Strukturændringer kan mærkes i hverdagen
Selvom der er opbakning til strukturændringer på skoleområdet, kan meget gå galt i processen. Derfor er det vigtigt, at den er velplanlagt og ordentligt beskrevet, mener Mogens Brag, skoleleder i Frederikshavn Kommune, hvor de har haft to strukturændringer på otte år.
I august i år fik de ny skolestruktur i Frederikshavn Kommune. Eller det vil sige, de gik tilbage til næsten den samme struktur, som de havde før 2015. Det er nemlig anden gang på otte år, at kommunen ændrer skolestruktur.
Første gang, i 2015, besluttede et flertal i byrådet at gå fra en traditionel skolestruktur til en distriktsstruktur med fire skoledistrikter. Formålet var blandt andet at spare penge ved at udnytte stordriftsfordelene. Ved skoleårets start i år valgte man så at rulle strukturændringen tilbage, så der i dag er 10 selvstændige skoler med hver sin øverste skoleleder, hver sin skolebestyrelse og eget budget.
Baggrunden for ændringen var en generel utilfredshed med distriktsopdelingen og et ønske om større lokal forankring. Men samtidig forventer Frederikshavn Kommune, at ændringen vil medføre en besparelse på skoleledelse på 770.000 kroner i 2023 og cirka 1,8 millioner kroner i resten af budgetperioden, fordi man har fjernet det ekstra ledelsesled, distrikterne medførte.
- Det er også et udtryk for, at vi er en kommune, som har faldende indbyggertal og dermed faldende elevtal, så økonomien er anstrengt hvert år ved budgetlægningen, siger Mogens Brag, der i forbindelse med strukturændringen har skiftet stillingen som afdelingsleder på Strandby Skole ud med jobbet som øverste skoleleder på samme skole. Han er desuden formand for Skolelederforeningen i Frederikshavn/Læsø og medlem af hovedbestyrelsen.
Det er noget, der kan mærkes i hverdagen, og det risikerer at få indflydelse på både ledere, medarbejdere og elever og i sidste ende på skolernes drift
Mogens Brag, skoleleder, Strandby Skole
Noget, der kan mærkes
Overordnet set er han enig i, at der var brug for strukturændringen, og han er glad for sit nye job som skoleleder på Strandby Skole. Distriktstankegangen havde ganske vist nogle stordriftsfordele, men den rummede også den udfordring, at skoler, der måske ikke havde så meget tilfælles, endte i samme distrikt.
- Fra Strandby Skole er der 42 km til Skagen Skole, men vi var i samme distrikt. Vi havde også to forskellige kulturer. Det var svært for skolebestyrelsen at rumme den kompleksitet. Det er jo ikke interessant i Skagen at høre om vejarbejdet i Strandby for eksempel. Så på den måde tror jeg faktisk, at både forældre og medarbejdere synes, at vi nu endelig er kommet til at beskæftige os med det, der giver mening for os, siger Mogens Brag, der samtidig understreger, at to relativt gennemgribende strukturændringer på otte år er meget.
- Det er noget, der kan mærkes i hverdagen, og det risikerer at få indflydelse på både ledere, medarbejdere og elever og i sidste ende på skolernes drift, siger han.
Debatten om den seneste strukturændring begyndte for halvandet år siden, og det har helt sikkert trukket tid fra kerneopgaven i den periode, det har stået på, mener Mogens Brag.
- Men det er måske forventeligt, fordi jeg er TR. Så skal du jo være med til organisationsforhandlinger og en hel del møder og alt det her. For resten af organisationen er det nok mere usikkerhed om fremtid og job, der er på spil.
Et turbulent forløb
Beslutningen om at vende tilbage til den gamle struktur blev taget af et enigt byråd efter afholdelse af dialogmøder og en høringsproces. Alligevel har Mogens Brag oplevet forløbet som turbulent. Det skyldtes, at procesplanen ikke var klart beskrevet fra start, og at informationer og klarhed blev en mangel i forløbet. Undervejs opsagde skolechefen også sin stilling, og en ny er først tiltrådt ved starten af den nye struktur. Mogens Brag mener, processen kunne have været håndteret mere elegant.
Det er også grunden til, at han har valgt at stille op til interview i Plenum. For egentlig er han ikke meget for at hænge det beskidte vasketøj til tørre offentligt, men som han siger:
- Jeg synes bare, det er så vigtigt, at andre kommuner hører, at den proces, man sætter i gang, den skal simpelthen være gennemanalyseret og ordentligt planlagt. Den skal være åben og gennemsigtig. Og så skal der være en god dialog om rækkefølgen i det. Man skal ikke asfaltere, mens man kører. Det er det for vigtigt til, siger han og uddyber:
- Det er min oplevelse, at vores proces kunne have været bedre. Der var fejl og forkerte vurderinger undervejs, og man kunne godt have undersøgt nogle ting grundigere. For eksempel var noget af det første, der blev sagt, at vi bare ville blive forflyttet over i nye lederstillinger på de skoler, vi var på, for at sikre mest mulig ro. Indtil man så fandt ud af, at det kunne man ikke. Man kan godt flytte folk til siden, men man må ikke forfremme folk i det offentlige. Så skal stillingen slås op, siger han.
Det betød, at de fire distriktsskoleledere uden videre kunne blive flyttet over i nye lederstillinger, mens de mellem- og afdelingsledere, der skulle stige i graderne, skulle søge jobbet på linje med alle andre.
- Vi var selvfølgelig lidt i tvivl om, hvad det ville få af betydning, at vores job blev slået op eksternt. Hvis der kom for mange ind udefra, kunne der jo ryge nogen ud i den anden ende. Det var vi da lidt bange for. Jeg tror, mange prøvede at skubbe tankerne væk og forsøgte at lade være med at tænke over det undervejs, fordi det påvirker motivationen og det daglige arbejde.
Uklarhed om lønnen
Der blev heldigvis ingen, der mistede deres job i forbindelse med strukturændringen, fortæller Mogens Brag, men der er afdelingsledere, der er gået fra fuldtidsledere til deltidsledere, så de skal undervise en del af deres arbejdstid.
En anden stor knast var lønnen, fortæller han. Det blev tydeligt undervejs i forløbet, at lønniveauet for ledere skulle ned. De fire distriktsledere fortsatte som skoleledere og forblev derfor på samme lønniveau. Men for de nye skoleledere skulle der forhandles en ny løn, og det har ikke været uproblematisk.
- Vi har naturligvis haft centrale forhandlere fra Skolelederforeningen til at varetage forhandlingerne, men det har alligevel været svært at nå et resultat. Faktisk har hovedforeningen rådet os til ikke at sige ja til aftalen, fordi lønnen er lavere end omkringliggende kommuners niveau. Det kan selvfølgelig være en måde at hente en del af besparelsen på, men det risikerer jo at få en uheldig konsekvens for den fremtidige rekruttering, og det gør da også noget ved motivationen midt i en skolestrukturændring, siger Mogens Brag og fortæller, at forhandlingerne fortsætter i skrivende stund, og både Skolelederforeningen og KL er involveret.
- Jeg ved ikke, hvor vi ender. Men jeg ved, at vi i Skolelederforeningen kan være behjælpelige med at beskrive processerne bedre for kommunerne. Jeg tror, erfaringerne fra Frederikshavn Kommune vil kunne komme andre kommuner til gavn. Med en god analyse af tingene samt en godt planlagt og gennemsigtig procesplan kommer man langt, tror jeg. Procesforvirring, usikkerhed og manglende overblik får med det samme betydning ’ude på gulvet’, siger Mogens Brag og tilføjer:
- I Frederikshavn er jeg helt sikker på, at vi nok skal få det til at køre igen, men det tager selvfølgelig tid at lande i noget nyt. Mine kolleger og jeg skal se fremad nu og lade være med at kigge tilbage, for så tager det unødig energi fra hverdagen. Det er bedre at kigge fremad og genfinde glæden ved jobbet.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler