”Tilpasset undervisning og inkluderende støttesystemer” er en letlæselig og praksisnær bog, som kan læses både som en opsummering af Nordahls tidligere arbejde om inklusion og som en konkret guide til, hvordan skoler kan skabe deltagelsesmuligheder for alle elever. Bogen bevæger sig tæt på skolens hverdag og giver læseren et helhedsbillede af de balancer, der skal opretholdes, når fællesskabet skal rumme alle.
Selvom man som leder kunne fristes til at bladre direkte til side 111, hvor bogens pointer om skoleledelse opsummeres, bør man ikke springe de foregående kapitler over. Forfatterne gennemgår her centrale pædagogiske refleksioner om inklusion – refleksioner, som traditionelle diplomuddannelser og mange generelle lederuddannelser sjældent berører. De forklarer tydeligt, hvordan rammebetingelser, organisering og arbejdsmetoder skal afstemmes med skolens opgaver, og hvorfor også chefer og direktører bør læse med, hvis inklusionsopgaven skal lykkes på tværs af hele 0-18-årsområdet.
En del pointer vil være genkendelige for læsere af Nordahls tidligere bøger, men repetitionen fungerer her som faglig konsolidering. Det styrker især bogens hovedpointe: at inklusion primært er en almenpædagogisk opgave – ikke en specialpædagogisk niche. Derfor har skoleledelser både brug for at genbesøge fundamentale tilgange til inklusion og for at få et fælles sprog til arbejdet med data og læringsudbytte.
Bogen indeholder samtidig en sjælden og værdifuld undtagelse i form af forordet af Flemming Skaarup, direktør i Kolding Kommune. Forordet fungerer som en selvstændig refleksion over inklusionens politiske og demokratiske betydning og introducerer begrebet ’indenforskab’ som en nødvendig præmis for skolens fællesskaber. Skaarup understreger dagtilbuddenes betydning – et perspektiv, der med fordel kunne fylde mere i den offentlige debat.
Nordahl og Overland gør tydeligt opmærksom på, at inklusion både er ideologisk og politisk forankret. Alligevel undgår bogen at være politiserende. Den beskriver snarere det paradoksale i, at inklusion ofte bliver genstand for hård kritik, mens de, der står fast på fællesskabets værdi, sjældent belønnes for det. Bogen giver håb ved at være systematisk, analytisk stærk og fagligt velfunderet.
Centralt i bogen står inklusionens tre dimensioner: faglig, social og psykisk inklusion. Forfatterne supplerer med tre typer fællesskaber – voksenstyrede, voksen-elev og elev-elev – og introducerer nyttige modeller for at kortlægge inklusion på klasse-, hold- og skoleniveau.
To begreber går igen: kompetence og forpligtelse. Bogen understreger behovet for systematisk kompetenceudvikling og forpligtelsen hos alle aktører omkring skolen. Uden tydelig støtte fra chef- og direktørniveau risikerer arbejdet med inklusion at stagnere.
Bogen bygger på en systemteoretisk tilgang, der anerkender skolens kompleksitet, og giver redskaber, som kan omsættes direkte i praksis. Den bør læses af både nye og erfarne skoleledelser – og den vil være en særdeles relevant gave til chefer og direktører med ansvar for børne- og ungeområdet.
