Hvis skolebestyrelsen er en af de mest undervurderede størrelser i folkeskolen, så er det bestemt ikke, fordi opgaven er lille. Det er snarere, fordi den ofte bliver enten for snævert forstået eller for løst praktiseret. Det er netop i det spændingsfelt, at ”Skolebestyrelser der gør en forskel” af Kirsten Birk Lassen placerer sig med en tydelig ambition om at styrke skolebestyrelsen som både med- og modspiller i udviklingen af den fælles skole.
Bogen har en tydelig opdeling i tre dele, som gør den let at kaste sig over enten som en bog, man læser fra ende til anden, eller som en slags inspirations- og opslagsværk, hvor man slår ned på netop de sider, man lige har brug for.
Første del er grundbogen i skolebestyrelsesarbejde. Her gennemgås de lovbundne opgaver med udgangspunkt i Folkeskoleloven og med en solid praksisforståelse. Emner som holddeling, faglig udvikling og forældresamarbejde foldes ud, så man både får indblik i, hvad der er på spil, og hvordan man konkret kan arbejde med det. Særligt stærkt står de mange refleksionsspørgsmål, som gør kapitlerne anvendelige i praksis. Samtidig fungerer bogens opmærksomhedspunkter som en fin ramme for tilsynsopgaven.
Kapitel 8 samler op med en præcisering af, hvad et godt princip er. Tre enkle, men skarpe pejlemærker træder frem: Et princip beskriver en ønsket tilstand, forklarer hvorfor, men ikke hvordan, og er kort og tydeligt. Det er i al sin enkelhed en vigtig påmindelse om, at principper netop skal skabe retning uden at bevæge sig helt ind i den konkrete undervisning og ledelse.
I anden del skifter bogen perspektiv og zoomer ind på de rammer og roller, skolebestyrelsen indgår i. Her får vi både en historisk forståelse og en nuanceret gennemgang af samspillet mellem bestyrelse og skoleleder. Særligt kapitlet om skolelederens rolle som ’sekretær’ for bestyrelsen er værd at fremhæve. Det peger på en række ledelsesgreb, der kan gøre forskellen mellem en bestyrelse, der formelt eksisterer, og en, der faktisk virker. Afslutningen på delen med anbefalinger, arbejdsværdier og typiske faldgruber er både præcis og anvendelig.
Tredje del er den mest handlingsorienterede. Her bliver det tydeligt, hvordan arbejdet omsættes fra møder og drøftelser til faktisk praksis. Fra årshjul og forretningsorden til gode møder og samarbejdets kvalitet. Det er her, bogen for alvor viser sin værdi som støtte i det konkrete bestyrelsesarbejde, også når samarbejdet er udfordret, og der er behov for at finde nye veje videre.
Bogen er, ligesom opgaven, omfattende. Den trækker på en betydelig teoretisk ballast og en stor viden om feltet, hvilket er en klar styrke. Det gør den samtidig en smule tungere at læse, særligt for de skolebestyrelsesmedlemmer, der ikke er vant til denne type faglitteratur. Til gengæld opvejes det af bogens anvendelighed. De mange spørgsmål, refleksionsgreb og konkrete anvisninger gør den oplagt som både opslagsværk og arbejdsredskab. Ikke mindst fordi den også giver skoleledelsen et stærkt afsæt for at forstå og understøtte bestyrelsens arbejde.
Det er derfor en bog, der med fordel kan ligge fast på bordet i skolebestyrelsen. Faktisk kunne man overveje at lægge den direkte i velkomstpakken til nye skolebestyrelsesmedlemmer (og nye skoleledere). Samlet set er det en bog, der tager skolebestyrelsesarbejdet alvorligt ved at folde opgaven ud og insistere på, at skolebestyrelsen både kan og skal gøre en forskel.
