Det er et forsøg på at gøre mig mere langtidsholdbar

Lærer med ledelsesopgaver

Når man går ned i tid, er det almindeligt kendt, at man risikerer at lave det samme på mindre tid og til lavere løn. Det var Kaj Klint Pedersen meget opmærksom på. Samtidig var det vigtigt for ham at sørge for, at hans ledelsesteam heller ikke kom til at løbe stærkere. Som han siger:

- Her på skolen er det også et grundvilkår, at der aldrig er penge eller tid nok. Lige meget hvor lidt eller hvor meget man er her, så har man travlt.

Derfor skulle det være nogle konkrete arbejdsopgaver, der blev udliciteret til nogle andre, og det krævede, at der kom noget mere ledelseskapacitet ind i ligningen, forklarer skolelederen.

Aftalen blev, at en af skolens lærere skulle varetage nogle ledelsesopgaver et antal timer om ugen, for der er ikke penge til en ekstra fuldtidsansat leder. Læreren fik et løntilskud for indsatsen, men han indgik ikke i ledelsesteamet.

- Vi ville sådan set gerne have haft ham i teamet, men hans samlever er også lærer på skolen, så det gik ikke, siger Kaj Klint Pedersen, der derfor har en anden ordning i skoleåret 2025/26. Her skal opgaverne i stedet varetages af en leder, der er fuldgyldigt medlem af ledelsesteamet, men som også underviser.

- Det gør det nemmere at skabe en sammenhæng og koordinere omkring opgaverne, når vedkommende er med til ledelsesmøderne, siger Kaj Klint Pedersen.

Når jeg selv betaler min nedsatte tid, skal jeg også overholde den

Kaj Klint Pedersen, skoleleder, Pilegårdsskolen

Man skal være fleksibel

At gå 15 % ned i tid svarer nogenlunde til at holde en ugentlig fridag og så gå lidt senere et par af de øvrige dage. Men sådan er virkeligheden ikke, understreger Kaj Klint Pedersen. Han er nødt til at holde fri, ’når det kan passe ind’, som han siger, så derfor skal han både være meget fleksibel i sin planlægning og have ret godt styr på sin arbejdstid, erkender han.

- For første gang i hele mit arbejdsliv registrerer jeg al min arbejdstid. Det har jeg aldrig gjort før, hverken som lærer eller som leder, siger Kaj Klint Pedersen og tilføjer, at han egentlig bare gør det, han skal, ifølge de nye EU-regler om lederes arbejdstidsregistrering. Han registrerer i et digitalt system, og det er meget enkelt, fortæller han. Han lægger sin arbejdstid ind i systemet fremadrettet og justerer baglæns efter en uge, hvis der er afvigelser.

- Men man skal passe på, at det ikke stikker af. Der kan opstå noget, som gør, at jeg er nødt til at træde til. Det gjorde der for eksempel i efteråret, hvor vi i hele ledelsen blev voldsomt udfordret af, at der desværre var en af vores kolleger, der blev syg og døde. Så jeg arbejdede på fuldtid eller mere i en periode for at få tingene til at hænge sammen, siger han.

Det betød, at han har været nødt til at afspadsere en masse hen over foråret, for som han siger:

- Der står ikke idiot på ryggen af mig. Når jeg selv betaler min nedsatte tid, skal jeg også overholde den.

At han har været for meget væk i foråret, har ikke været hensigtsmæssigt, erkender han:

- Sådan skal det ikke være. Der er et behov for at vise flaget og mærke stemningen på en arbejdsplads. Det tænker jeg er rigtig vigtigt. Men det her er et afprøvningsår, hvilket du også kan høre, når du taler med mit ledelsesteam. Der er nogle ting, vi skal gøre anderledes næste år. Vi er blevet klogere, siger han.

_____________________________________________________________

MULIGHEDER FOR AT GÅ NED I TID SOM LEDER

På det kommunale område findes der særlige muligheder for ledere, der ønsker at trappe ned, men fortsætte i arbejde. Det sker gennem en såkaldt seniorstilling.

En seniorstilling kan indeholde

• Færre arbejdstimer med samme pensionsindbetaling som før

• Ændrede opgaver, for eksempel væk fra ledelsesansvaret

• En kombination af begge dele

Der kan også aftales særlige goder

• Et tillæg til lønnen, der opvejer, at du går ned i tid (kaldes udligningstillæg)

• Fuld eller ekstra pensionsindbetaling, selvom du arbejder færre timer

• En økonomisk bonus, hvis du bliver i stillingen i en aftalt periode

Ordningen bygger på rammeaftalen om seniorpolitik og aftales direkte mellem dig og din arbejdsgiver.
Kontakt Skolelederforeningens rådgivningsteam, hvid du ønsker rådgivning om muligheden for seniorstillinger.

_____________________________________________________________

‍

Vi savner Kaj

En betingelse for, at Kaj Klint Pedersen ville stille op til interview, var, at hans ledelsesteam blev hørt. Derfor har han inviteret et par af mellemlederne, der har et kritisk syn på ordningen, indenfor på hjørnekontoret i sidste del af vores samtale.

Annette Knüppel, der er administrativ afdelingsleder, lægger ikke fingrene imellem, da hun og viceskoleleder Thomas Reitz Larsen har taget plads ved mødebordet og bliver spurgt, hvad de tænker om, at deres øverste skoleleder er gået ned i tid:

- Det er en rigtig dårlig ide. Vi under Kaj alt det bedste, men for skolen og for ledelsesteamet er det en rigtig dårlig ide. For vi savner ham jo her, erklærer hun.

Viceskoleleder Thomas Reitz Larsen er knap så kontant:

- På sin vis tilkommer det hverken mig eller Annette at blande os i Kajs ansættelse og arbejdstid, og jeg synes egentlig også, at det i bund og grund er fedt, at man også som topleder har mulighed for at få en arbejdstid, som er noget andet end 100 %, siger han og fortsætter:

- Men det er klart, at den første bekymring, vi havde, var, hvad der skulle ske med de opgaver, som Kaj ikke løste. Den ledelsestid, som Kaj er gået ned, er godt nok lagt over på en anden, men det er bare ikke helt det samme, for Kaj er Kaj, og Kaj er vores leder. Og hvad med det ledelsesansvar, han har som øverste leder i vores ledelsesteam? Så for mig er det ikke så meget det, at der er nogle opgaver, som bliver løst af en anden. Det finder vi ud af. Det er mere den daglige drift og flowet i at være et ledelsesteam, som jeg oplever kan være udfordrende, når Kaj er væk.

Annette Knüppel kan også godt se, at der er gode ting ved ordningen, understreger hun.

- Det signalerer, at der er også noget, der hedder privatliv, og at man har mulighed for at gå ned i tid også som leder, og det synes jeg er rigtig positivt, for det gør noget ved kulturen. Men vi er et ledelsesteam, som er meget afhængige af hinanden og sparrer meget med hinanden. Det gælder på vores møder, men også i det daglige. Vi går ind og ud af hinandens kontorer og får klappet mange ting af. Og så er det klart, at hvis der pludselig er både en onsdag, en torsdag og en fredag i ugen, hvor Kaj ikke er her, er det rigtig meget, siger hun med tydelig reference til forårets afspadsering.

Kaj Klint Pedersen indvender, at det heldigvis ikke er sket ret tit, at han har været væk flere dage i træk. Han har desuden stor tillid til, at hans ledere kan træffe gode beslutninger, selvom han ikke er til stede. Og hvis der er noget, de er i tvivl om, er han aldrig længere væk end et telefonopkald, pointerer han. Endelig minder han om, at han også kunne være væk af andre grunde:

- De andre er meget, meget kompetente og kan sagtens klare butikken, også hvis jeg var væk i længere tid. Den fungerer jo, selvom vi nogle gange holder sjette ferieuge eller er på kursus eller efteruddannelse. Hvis jeg tog en master, ville jeg risikere at skulle være væk virkelig lang tid igennem flere år. Det her er vel ikke så meget anderledes, siger han.

De to mellemledere er trods kritikken også enige om, at de hellere vil have, at Kaj Klint Pedersen er på nedsat tid, end at han stopper helt som skoleleder, hvis det var alternativet.

Ingen planer om at gå op i tid

Men selvom han ikke er helt enig i, at der er så stor forskel på før og nu, gentager Kaj Klint Pedersen, at skoleåret 2024/25 har været et ’afprøvningsår’, og at der er ting, han kunne have gjort anderledes:

- I starten sagde jeg til mit team, at jeg bare ville registrere min tid og sørge for holde fri på nogle tidspunkter, hvor det gjorde mindst ondt, fortæller han og erkender, at det nok var lidt for optimistisk at tro, at det så bare ville køre.

- Vi skulle nok have talt lidt mere om det. For eksempel hvad vi gør, hvis tingene skrider, eller arbejdsopgaverne pludselig vokser. Ikke kun for min skyld, for det kan jo også stikke af for nogle af de andre, selvom de er på fuldtid. Det er vi begyndt at tale mere om, og vi kommer til at gøre det endnu mere, og vi kommer også til at koordinere mere, så jeg for eksempel ikke holder fri en onsdag, hvor Thomas gerne vil have en hjemmearbejdsdag, og så videre.

Ledelsesteamets skepsis får derfor heller ikke skolelederen til at ryste på hånden, for den nedsatte tid er noget, han har kunnet mærke:

- Det har helt klart givet mig nogle flere kræfter, så jeg også er frisk sidst på ugen og ikke bare ligger død på sofaen, når jeg kommer hjem fredag eftermiddag, siger han.

De ekstra kræfter bruger han på blandt andet børnebørn og motion, og så har han fået mere overskud til at være social, hvilket han er sikker på er godt ikke bare for ham selv, men også for skolen.

Så medmindre han bliver tvunget til det, tvivler han på, at han kommer til at gå op i tid igen, så længe han er på arbejdsmarkedet. Og hvor længe det er, har han ikke besluttet.

- Lige nu har jeg ikke en tidshorisont. Jeg bliver ved, så længe jeg synes, det er sjovt. Og om det er, til jeg er 66, 67 eller 68, det ved jeg ikke.