En ny klasse hjælper elever med længerevarende fravær tilbage i skolen
På Lundgårdskolen i Herning giver et skræddersyet tilbud nyt håb for normalt begavede unge, der har en autismediagnose og har været væk fra skolen i over et år. Skolelederen pointerer, at det er medarbejdernes samarbejde med forældrene, som giver det største udslag.
Da en tidligere tandklinik på Lundgårdskolen i Herning skulle lukke, så skoleleder Ketty Nørgaard Høj en oplagt mulighed for at bruge lokalerne til noget andet. Hun havde gennem længere tid leget med tanken om at etablere en mellemform, en blanding af almen- og specialtilbud for elever med længerevarende skolefravær, så de ikke skulle visiteres til kommunens specialskole. Her var lokalerne fra tandklinikken oplagte.
- Vi vidste, at elevgruppen blandt andet er bekymrede for at gå ind ad hovedindgangen sammen med alle de andre. Og tandklinikken havde egen indgang, små lokaler i det store, der var hjørner, hvor man kunne være og samtidig være en del af fællesskabet, siger Ketty Nørgaard Høj.
Samtidigt havde kommunens forvaltning et ønske om at etablere en specialklasse med fokus på autisme og længerevarende skolefravær for elever i 7.-10. klasse, og det blev startskuddet til forvandlingen af tandklinikken, så den i dag helt bevidst minder mere om et hjem end en skole.
- Målet med tilbuddet er at få de unge tilbage i skole, men også tilbage til en hverdag og et normalt ungdomsliv, fortæller Ketty Nørgaard Høj.
Tilbud til særlig gruppe elever
De første to elever blev visiteret i maj 2024, og et år senere var klassen fyldt op med de 10 elever, der er plads til. Alle elever er normalt begavede og har en autismediagnose, hvilket sammen med længerende skolefravær er adgangsbillet til en plads i specialklassen.
Ketty Nørgaard Høj ser en tendens til, at unge med autismespektrum-forstyrrelser også har længerende skolefravær. Men omvendt kan man ikke sige, at alle børn med længerende skolefravær har en eller anden form for autisme.
For de yngre elever og andre med skolefravær i Herning Kommune er tilbuddet specialskolen Valdemarskolen, hvor det modsat Lundgårdskolen ikke er muligt at inkludere eleverne i almenklasser.
Af de 10 elever, der i dag går i den nye klasse på Lundgårdskolen, som hedder SP-a (specialiseret-autisme), møder otte regelmæssigt op i skolen, og tre af dem er inkluderet i fag sammen med de almene klasser. Én elev modtager onlineundervisning, men har formået at deltage fysisk i terminsprøver med 9. årgang.
- Når jeg ser denne elevgruppe lege gemmeleg på skolen som en del af deres sociale træning, når jeg ser en lærer strikke sammen med en elev på vej tilbage til fysisk skolegang, eller når jeg ser en elev med længerende skolefravær deltage i onlinebiologiundervisning med et brændende ønske om at klare FP9 – så fyldes jeg med stolthed over medarbejderne på Lundgårdskolen. De har både i special- og almenområdet taget udfordringen op og skabt en skoledag for elever, som har svært ved at være en del af folkeskolen. Teamets dedikation er helt særlig og essentiel for succesen, siger Ketty Nørgaard Høj.
Hun forklarer, at deres menneskesyn, deres værdier, deres tilgang til tingene er fuldstændig afgørende.
- Jeg er overbevist om, at det er medarbejdernes arbejde og samarbejde med forældrene, der giver det største udslag. Er forældrene trygge, kan vi arbejde med eleverne.
Vores forældre har så mange dårlige erfaringer med fra barnets tidligere skolegang, at hverken de eller barnet tror, at noget kan lykkes
Tilde Maul Bilberg, klasselærer, SP-a-klassen på Lundgårdskolen
Fundamentet skal gøres stærkt
Klasselærer Tilde Maul Bilberg er også funktionslærer og har været primus motor i opbygningen af tilbuddets indhold. Hun fortæller, at flere af de unge er sendiagnosticeret med en autismespektrum-forstyrrelse, så de har gået i mange år og måske ikke anet, hvad der var galt. Og alle har haft længerende skolefravær i minimum et år, de fleste længere.
- Det er vores opgave at være med til at bygge dem op igen. At gøre fundamentet stærkt, så de lige så stille tør komme ud i livet igen. Først og fremmest skal de være en del af et fællesskab. Og de skal mærke den ungdomskultur, som de har været væk fra et stykke tid, siger hun og fortæller, hvordan teamet fodrer de unges selvværd og deres selvforståelse af, hvem de er med deres autisme.
- De er mere unge med autisme frem for unge autister. Og når vi begynder at have dem godt på vej, er næste skridt, at vi skal have eleverne tilbage i almendelen. Først i mindre omfang. Vi skal hele tiden regulere, så det ikke går for hurtigt for den unge.
Tilde Maul Bilberg er helt enig med skolelederen i, at samarbejdet med forældrene er altafgørende. Hun oplever, at det tager tid, før forældrene tør tro på, at det går den rigtige vej, men også at de er meget taknemmelige.
Den første elev på holdet, en dreng, havde sin far med i skole i et godt stykke tid. Efter nogle måneder flyttede faren ind i et andet lokale, og i dag er han startet på arbejdet igen, fordi sønnen nu kan være i skole alene. Den historie fortæller de også til nye forældre. At der er håb forude, men det kræver tålmodighed.
- Vores forældre har så mange dårlige erfaringer med fra barnets tidligere skolegang, at hverken de eller barnet tror, at noget kan lykkes. Vi skal også opbygge deres tillid til systemet. Vi er klar over, at forældrene er i en sårbar position, så vi er nødt til at gå til opgaven med ydmyghed og respekt omkring familiesituationen.
Et særligt tilbud til unge med autismediagnose og længerevarende skolefravær
Lundgårdskolen i Herning har etableret en overbygningsspecialklasse, som unge, der er normalt begavede med autismespektrum-forstyrrelser/ASF og længerende skolefravær, kan blive visiteret til.
Tilbuddet blev oprettet i maj 2024, og eleverne kommer fra hele kommunen.
Ideen er at skabe et godt undervisningstilbud og et godt skolemiljø for de unge, så de forhåbentlig på sigt kan sluses ud i det almene skolesystem.
Specialklassen har en fast klasselærer, derudover er der tilknyttet en trivselspædagog og en lærer i kerneteamet.
PPR tilbyder supervision til medarbejderne cirka en gang om måneden.
I øjeblikket går der tre i 9. klasse, fem i 7. klasse og to i 8. klasse. Af de 10 elever går de otte regelmæssigt i skole.
Hjemlige omgivelser
Den tidligere tandklinik, der nu er indrettet på en måde, så den mere minder om et hjem end en skole, har arbejdsrum, hvor hver elev har sin egen base med afskærmning. I fællesrummet er der borde, sofaarrangement og køkken, der er et krea-rum og et lillebitte nulstillingsrum, hvis man har brug for ro. Der er mange planter, lyskæder og en tavle med piktogrammer, som skaber overblik; skema, indhold i dagen, hvilke voksne der underviser, hvilke elever der kommer i skole den pågældende dag.
- Vi samler på gode og glade stemninger og klare, tydelige rammer med plads til forudsigelighed, som er en stor del af det pædagogiske arbejde, forklarer Tilde Maul Bilberg.
Alle eleverne følger deres egen udvikling, og der er flere eksempler på elever, som viser fremskridt.
En pige, der lå på sofaen i hjemmet og ikke ville snakke, første gang Tilde Maul Bilberg besøgte hende, er efter en svær proces i skole alle ugens dage og har timer i almenklassen 7.b i flere fag.
En anden pige fra 9. klasse har social angst og rigtig svært ved at komme afsted til skolen. Derfor har de etableret hybridundervisning, hvor hun følger undervisningen i 9. klasse på skolen. Hun har en drøm om at komme på gymnasiet, og målet for hende her og nu er mere fysisk møde i specialklassen.
Men der er også elever, som de ikke har kunnet nå, fortæller Tilde Maul Bilberg:
- Vi kan møde familier, der af familiære eller personlige årsager har svært ved at tage imod den hjælp, vi kan tilbyde. Vi har i øjeblikket en elev, hvor udfordringerne er så massive, at skolelivet er sat på pause. Dog har forældrene ønsket at fortsætte samarbejdet. Så hver uge taler jeg med faren, og vi forsøger at støtte op om familien så meget som muligt, så vi forhåbentlig på sigt kan hjælpe eleven tilbage til skolelivet.
Flere årsager til succes
Tilde Maul Bilberg tror, at succesen med tilbuddet hænger sammen med, at de er vedholdende i deres arbejde.
- Vi er særligt opmærksomme på, at vi siger det, vi gør – og gør det, vi siger. Når vi har procedurer om blandt andet faste ugentlige opfølgende samtaler med forældrene, så overholder vi dem.
I det hele taget gør de sig umage i samarbejdet med både forældre og eleven, fortæller Tilde Maul Bilberg:
- Vi er optagede af at skabe et sundt samarbejde med vores forældre, ikke at vi negligerer udfordringer, for de er der – og de kommer, men vi forsøger at skabe gode relationer til forældrene, så vi skaber et fundament, der også kan bære, når vi skal tale om det, der er svært og sårbart.
I teamarbejdet co-teacher personalet hele tiden og observerer hinandens tilgang til eleverne, måden, de griber tingene an på, og de er med egne ord gode til at 'forstyrre' hinanden i deres forståelse.
- Vigtigst er vi ikke for stolte til at sige; "hey, det her er svært. Jeg har brug for hjælp". Og så hjælper vi hinanden, siger Tilde Maul Bilberg og peger på, at ordningen også kører så godt, fordi ledelsen bakker op om det, som medarbejderne mener er det bedste for børnene.
Forebyggende arbejde
Det er ikke kun i den nye SP-a-klasse, at Lundgårdskolen har fokus på elever med længerende skolefravær. De har i flere år arbejdet med at forebygge.
Skolen følger alle elevers fravær ganske nøje og reagerer med kontakt til hjemmet, når nogen nærmer sig 10 % fravær. I øjeblikket er omkring to-tre ud af skolens knap 600 elever helt fraværende fra skole.
- Vi er gennem de seneste to år blevet dygtigere til at få øje på de dynamikker, som kan lede til længerevarende skolefravær. Vi er så heldige at have mange kompetencer på det specialpædagogiske område flere steder i huset. Det giver bonus, fordi medarbejderne laver meget forebyggende arbejde. Lærerne og pædagogernes kompetencer er afgørende for det arbejde. Vi har flere eksempler på elever, som har været på vej mod længerevarende skolefravær, men hvor guidning, hjælp, tilpassede krav, forståelse og ikke mindst kæmpestor tålmodighed har gjort en forskel til det positive, fortæller skoleleder Ketty Nørgaard Høj.
På trods af alle indsatserne er hun bekymret for, at der også fremadrettet vil være et behov for et tilbud som Lundgårdskolens SP-a-klasse.
- Men jeg håber, at vi alle bliver dygtigere til at hindre, at elever bliver helt fraværende fra skoledagens fællesskaber og faglighed.
Det særlige ved klassen
• Almindelig daglig levevis som fag
Eleverne har ud over undervisning også almindelig daglig levevis (ADL) på programmet: for eksempel madkundskab, rengøring, tømning af opvaskemaskine og så videre. Formålet er at hjælpe eleverne til at blive så selvstændige som overhovedet muligt, så de en dag kan leve et så selvhjulpent liv som muligt.
• Faglærere fra almenskolen
Ud over klasselæreren og de to tilknyttede medarbejdere er der tilknyttet to faglærere fra almen-skolen. Det er helt bevidst, for når eleverne senere skal have undervisning i overbygningen, kender de lærerne. Der bliver tilbudt både fagligt og meningsgivende indhold, og det tilstræbes, at alle eleverne kommer til afgangseksamen.
• Skræddersyede løsninger
Alle elever har individuelle skemaer og tilpassede planer og mål, da de kommer med hver deres forudsætning. Der bliver brugt meget tid på at guide og vejlede hvert enkelt barn og træne dem socialt.
• Tæt samarbejde med familien
Hver uge har medarbejderne møder med forældrene samt individuelle elevsamtaler. Hele tiden har teamet fingeren pulsen og ved, hvor den unge er henne, og hvad status er i familien. Og der bliver sørget for, at barnet hele tiden er fuldstændig klar over, hvad der sker.
• Alle har nødplaner
Hver elever har en nødplan, når tingene bliver svære. Det er meget forskelligt, hvad eleverne har brug for for at blive på skolen i stedet for at flygte hjem under dynen. En elev kan have brug for at lægge syvkabale, en anden skal se fodbold-odds, en tredje skal høre musik.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler