællesskaber for at skabe sammenhæng i hele børnelivet på Vestre Skole, siger de tre skoleledere.
- Nu skal vi videre, men stadigvæk forankret i det samme.
Vestre Skole, Silkeborg Kommune
Vestre Skole er en overbygningsskole med 0.-9. klasse medcirka 500 elever, 34 lærere, to børnehaveklasseledere og cirka 12 pædagogiskemedarbejdere.
Der er tilmeldt ca. 300 børn i fritidsafdelingen (0.-6. klasse).
Vestre Skole er tresporet fra 7. til 9. årgang.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler