Viden og relationer er første skridt på vejen til forebyggelse af skolefravær

Mens første afsnit af ”Skolens tabte børn” rullede over de danske tv-skærme, deltog jeg i en international skolefraværskonference i Holland. Der var 500 fagpersoner fra Holland og internationale gæster fra 20 forskellige lande. Undervejs gik det op for mig, at mange oplæg var ens, og at der fælles blev delt et ønske om at skabe en skoleverden, hvorfra børn ikke tabes.  
Skolefravær har været mit faglige omdrejningspunkt i mange år. Nu er der endelig kommet nationalt fokus – endda på finansloven. 120 millioner kroner er afsat over de næste fire år. Det rækker ikke langt, men det er et vigtigt skridt. Særligt hvis midlerne bruges til at opbygge et praksisnært videncenter, der bringer eksisterende viden tættere på skoler, lærere, ledere, forældre og børn.
På konferencen delte forskere og praktikere løsninger og resultater på tværs af kontinenter. Fra England fortalte Victoria om et nyt nationalt dataprogram med 30 fraværskoder og om imponerende resultater efter års investeringer i forebyggende indsatser. Den amerikanske forsker Patricia Graczyk præsenterede sin forskning i MTSS-modellen. Kort fortalt er modellen en forebyggelsestrekant, der skaber fælles opmærksomhed, sprog og rammesætter arbejdet med skolefravær i tre niveauer. Patricia mindede alle om, at modeller og data er vigtigt, men ikke kan erstatte den lærer, der får tid til at se et barn i øjnene, eller den leder, der skaber rammer for samarbejde og tillid.
‍
Fra Irland blev erfaringer delt med at implementere MTSS-modellen. Først som et projekt på fire skoler, der fik fraværet til at falde markant. Nu skal modellen udrulles nationalt med støtte fra et videncenter, der forbinder forskning og praksis.  
Og selv OECD’s repræsentant i et fint jakkesæt blev hængende alle konferencens dage. Herfra venter en rapport om skolefravær, der formentlig peger på, at både kedsomhed og manglende tryghed er blandt de store risikofaktorer for fravær – på tværs af lande, kulturer og skolesystemer.
Jeg deltog fra Danmark med bidrag fra mine nye bøger om skolefravær. Begge uddyber MTSS-modellen og kan inspirere til dialog om, hvordan der skabes systematik, håb og retning i arbejdet med fravær. Et af mine kernebudskaber på konferencen var, at man aldrig må give op. Det er i opgivelsen og isolationen, at det hele ofte bliver meget komplekst. Mine bøger bygger både på forskning og mange års praksiserfaring. Det er fra praksis, jeg har set, at mirakler kan ske, når der er gode betingelser for kontakt.
‍
Når verden samles på konferencer om skolefravær, står én ting klart: Data og modeller kan hjælpe meget, men løsningen ligger i relationerne. Hos læreren, der får tid til at gøre en forskel. Hos lederen, der sætter retning. Hos forældrene, der mødes med nysgerrighed. Og hos børnene – først og fremmest.  
Håbet fra mig er et nationalt videncenter, der kan forbinde viden og relationer – helt ude i praksis. Det er i mødet mellem mennesker, at forebyggelsen af skolefravær begynder.