Strukturændringer er aldrig gratis
Esbjerg Kommune har efter ni år nedlagt store distriktsskoler til fordel for selvstændige skoler. Den bevægelse ses også andre steder i landet. Årsagerne er forskellige, men flere peger på, at det sætter både udvikling, kultur og arbejdsliv i bevægelse, når en kommune tegner skolekortet om.
Da Troels Agersnap Nielsen kom til Rørkjær Skole som ny skoleleder i sommeren 2024, havde han ikke travlt med at sætte sit flag i jorden.
Skolen havde haft mange lederskift. Historikken fyldte. Og samtidig stod skolen midt i en ny virkelighed efter endnu en skolestrukturændring i Esbjerg Kommune.
Så Troels Agersnap Nielsen begyndte et andet sted.
- Jeg valgte at sige til personalet – men i virkeligheden også til mig selv – at det første år bruger jeg på bare at lande. Og det har betydet, at jeg har haft mulighed for at observere, lytte og finde frem til, hvordan jeg skal være ledelsesmæssigt her, siger han.
For ham handlede det ikke bare om at træde ind i en ny lederrolle. Det handlede også om at træde ind i en skole med en lang historie og finde ud af, hvad den kaldte på.
- Jeg har gerne villet være med til at skabe noget stabilitet på skolen. Jeg har gerne villet være med til at dykke ned i det, som skolen i forvejen er god til. For eksempel arbejdet med børn i en udsat position. Men også finde tilbage til kernen af, hvad det egentlig er, man er, når man ikke længere er en del af en storskole, siger han.
Det er netop den bevægelse, der ligger i centrum af de ændringer, som Rørkjær Skole – og resten af Esbjergs skolevæsen – har været igennem.
Skolestruktur i tal
- Indtil 2015 havde Esbjerg Kommune 27 selvstændige folkeskoler.
- I 2015 blev de samlet i 7 distriktsskoler.
- Fra 1. august 2024 blev de 7 distriktsskoler nedlagt, og kommunen oprettede 24 selvstændige skoler.
- Den nye struktur er en slags hybridmodel, hvor skolerne har egen skoleleder og skolebestyrelse, men hvor ledelsen fortsat understøttes af fælles område- og administrationsledelse.
Mere end en teknisk omlægning
Esbjerg har som andre af landets kommuner været igennem en vekslen mellem få og flere skoler, når det kommer til skolestrukturen. Indtil 2015 havde Esbjerg Kommune 27 selvstændige folkeskoler. Men i februar 2015 blev skolestrukturen ændret, og de 27 skoler blev omdannet til syv distriktsskoler.
Sådan var skolestrukturen i ni år. I august 2024 valgte kommunen at nedlægge de syv distriktsskoler til fordel for at gå tilbage til en decentral skolestruktur. Nu skulle der være 24 selvstændige skoler. Esbjerg er dog ikke vendt tilbage til den gamle model én til én. Kommunen har valgt en hybrid, hvor skolerne er blevet mere selvstændige lokalt med egen leder og skolebestyrelse, men hvor ledelsen stadig understøttes af fælles område- og administrationsledelse.
Det var ikke, fordi distriktsskolestrukturen ikke fungerede, forklarer borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), men der var alligevel nogle uhensigtsmæssigheder, som han siger:
- Forældrene identificerede sig med den afdeling af skolen, der lå i lokalområdet, og tog aldrig rigtig distriktsskolerne til sig, fortæller borgmesteren og uddyber:
- Distriktsskolerne blev ikke oplevet som én skole, og de synergier, vi havde håbet at opnå, fik vi ikke.
Med distriktsskolerne havde kommunen et ønske om, at flere skoler under samme ledelse kunne dele resurser, udvikle fælles indsatser og lære mere af hinanden på tværs af matrikler. Men den fælles organisering blev ikke i samme grad til en fælles identitet. Skolerne skulle derfor igen være lokalområdets egen skole.
- Vi ville gerne sikre, at vi havde en skole, en skoleleder og en skolebestyrelse, som havde muligheden for at tage de rigtige beslutninger lokalt, siger Jesper Frost Rasmussen.
Forandringer koster
Set udefra kan det ligne en teknisk omlægning. Men for dem, der står med hverdagen på skolen, er det noget andet og mere. Jan Lagoni, der var formand for Skolelederforeningens lokalforening under strukturændringerne, synes, det er vigtigt med en opmærksomhed på, hvad der sker med et skolevæsen, når strukturen bliver lavet om igen og igen.
Han har fulgt udviklingen gennem flere år. Ifølge ham er pointen klar: Strukturændringer er aldrig gratis.
- Problemet er jo, at hver gang man ændrer struktur, så sætter man en pædagogisk udvikling og en skoleudvikling i stå. Så skal man til at genopfinde og starte forfra igen. Nogle af de gode intentioner, man havde fået skubbet i gang med den gamle skolestruktur, bliver sat på standby, og så starter man ligesom på en frisk igen, siger Jan Lagoni, der i dag er administrativ ledelseskonsulent i Esbjerg Kommune.
For ham er det ikke et argument for, at én model altid er bedre end en anden. Men det er et argument for, at kommuner skal tænke sig meget grundigt om, før de tegner skolekortet om. Når ledelsesstrukturen ændres, ændres også roller, relationer og ansvar.
Nye skoleledere skal finde sig til rette. Nye samarbejder skal bygges op. Og det tager tid, før fokus igen kan samles om skolens kerneopgave.
- Man skal have en organisation på plads, før man egentlig kan begynde at tænke derned, og det tager bare lige noget tid, siger Jan Lagoni.
Hver gang man laver om på en skolestruktur, så er der jo noget kultur, der skal etableres, noget, der skal bygges op.
Peter Cort, leder af Skolelederforeningens rådgivningsafdeling
En bredere bevægelse
I september 2023 svarede 94 % af formændene/-kvinderne for Skolelederforeningens lokalforeninger i en undersøgelse, at de havde oplevet strukturændringer i deres kommune. I tre ud af fire kommuner havde skolestrukturen enten været til debat, i høring eller var blevet ændret inden for det seneste år. Økonomi og faldende elevtal var ifølge undersøgelsen de to hyppigste forklaringer på, at kommuner ændrede skolestrukturen.
Det nye billede er, at flere kommuner gør som Esbjerg og går den modsatte vej af de strukturændringer, man så tidligere, fortæller Peter Cort, der er forhandlingschef i Skolelederforeningen.
- For 10 år siden var tendensen, at man gjorde mindre skoler større. Nu er vi så kommet så langt i den proces, at vi også oplever nogle kommuner gå den modsatte vej – altså nedlægger distriktsskoler og går tilbage til sådan en mere klassisk model, siger han.
Peter Cort er leder af Skolelederforeningens rådgivningsafdeling, og her mærker de, når en kommune ændrer på skolestrukturen. Ikke fordi de får en bestemt type sager, men det afføder ofte et behov for rådgivning, afklaring og hjælp til de mange nye roller, når et skolevæsen bliver tegnet om, og her hjælper rådgivningsafdelingen med at lave gode processer i omstillingsperioden.
For nogle ledere bliver strukturændringerne et mulighedsrum, mens de for andre betyder, at de roller, de havde set sig selv i, forsvinder eller ændrer sig markant.
- Det er jo dybest set et stort puslespil, der skal falde på plads, når man laver en strukturændring. Det gælder både den ene og den anden vej, siger han.
Peter Cort har et særligt opmærksomhedspunkt. Strukturændringer handler ikke kun om organisering, som han siger.
- Hver gang man laver om på en skolestruktur, så er der jo noget kultur, der skal etableres, noget, der skal bygges op. Ledelser skal finde deres roller, og medarbejdere skal navigere i en ny virkelighed. Og den investering er mange gange mangelfuld, siger han.
Mange på nye poster
I Esbjerg Kommune har overgangen tilbage til selvstændige skoler betydet, at mange tidligere afdelingsledere nu sidder som skoleleder med det fulde ansvar. Det betyder, at flere ledere på én gang skal finde sig til rette i en ny rolle, samtidig med at hele skolestrukturen omkring dem ændres.
- Som afdelingsleder sidder man med en del af opgaven. Nu sidder man selv med hele opgaven. Og det er der jo rigtig mange, der skal lære: Hvordan gør man så det? siger Jan Lagoni, administrativ ledelseskonsulent i Esbjerg Kommune.
Det er lige præcis de mange ændrede roller og opgaver, som Peter Cort oplever bliver undervurderet.
Når kommuner går fra få store enheder til flere selvstændige skoler, får de på én gang brug for flere skoleledere med det samlede ansvar. Ofte vil det være ledere, der allerede er ansat i kommunens skolevæsen – for eksempel tidligere afdelingsledere – der træder ind i rollen, og det kræver, at kommunerne investerer i både tid, støtte og kompetenceudvikling.
- Det kan jo sagtens lade sig gøre, men det kræver også både noget tålmodighed og nogle investeringer for kommunen. Man skal give dem de kompetencer, der er brug for. Nogle gange anerkender man ikke helt det kæmpe arbejde, der ligger i også at bygge nye skoler op med skolebestyrelser og pædagogisk fundament. Og der mangler mange steder også opmærksomhed på, at man skal understøtte de ledere, der står i nye roller, siger Peter Cort.
Både forældrene og skolerne har taget det til sig og er glade for, at man er tilbage i en situation, hvor man har sin egen skole, sin egen lokale ledelse
Jesper Frost Rasmussen, borgmester Esbjerg Kommune (V)
Tilfreds med omlægning
I Esbjerg Kommune var ambitionen fra politisk side at give skolerne mere lokal ledelse uden at lade skolelederne stå alene med det nye ansvar. Kommunens nye struktur med en hybridmodel skulle stadig sikre adgang til ledelsesmæssig sparring, når sagerne blev komplekse, fortæller borgmester Jesper Frost Rasmussen.
- Jeg synes også, at vi, ved at vi stadigvæk har den struktur, hvor der er sådan en distriktsstruktur, sikrer, at man også ledelsesmæssigt har den sparring, der er nødvendig. Der er nogen, man kan sparre med og sikre, at man får håndteret en mobbesag, eller hvad det nu kan være, på den rigtige måde, siger Jesper Frost Rasmussen.
For ham er det netop kombinationen af lokal ledelse og fælles sparring, der gør, at omlægningen har været den rigtige.
– Jeg er tilfreds, og det er også min oplevelse, at det har givet en masse ro. Både forældrene og skolerne har taget det til sig og er glade for, at man er tilbage i en situation, hvor man har sin egen skole, sin egen lokale ledelse, siger Jesper Frost Rasmussen.
Kommuner, der har ændret skolestruktur fra distriktsskoler til enkelte skoler
Holbæk
Holbæk Kommune besluttede i 2021 at gå væk fra fire store distriktsskoler og i stedet etablere 11 mere selvstændige folkeskoler. Formålet var at styrke den lokale identitet, skabe kortere vej mellem ledelse og medarbejdere og give skolerne større frihed til at udvikle deres egen profil. Kommunen beskrev selv ændringen som et ønske om mere nærhed og lokal handlekraft.
Kilde: www.holbaek.dk
Næstved
Næstved Kommune ændrede i 2022 dele af den eksisterende distriktsskolemodel. Nogle skoler fortsatte uændret, mens enkelte blev opdelt i mindre, selvstændige enheder, og specialområdet blev organiseret som en selvstændig skole. Kommunen lagde vægt på at styrke den lokale tilknytning gennem flere selvstændige skoler med egen ledelse, bestyrelse og skoledistrikt.
Kilde: www.naestved.dk
Frederikshavn
Frederikshavn Kommune vedtog i 2023 en ny skolestruktur, hvor de fire store distriktsskoler fra 2015 blev nedlagt til fordel for 10 selvstændige skoler med hver sin skoleleder. Baggrunden var blandt andet ’generel utilfredshed med distriktsopdelingen’ og et ønske om ’større lokal forankring’.
Kilde: Plenum 05.23
En skole skal kunne mærke sig selv
Skoleleder Troels Agersnap Nielsen, der i dag er formand for Skolelederforeningens lokalforening i Esbjerg, kender begge modeller indefra. Før han blev skoleleder på Rørkjær Skole, var han afdelingsleder på en af distriktsskolerne.
Han oplever, at det i den nye struktur er nemmere at arbejde ind i den kultur, der er, lave et aftryk og flytte på tingene lokalt.
- Jeg ved godt, at min opgave er blevet sværere, fordi jeg er gået fra at være afdelingsleder til skoleleder. Men jeg føler også, at jeg er blevet klædt enormt godt på til opgaven, og hvis der er noget, jeg er i tvivl om, så ved jeg også præcis, hvem jeg skal gribe fat i. Så jeg synes ikke, opgaven blev markant sværere. Jeg har bare fået mere hjælp til at lykkes med den, siger han.
Men han understreger samtidig, at det ikke betyder, at alle ledere er landet lige let i den nye struktur.
- Jeg tror, at der i starten måske har været lidt for meget fokus på skolelederne. Hvis jeg skulle spørge afdelingslederne, er der nok nogle af dem, der har følt sig lidt glemt i processen. Så det er noget, vi skal begynde at samle op på: at få skabt et endnu stærkere netværk for afdelingsledere i Esbjerg Kommune, siger Troels Agersnap Nielsen.
Efter halvandet år i jobbet er det, der fylder mest for Troels Agersnap Nielsen, spørgsmålet om, hvordan Rørkjær Skole igen kan blive tydeligere som lokal skole for både medarbejdere, elever, forældre og området omkring skolen. Han taler om elevdemokrati. Om tættere samarbejde med PPR. Om en tydeligere profil i lokalområdet. Om at komme tættere på de børn og familier, som skolen er sat i verden for.
- Jeg håber, vi får en tydeligere profilering af, hvad vi er for et sted som lokal skole. Og at det bliver forankret i det, som forældre og elever her har lyst til. Det er bare nemmere nu, når man også er lokal skolebestyrelse og kan tage fat i elevrådet og sige: Hvad er det, der skal ske på den her skole? siger han.
Han oplever ikke, at den nye struktur har skabt knaster i den daglige drift. Tværtimod.
- Jeg oplever ikke nogen knaster på vejen i forhold til at drifte skole og få lov til at udvikle skolen sammen med mit personale og de forældre, der er omkring skolebestyrelsen. Jeg tænker faktisk, vi står et rigtig godt sted, siger han.
For Troels Agersnap Nielsen handler stabilitet derfor ikke om, at skolen skal stå stille, men om at få ro nok til at bygge videre på den lokale retning, der nu er ved at tage form. Ikke som et ønske om, at alting skal stå stille. Men som en forudsætning for, at en skole kan udvikle sig med retning og ro.
For struktur betyder noget. Det gør den. Men kun hvis den giver plads til, at en skole kan blive mere tydelig for sig selv og for dem, der er en del af den.
Og det er i hvert fald det, Troels Agersnap Nielsen oplever lige nu på Rørkjær Skole.
– Når man kan få det bedste med fra begge verdener, så synes jeg, man står rigtig stærkt, siger han.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler