Et farvekodesystem har skabt systematik
På en skole i Høje-Taastrup Kommune arbejder socialfaglig leder Mette Ann Underlien systematisk med at flytte indsatsen fra individet til hele klassen. Med et farvekodesystem, pædagogisk didaktiske værktøjer og samarbejde med PPR styrkes forebyggelse, og lærere og ledere får mere tid til kerneopgave
Det er ikke kun børn med diagnoser og andre udfordringer, der bliver mødt med særligt støttende pædagogik og undervisning i Læringshuset i Høje-Taastrup Kommune. Her nyder alle klasser – og dermed alle elever – godt af en række foranstaltninger, som skal sikre forudsigelighed, tryghed, deltagelsesmuligheder og stærke læringsfællesskaber.
Lige fra, at der skal være piktogrammer med dagens aktiviteter og overgange, og at eleverne skal have faste pladser og læringsmakkere, til at klassereglerne skal være tydelige og synlige, og der skal være ’dimseting’ til alle, der ønsker det.
Det er principper, som kendes fra de aarhusianske nest-klasser og er blot et af mange initiativer, som Mette Ann Underlien har sat i værk i løbet af de fire-fem år, hun har været ansat på skolen. Hendes titel er socialfaglig leder, en stillingsbetegnelse, som skolens leder, Casper Madsen, fandt på, kort efter at han tiltrådte sin stilling i den sammenlagte og dengang nybyggede skole i Hedehusene. For ligesom på de fleste andre skoler fyldte de tunge elevsager så meget, at lærere og afdelingsledere havde svært ved at passe deres øvrige kerneopgaver.
Jeg skal både sikre, at der er synlig hjælp her og nu for at reducere akut mistrivsel
Mette Ann Underlien, Socialfaglig leder, Læringshuset
Mette Ann Underlien blev derfor ansat til at være tovholder på skolens børnesager – det vil sige, at hun skal identificere, håndtere og arbejde forebyggende og indgribende med børn og unge i mistrivsel og være bindeled mellem alle aktører omkring børnene.
Læringshuset er en sammenlægning af to skoler, som i 2021 blev indviet i nyopførte bygninger i hjertet af den nye bydel Nærheden i Hedehusene. Skolen går fra 0. til 9. klasse og huser i dag godt 800 elever.
Mette Ann Underlien tager imod i lyserød kjole, svingende hestehale og et bredt og smittende smil. Hun taler meget og engageret og fortæller, hvordan hun især har arbejdet på at styrke det forebyggende arbejde og flytte fokus fra individet til fællesskabet uden at miste det enkelte barn af syne. Men det er en kompleks opgave, understreger hun.
- Jeg skal både sikre, at der er synlig hjælp her og nu for at reducere akut mistrivsel, samtidig med at jeg skal sikre en langsigtet kapacitetsopbygning, der kan gøre, at vi ændrer praksis mere varigt. Så det er en både-og-opgave, siger hun og tilføjer:
- Det har været en rejse, og jeg har forsøgt at gøre det til en fælles rejse ved at tage alle med ombord og løbende kompetenceudvikle ved at afholde workshops og pædagogiske eftermiddage om tidlig opsporing, børneperspektiver, klasseledelse og så videre i alle afdelinger.
Mette Ann Underlien
- Socialfaglig leder, Læringshuset siden 2021
- Uddannet lærer fra læreruddannelsen i 2002
- Lærer i Høje-Taastrup Kommune 2002-2014
- Kombinationsstilling 2014-2017 som LKT- og inklusionskonsulent i kommunen samt LKT-vejleder på skolen
- Fuldtidskonsulent (inklusion og LKT) i Skole og PPR i Høje-Taastrup Kommune 2017-2021
- Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) i psykologi 2008 samt ph.d.-moduler i specialpædagogik med særlig fokus på socialkognitive udviklingsforstyrrelser med undervisningserfaring fra både almen- og specialområdet
- Terapeutuddannelse med fokus på særligt sensitive og højt begavede børn (2017)
- Havde nogle år en terapeutpraksis i weekenden ved siden af sit konsulentjob i kommunen
- Bosat i Roskilde, mor til tre børn på 20, 17 og fire år – samt ejer af en hund
- PD i ledelse, med speciale i strategisk ledelse af det tværprofessionelle samarbejde mellem skole og PPR
- I fritiden går hun gerne lange ture langs vandet med hunden, læser og lytter til podcasts. Hun dyrker ’reformer pilates’ og nyder nærvær med familie og venner. Og så er hun med egne ord mor med stort M og følger sine børns udvikling tæt
Læringshuset
Læringshuset er en fusion af to skoler, Charlotteskolen og Hedehusene Skole. Den blev indviet i en nyopført bygning tegnet af Christensen & Co Arkitekter i november 2021. Skolen er placeret i hjertet af den nye bydel Nærheden i Hedehusene.
Der går 800+ elever på skolen, som oplever en stigende søgning blandt andet på grund af den stigende befolkningstilvækst i Høje-Taastrup Kommune. Huset, som skolen også kaldes, rummer dagtilbud, skole fra 0. til 9. klasse, SFO og klub. Læringshuset benytter en høj grad af projektbaseret læring (PBL), som har fokus på virkelighedsnære problemstillinger, samarbejde, kreativitet, innovation og faglighed. Skolen er desuden en såkaldt Åben Skole, som samarbejder med omverdenen, hvilket også spiller en vigtig rolle i den projektbaserede læring.
Mere tid til kerneopgaven
De første par år i jobbet var meget brandslukning og oprydningsarbejde, fortæller hun. Skolen var nyfusioneret og præget af fragmenterede forløb, parallelle praksisser, uklare roller og manglende videndeling, men med årene er der kommet mere og mere styr på det. Hun har fået overblik over indsatser, resursepersoner, rollefordelinger, ansvarsområder og kommunale tilbud og har sat håndteringen af elevsager i system efter en model, som de er i gang med at afprøve. Det vender vi tilbage til.
De er stadig i proces, som Mette Ann Underlien siger, og arbejdsmetoden er først fuldt ud implementeret på hele skolen til august. Men allerede nu kan indsatsen mærkes. Som en af skolens indskolingslærere, Christina Kofoed, siger:
- Jeg synes, det er rigtig rart. I dag havde jeg faktisk en sag, hvor et barn fortalte mig nogle ting, og jeg kunne godt mærke, at det var over mit vidensniveau, hvad jeg skulle gøre. Så jeg bad Mette om hjælp, og hun fortalte mig, hvordan jeg skulle skrive et udkast til en underretning. Jeg fik også støtte til den forældresamtale, jeg senere skulle tage over telefonen, og som ikke er det rareste i verden.
Christoffer Cold-Ravnkilde, der er afdelingsleder på mellemtrinnet, har fået mere tid til kerneopgaven. Det blev særligt tydeligt for ham, da kommunen på et tidspunkt lavede en undersøgelse blandt skolernes afdelingsledere, som handlede om, hvad de brugte deres tid på.
- Der kunne jeg se, at jeg havde meget mere tid til at lave pædagogisk udvikling end de kolleger, som på det tidspunkt ikke havde en socialfaglig leder. Så jeg oplever, at der er en kæmpestor byrde, som vi nu er mere sammen om at løfte, siger han.
Mette Ann Underlien fortæller desuden, at fraværet er faldet, og at skolen har femdoblet antallet af enkeltintegrationstimer, så flere børn kan inkluderes i almenområdet. Og i år har Læringshuset indsendt nul ansøgninger om specialiserede tilbud til det centrale visitationsudvalg. Det er aldrig sket før.
- Jeg har ikke belæg for at sige, at det er min og vores indsats, skynder Mette Ann Underlien sig at tilføje.
- Men vi inkluderer helt sikkert rigtig mange nu, og de mange enkeltintegrationstimer gør, at vi har penge til at ansætte kvalificeret arbejdskraft, for eksempel inklusionspædagoger i resurseteamet, og i sidste ende, at vi kan have de her børn i almenområdet med succes. Det hænger jo sammen.
Læringshusets farvekodesystem
Mette Ann Underlien har struktureret og operationaliseret opgaven med at samle praksis og skabe fælles handleveje gennem et farvekodesystem med fire farver, hvor lilla er det mindst, og gul det mest indgribende:
Lilla – Forebyggende indsatser i klassen.
Fokus: Læringsmiljø, struktur, tydelig klasseledelse, deltagelsesmuligheder.
Greb: Justering af klasserum, relationer og rammer, så flere kan blive i rummet.
Aktører: Lærere og pædagoger – hver dag.
Blå – Aktivering af resursecenter, LKT og faglige vejledere (understøtter stadig fællesskabet)
Fokus: At løfte klassepraksis – ikke eleven alene.
Grøn – PPR i forebyggende rolle (kapacitetsopbygning tæt på praksis)
Fokus: Tidlig tværfaglighed frem for sen udredning.
Greb: Faste teammøder, konsultative refleksionsmøder, observation før/efter indsats, vejledning – LKT og afdelingsleder sidder med.
Gul – PPR – Individrettede og indgribende indsatser (når nødvendigt)
Fokus: PPV/LPV, udredning, støttetimer, mellemformer, specialiserede fagpersoner.
Altid i tæt kobling til almenmiljøet og den lilla praksis.
Farvekoder og færre handleplaner
Noget af det, som Mette Ann Underlien har grublet en del over, siden hun blev ansat, er, hvordan hun kunne gøre ”en meget kompliceret verden lidt mere simpel”, som hun siger.
For der er ikke to sager med udfordrede elever, som er ens. Og de involverer ofte en vifte af forskellige fagpersoner, indsatser og tilbud, som kan aktiveres på forskellige tidspunkter. Det kan være svært at finde rundt i, og det gav hende ideen til farvekodesystemet – den model, de som tidligere nævnt er i fuld gang med at implementere på hele skolen. Den skal være omdrejningspunktet for hele deres indsats, fortæller Mette Ann Underlien, og gøre det tydeligt og overskueligt, hvem der gør hvad hvornår.
- Det er et overblik over vores handleveje. Udgangspunktet er: Hvad gør man, hvis man som lærer er bekymret for et barn eller børn i fællesskabet? siger hun.
Systemet opererer med fire farver, lilla, blå, grøn og gul, og jo mere man bevæger sig fra lilla mod gul, des flere parter involveres, og des mere støttende indsatser sættes der i værk.
- Den lilla farve er de forebyggende indsatser i klassen. Alt det, som lærere og pædagoger skal gøre hver dag, for at klassen fungerer, siger hun og fortsætter:
- Inden vi begyndte at bruge farvekoder, startede vi som regel med at tage udgangspunkt i den enkelte elev, når der var udfordringer, og lave en handleplan på vedkommende. Men i dag øver vi os på i stedet at lave en handleplan på fællesskabet i klassen, når der er udfordringer. Så hvor vi før kunne ende med 10 handleplaner i en klasse, arbejder vi nu med én handleplan for fællesskabet. Det er mere præcist og mere bæredygtigt og langt mere inkluderende, siger hun.
Christina Kofoed supplerer:
- Det er en kæmpe lettelse, at vi ikke skal lave tre handleplaner, når der er tre urolige børn, men én handleplan for fællesskabet, og hvad vi gør i klassen for børn med kropslig uro.
- Og det er egentlig det, der er det nye, siger Mette Ann Underlien.
- Man siger ikke: ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre med den her elev”. I stedet bruger teamet en række didaktiske og pædagogiske værktøjer i hele klassen – gerne med støtte og vejledning fra den socialfaglige leder, resursecentret og afdelingslederen, siger hun.
Hun kalder også værktøjerne ’den lilla handleplan’. Den indebærer blandt andet, som nævnt i indledningen, at der i alle klasselokaler og faglokaler er en række tydelige, ofte visuelle elementer, som gør, at ingen er i tvivl om retningen.
For mig handler det om at skabe et godt læringsmiljø. Vi behøver ikke at vente på, at der er en, der får autisme, før vi gør det
Mette Ann Underlien, Socialfaglig leder, Læringshuset
Der skal for eksempel være et time- og dagsprogram, tydelige klasseregler, faste pladser og læringsmakkere, piktogrammer, fast vikarseddel, fællesskabsritualer omkring fødselsdage, en indretning, der understøtter projektbaseret læring, faste ugentlige klassemøder, planlagte lege og relationsfremmende aktiviteter, morgensamlinger, brainbreaks, adgang til hørebøffer og så videre.
- Tilsammen skaber alle disse elementer en robust, systematisk og fleksibel klassepraksis, siger Mette Ann Underlien.
Hun er helt bevidst om, at der er tale om tiltag, som i særlig grad tilgodeser elever med ADHD, autisme og andre diagnoser og udfordringer. Men det gør ikke spor, for det kommer alle elever til gode, understreger hun.
- For mig handler det om at skabe et godt læringsmiljø. Vi behøver ikke at vente på, at der er en, der får autisme, før vi gør det. Jeg har set mange handleplaner gennem tiden, hvor der for eksempel står: ”Han må gå ud og tage en lufter, hvis han ikke kan koncentrere sig”. Det er jo et godt forsøg på at være inkluderende, men det bliver ekskluderende at sende eleven ud i stedet for at sige, hvad kræver det pædagogisk og didaktisk, at han kan blive her.
Ud over ’den lilla handleplan’ har hun fået indført, at der altid er et voksenstyret fællesskab i pauserne, for eksempel brætspilscafe, Makerspace eller boldspil i hallen. Eleverne kan også gå på biblioteket eller i billedkunst og være kreative.
- Det sikrer, at alle har adgang til et sundt og trygt fællesskab også i pauserne og hjælper børn i udsatte positioner, der kan have brug for små fællesskaber frem for at være på legepladsen med 400 andre børn.
PPR tættere på
Selvom der bliver gjort meget for at forebygge mistrivsel, betyder det ikke, at de undgår sager, som kræver en mere målrettet indsats, fortæller Mette Ann Underlien.
- Hvis man har gjort alle de forebyggende ting, og man stadigvæk synes, at der er noget, der udfordrer, kommer man over i det blå niveau, som er skolens resursecenter. Her beslutter vi, hvad der videre skal ske. Det kan være, at nogle af de faglige vejledere skal i spil. Men opgaven er stadig den samme: Observer, vejled, og understøt kerneopgaven og fællesskabet og så videre. Men her er vi inde at hjælpe med resurser, siger hun.
Er det heller ikke tilstrækkeligt, får Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) en mere aktiv rolle.
- Så er vi i det grønne område. Men hvor PPR tidligere ofte blev koblet sent på den enkelte elev som reaktiv brandmand, skal de nu også understøtte det lilla område – altså forebyggelsen – samtidig, siger Mette Ann Underlien og tilføjer:
- Det er en landsdækkende gordisk knude, at PPR kommer for sent ind, så sager tager lang tid, flere børn venter, og spiralen bliver negativ. Så bliver PPR månedens gæst fra rådhuset og ikke en del af hverdagen, og det er der ikke meget forebyggelse over.
Hun fortæller, at hun derfor har trukket PPR tættere på.
- Jeg vil gerne have, at de har en mere strukturel kobling til skolens hverdag. Derfor kommer de nu forbi regelmæssigt, og de skal også ud at observere og være med til at vejlede og co-teache. Og som noget helt nyt er de med på teammøderne en gang om måneden, typisk i forbindelse med et tema – for eksempel ”Hvordan får vi skabt mere struktur og forudsigelige rammer i klassen?”, siger Mette Ann Underlien.
- Så teamet vil opleve, at hjælpen kommer her og nu, og at den kommer på fællesskabet, ikke på barnet, siger hun og tilføjer, at lærerne altid kan komme til hende, hvis der opstår akutte situationer i det daglige. De har også fået en forebyggende socialrådgiver, der kommer et par gange om ugen, som lærerne kan sparre med, inden tingene udvikler sig.
- Og med over 800 børn kommer vi ikke uden om, at der er en håndfuld, hvor vi skal igangsætte et kortere eller længere undersøgelsesforløb med vejledning og individuelle handleplaner, støttetimer, mellemformer eller en logopæd og en sproglig udredning. Det er det gule niveau, men på en måde starter arbejdet forfra her. For vi har eksperter og støtte, men hvad kræver det af almenområdet, hvis det er vurderet, at der er et specialpædagogisk behov på over 12 timer? siger hun.
Indtil videre har feedbacken på farvekoderne været positiv, fortæller Mette Ann Underlien, og til sommer præsenterer hun modellen og de nyudviklede værktøjer på et skoleledermøde.
- Vi er i dialog om, hvorvidt det kan eller skal blive til en Høje-Taastrup-model på sigt, eller hvad næste skridt er. I første omgang skal jeg blot dele erfaringer og viden, og så kan folk bruge og smide væk, alt efter hvad der giver mening for dem lokalt. Men farvekoderne er i hvert fald et konkret bud på, hvordan tidlig indsats kan operationaliseres i praksis.
Høje-Taastrup Kommune har udbredt erfaringerne fra Læringshuset
Ansættelsen af en socialfaglig leder i Læringshuset viste sig så effektiv, at politikerne i Høje-Taastrup Kommune besluttede at finansiere samme funktion på alle kommunens skoler. I dag findes der socialfaglige ledere eller konsulenter på samtlige otte skoler som et led i arbejdet med at mindske mistrivsel og skolevægring og øge inklusionen i almenskolen.
En ny analyse af inklusionsindsatsen – endnu ikke offentliggjort – peger ifølge fungerende borgmester Kurt Scheelsbeck på, at socialfaglige ledere generelt styrker den lokale inklusionsindsats. Samtidig viser analysen, at større skoler alt andet lige har bedre muligheder for at inkludere elever i almenmiljøet.
Kommunen arbejder samtidig målrettet på at bremse den stigende segregering til specialtilbud. Ifølge Scheelsbeck får omkring 80 % af de elever, der visiteres til specialtilbud, ikke en 9. klasses-afgangseksamen.
Som en del af indsatsen har kommunen derfor også oprettet nest-klasser, hvor cirka en fjerdedel af eleverne har diagnoser eller andre udfordringer, hvor der er to lærere i alle timer, og hvor forældre aktivt har valgt tilbuddet til. Ordningen findes allerede på én skole og skal nu udbredes til to mere.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler