Vores egen utilstrækkelighed har gjort, at vi har skærmet så mange børn
Segregering af elever er mest et udtryk for en skoles egen utilstrækkelighed, mener Brobyskolernes skoleleder, Tine Sjørup. For et år siden reducerede Faaborg-Midtfyn Kommune i omfanget af specialtilbud, og på hendes skole kan det kun gå for langsomt med at få alle elever ind i almenklasserne.
Ved begyndelsen af skoleåret 2024/25 gik 40 elever i specialklasser på Brobyskolerne. Skolen råder over tre matrikler og har i alt cirka 400 elever. I skoleåret 2025/26 vil kun omkring fem elever stadig have brug for at blive skærmet i et mere individualiseret tilbud, vurderer skoleleder Tine Sjørup.
I en årrække har hun sammen med viceskoleleder Anne Bay Koch og resten af ledelsesteamet sat den kurs for Brobyskolerne, at alle elever som udgangspunkt skal undervises i almenskolen med et klart mål:
- Alle elever skal være en del af det store fællesskab, siger hun.
For et år siden blev der sat turbo på processen, da det politisk blev vedtaget at reducere centralt visiterede specialklasser i Faaborg-Midtfyn Kommune og at integrere så mange af eleverne som muligt i almenskolen uden at skære i resurserne. Midlerne fra specialtilbuddene er nemlig tilfaldet almendelen.
Højere lærernormeringer i klasserne, efteruddannelse af både ledere og medarbejdere og tydelighed har banet vej for den markante udvikling, forklarer Tine Sjørup.
- Vi er meget, meget glade for den politiske beslutning, for når både politikerne og forvaltningen bakker op, bliver det jo noget nemmere at drive ledelse på det, siger skolelederen.
Blandede erfaringer
Indsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune går under navnet Fællesskabende læringsmiljøer og har som mål, at 75 % af de 200 elever, som ved projektets start går i specialklasser, skal over i et tilbud i almenskolen. Det mål ser allerede nu ud til at blive opfyldt, vurderer Skolelederforeningens lokalformand, Bjarne Schytt Nielsen.
- Jeg mener, at vi er godt på vej med de målsætninger, der er sat, og med de forventninger, der er til arbejdet. Det er jo en meget stor omvæltning for skolerne, især for de små og de store skoler, men det går helt efter planen, er mit indtryk, siger han.
Bjarne Schytt Nielsen er skoleleder på Tingagerskolen i Ringe og er sammen med personalegruppen selv i fuld gang med at integrere eleverne fra specialklasserne til almenklasserne, blandt andet med en række fysiske forandringer på skolen, så alle elever er fysisk tætte på hinanden, frem for at man som tidligere opererer med et særligt område til specialklasserne.
Efter hvad han hører på vandrørene, er der blandede erfaringer på kommunens skoler indtil videre.
- Nogle siger, at de er helt klar og gerne vil gøre det 100 % fra skoleåret 2025/26. Andre er mere skeptiske og synes, at det er en svær opgave, fordi de skal være lærere på en ny måde, siger Bjarne Schytt Nielsen.
Specialpædagogik er en tilgang, der med åbenhed og nysgerrighed insisterer på at finde ud af, hvad der virker for den enkelte elev. For os er det almenpædagogik
Tine Sjørup, skoleleder, Brobyskolerne
Børnesynet er bærende
Brobyskolernes leder, Tine Sjørup, betegner sig selv som en leder, der godt kan blive utålmodig med at komme i mål og derfor også presser sine medarbejdere. Hendes medarbejdergruppe er selvfølgelig lige så forskellig som alle andre grupper. Nogle kan godt se sig selv i skolens vision om at inkludere alle elever i almenskolen. Andre har lidt sværere ved det.
Og det er helt naturligt, mener hun.
- Der er meget nyt at lære for os alle, så mit budskab til medarbejderne er, at det kan synes svært lige nu, men målet er 100 % værd at sigte efter.
Brobyskolernes børnesyn bygger på, at skolen danner alle typer af børn til et medborgerskabsliv i samfundet, og derfor skal alle børn være en del af det store fællesskab.
I praksis har Brobyskolerne i de sidste 20 år arbejdet efter en målsætning om, at alle elever skal kunne undervises i almenskolen, fortæller Tine Sjørup. Siden hun blev leder i 2015, er indsatsen blevet mere struktureret og systematiseret.
Segregering af elever er ifølge hende mere udtryk for en skoles manglende evne til at finde ud, af hvad der skal til for at få en elev med følelsesmæssige, adfærdsmæssige eller faglige udfordringer til at fungere i almenskolen, end det er en beskyttelse af eleven.
- Vi har brugt børnene som grund til at skærme og segregere, men i virkeligheden er det nok os selv og vores egen utilstrækkelighed, der har gjort, at vi har skærmet så mange børn, siger hun og forklarer, at de nu har vendt tænkningen på hovedet:
- Før sagde vi, at nogle børn har brug for at få specialtilbud uden for det store fællesskab. I dag siger vi, at alle børn er en del af fællesskabet, men der kan være nogle få, som har brug for at blive skærmet i kortere eller længere forløb.
Tine Sjørup oplever, at de rystelser, der har været, især udspringer af en forældet tanke om, at specialpædagogik er en speciel måde at undervise på, som er helt anderledes end almindelig undervisning.
- Specialpædagogik er en tilgang, der med åbenhed og nysgerrighed insisterer på at finde ud af, hvad der virker for den enkelte elev. For os er det almenpædagogik! Det skal være vores tilgang til børn, i alle klasser, på alle steder på skolen – og i samfundet, fastslår Tine Sjørup.
Alle skoler skal kunne rumme særlige behov
I marts 2024 fortalte Plenum om Faaborg-Midtfyn Kommunes beslutning om at nedlægge centralt visiterede specialklasser, så flere børn kan gå i den lokale skole. I stedet for at sende børnene ud i specialtilbud skal der oprettes lokale specialtilbud på alle skoler. Og de elever, der er i stand til det, skal veksle mellem specialundervisning og undervisning i almenklasserne.
Beslutningen er politisk, og modellen bygger ifølge formanden for Udvalget for Opvækst og Læring, Lea Sztuk Haahr (løsgænger), på et børnesyn, der tager udgangspunkt i, at børn er mere ens, end de er forskellige.
Udtrykket er lånt fra NEST-pædagogikken, som handler om at bringe værktøjer fra specialpædagogikken ind i almenområdet, så flere børn kan fungere i almenklasserne.
Det er blandt andet med principper herfra, at Faaborg-Midtfyn Kommune vil skabe Fællesskabende læringsmiljøer, som flere børn kan trives i.
Udvalgsformanden pointerer, at der ikke er tale om en spareøvelse, men at resurserne følger med over i den nye model.
Ved indsatsens start i skoleåret 2024/25 er cirka 200 elever segregeret fra almenområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Planen er, at 75 % af dem skal over i et tilbud i almenskolen i stedet. Alle lærere og pædagoger modtager efteruddannelse, og alle skal kunne undervise i både de lokale specialklasser og i almenklasserne
Faaborg-Midtfyn Kommune har ni skoler, hvoraf fem har to eller tre matrikler. Med afsæt i skoleåret 2024/25 skal alle arbejde efter de nye retningslinjer. Dog havde landsbyordningen Tre Ege Skolen på Midtfyn allerede været i gang i et år som pilotskole, og skolens teams havde fået vejledning af kommunens pædagogiske inklusionsteam, PIT-teamet.
Skolens erfaringer har været blandede, men skoleleder Morten Ejlsmark fortæller i artiklen, at han er sikker på, at omstillingen nok skal lykkes.
Skolelederforeningens lokalformand, Bjarne Schytt Nielsen, betegner modellen som ’den største økonomiske omfordeling’ i Faaborg-Midtfyn Kommune siden 2011, men han medgiver, at det er i alles interesse at stoppe den stigende grad af segregering af elever.
I forbindelse med omstruktureringen fjerner kommunen segregeringsafgiften, det vil sige den økonomiske afstraffelse, der hidtil har ramt skoler, der henviser en elev til et specialtilbud uden for skolens egne rammer.
Læs den første artikel om nedlæggelse af specialtilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune
Opgør med den privatpraktiserende lærergerning
Når de på et skoleår på Brobyskolerne er lykkedes med at kunne rumme langt flere elever i de almene klasser, skyldes det en række tiltag. Blandt andet har de haft fokus på co-teaching og tværfagligt samarbejde. Tine Sjørup lægger ikke skjul på, at det er en stor forandringsproces for medarbejderne, og at den kan være svær. Derfor er ledelsen tæt på.
- Vi har fordelt alle teams imellem os, så der kan udvikles på teamniveau. Til at hjælpe os bruger vi også PPR, der blandt andet består af et pædagogisk inklusionsteam, som ’forstyrrer’ vores pædagogiske praksis og understøtter fælles refleksion i alle teams. De har også givet os konkrete metoder til co-teaching, fortæller Tine Sjørup.
Ledelsen og medarbejderne afholder løbende GRUS (gruppeudviklingssamtaler).
- Vi giver plads til at tale om det, der er svært, og sammen få øje på, hvad der skal ændres i vores fælles praksis. Vi og skolens medarbejdere stiller os selv spørgsmål med fokus på vores egen ageren frem for at fokusere på elevernes adfærd, fortæller Tine Sjørup.
De nye praksisser bliver løbende evalueret i hverdagen.
- Vi laver små prøvehandlinger i klasserne og ved brug af resursepersoner, så vi kan se, hvordan vi udnytter den højere normering bedst.
Nyt syn på relationsarbejdet
En anden stor forandring sker også, i kraft af at skolens ledelse tager livtag med lærernes relationsarbejde med eleverne.
- Vi har altid lagt meget vægt på relationsarbejdet, men måske har det også fået for meget fylde. Det kan jo være sårbart, hvis det bliver for relationsafhængigt. Et barns skoletryghed må ikke stå og falde med en enkelt pædagog eller lærer, og derfor eliminerer vi også det sidste levn af den ’privatpraktiserende lærergerning’.
I stedet vægtes struktur og tryghedsskabende artefakter meget højt nu.
- Et stærkt børnefællesskab bliver endnu stærkere, når den ønskede skolekultur står meget tydeligt frem, pointerer Tine Sjørup.
Forældregruppen er løbende blevet indtænkt i forandringsprocessen, blandt andet med en række ekstraordinære forældremøder i de klasser, hvor ledelsen har skønnet et behov for mere information eller mere dialog. Brobyskolerne har tillige fokus på at lave kulturfremmende tiltag i samarbejde med bestyrelsen.
Formidling til forældre
Ledelsesteamet har desuden været med på samtlige forældremøder på alle klassetrin for at sprede budskabet og være i dialog med forældrene.
- Vi prøver at oversætte vores pædagogiske handlinger, så de giver mening for forældrene, siger Tine Sjørup.
Ledelsen har således brugt kræfter på at formidle indsatsen og visionerne, som de kan se ud fra forældrenes perspektiv, og det har vist sig at være en god strategi.
- Der kan være masser af ting, som bliver anderledes, og det skal nogle forældre lige vænne sig til. Men generelt mærker jeg en opbakning til vores vision om, at alle børn skal kunne gå i almenskolen. Hvis der kommer en reaktion, så taler jeg med forældrene, og jeg har endnu ikke oplevet, at en samtale er endt uforsonligt. Det er som regel snarere blevet til en god dialog om, hvorfor vi gør, som vi gør, fortæller Tine Sjørup.
En forældrereaktion kan for eksempel opstå, når der pludselig er fem elever mere i klassen.
- Så forklarer jeg, at der også er flere voksne i klassen, og at det handler om, hvordan de vælger at undervise gruppen.
På forsiden af skolens hjemmeside bliver forældrene som det første mødt med en hilsen, der beskriver projektet og visionerne, herunder den forskningsbaserede viden, som indsatsen bygger på. Der bliver også informeret om, hvordan både ledelse og medarbejdere bliver efteruddannet.
Bryder med den klassiske skematænkning
Efter sommerferien sker der endnu større forandringer. Ledelsen udnytter nemlig den højere lærernormering til at udarbejde en helt ny struktur, som prioriterer fælles forberedelsestid, co-teaching og mulighed for undervisning på tværs af årgange i næsten alle fag.
- Vi har brudt den ordinære skematænkning ned for at give lærerne større mulighed for klogt og undersøgende samarbejde, siger Tine Sjørup.
Fælles lederudvikling
Som et led i den politisk besluttede omstilling i hele kommunen bliver der afholdt månedlige uddannelsesdage for alle skolernes ledelser.
- Det er et kæmpe privilegium, at alle skoleledelser er samlet, så vi får en fælles referenceramme for, hvordan vi skal drive ledelse. Det er netop skoleledernes tætte sammenhold, der gør os stærke og dermed i stand til forandringen. Det er så vigtigt, at vi er på samme side og hjælper hinanden, når der kommer modvind eller bump på vejen, siger Tine Sjørup.
Det tætte samarbejde mellem skolelederne bliver også fremhævet af Skolelederforeningens lokalformand, Bjarne Schytt Nielsen. Ud over ledelsesuddannelsesdagene, hvor forvaltningen også deltager, foregår der løbende en mere uformel vidensdeling og erfaringsudveksling.
- Vi deler meget mere med hinanden og kommer også tættere på hinandens skoler og de særlige forhold, der kan være. Vi skal ikke gøre tingene ens, men vi har gavn af at sparre med hinanden og dele viden med hinanden, fortæller Bjarne Schytt Nielsen, skoleleder på Tingagerskolen i Ringe.
Vidensdeling med lærerne
På Brobyskolerne bliver alle lærere og pædagoger indkaldt til et ’milepælsmøde’ efter hver ledelsesuddannelsesdag, hvor de bliver præsenteret for den viden, som ledelsen har fået indblik i, herunder hvad det konkret betyder for den retning, ledelsen ønsker at gå.
I skoleåret 1025/26 er det medarbejdernes tur til at komme på et lignende uddannelsesforløb, hvor de vil blive uddannet ud fra den samme teoretiske og forskningsmæssige baggrund som skolelederne.
Det glæder Tine Sjørup sig til.
- Der er rigtig meget psykologi i forandring og forandringsledelse, og det skal jeg lige huske på, når jeg bliver utålmodig. Jeg vil bare det her så meget, men medarbejderne skal jo også kunne følge med.
Allerede nu er hun dog en mere tilfreds skoleleder:
- Min samvittighed har det meget bedre, ved tanken om at vi ikke gør nogen børn forkerte eller segregerer dem på grund af vores egen utilstrækkelighed. At vi rent faktisk gør alt, hvad vi kan, for at leve op til, at alle børn har ret til at være medborgere i vores samfund, og at vi dermed også skal ruste dem til at være det.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler