Neuroplay er et materiale, der kan hjælpe læreren eller pædagogen til at fokusere på leg, læring og fællesskab i en klasse. Materialet her er opdelt i to dele: En bog med baggrundsviden og teori samt en nøglering med lege.
Den første del af bogen består af et afsnit, der beskriver den teoretiske forståelse af Neuroplay, og hvordan den har sit udspring fra neuropsykologien og neuropædagogikken. Bruce Perrys teori spiller en afgørende rolle for udviklingen af Neuroplay, hvor det netop er grundtanken, at man først lærer at tænke rationelt, når kroppen og de følelsesmæssige systemer er i ro. Neuroplay trækker også elementer fra den terapeutiske legemetode Theaplay, hvor eleverne arbejder med at stimulere deres autonome og limbiske nervesystem.
De sidste afsnit i den i forvejen meget overskuelige bog handler om at få en forståelse for, hvordan man bruger legene i praksis med caseeksempler.
I en tid, hvor folkeskolen bærer bræg af elever, der kan have svært ved små og store overgange gennem skoledagen, kan det være relevant at kigge på, hvordan man som lærer kan arbejde med dette. Med den neuropædagogiske metode Neuroplay får lærerne og pædagogerne i skolen en metode til at regulere arousal, de får et redskab til at skabe ro og derigennem være med til at øge trivslen hos den enkelte elev, men også i det store fællesskab i klassen.
Med den lille nøglering, hvor legene er beskrevet, kan læreren eller pædagogen have legene ved hånden, når der byder sig en mulighed gennem dagen. Kataloget med lege er bygget op i tre kategorier: morgenleg, formiddagsleg og eftermiddagsleg. Der er også mulighed for at læse mere og finde video af hver leg på forlagets hjemmeside, hvis der er behov for uddybende og visuel vejledning.
Forfatteren Rikke Gaardsdal anvender Perrys neurosekventielle model, når bogen illustrerer, hvordan følelsesmæssig og kognitiv udvikling sker sekventielt. Dette sker i hjernen i tre trin: Reguler, relater, reflekter, som modellen viser på side 20 i bogen. Det autonome nervesystem aktiveres som det første (reguler), hvorefter det limbiske nervesystem træder i kraft (relater), og til sidst aktiveres det præfrontale cortex (reflekter). På denne måde viser modellen, hvordan vi går fra at reagere med kroppen til at kunne tænke og vurdere situationen.
Materialet Neuroplay og måden at arbejde med det på er ny. Med det øgede behov for at finde løsninger og muligheder i skolen i forhold til at hjælpe eleverne med at lege, finde fællesskaber og skabe læring i klasser er materialet bestemt relevant. Jeg kan derfor anbefale materialet og vejledningen på Dafolos hjemmeside. Materialet giver et godt bud på at arbejde neuropædagogisk i klassen og dermed hjælpe alle elever til bedre læring, trivsel og dannelse i skolen.
