Der er flag i skolegården. Nye og gamle elever møder ind efter en lang sommerferie. Mange er spændte på at rykke et klassetrin op, få nye lærere, nye fag eller nye pladser. Andre er spændte på overhovedet at skulle begynde i skole. Skolens ledelse, lærere, pædagoger og øvrige personale har brugt de seneste uger på at forberede sig. Alle er klar. Et nyt skoleår venter.
Men selvom meget føles nyt, er noget måske stadig ved det gamle. Det kan være de samme usunde dynamikker, der er på spil blandt en elevgruppe i 3.c, den samme dårlige kultur i 5.a, hvor man bliver udskammet, hvis man svarer forkert i matematik, de samme børn, der udelukkes fra både det fysiske og det digitale fællesskab i 8.b, og det samme grimme sprog, der fylder i de yngste klassers del af skolegården i frikvarteret. Det ændrer et nyt skoleår ikke nødvendigvis på.
Den generelle trivsel har de seneste tre år stået stille på et – sammenlignet med alle tidligere målte år – lavere niveau. Så selvom langt størstedelen af folkeskolens elever trives, er der for mange elever, der ikke trives i løbet af skoledagen og for eksempel oplever mobning, ensomhed eller følelsen af ikke at høre til.
Det er langtfra kun skolens ansvar. Det understregede Trivselskommissionens anbefalinger også. Men glade og motiverede elever er lettere at undervise, danne og udvikle end børn og unge i mistrivsel. Og selvom Trivselskommissionens anbefalinger ikke giver et facit for, hvordan en skole skal drives, og at skolerne allerede løser store trivselsopgaver, så har skolen et kæmpe potentiale, når det kommer til at løfte børn og unges trivsel. Trygge og rummelige fællesskaber, fagligt dygtige og engagerede voksne, samarbejde med forældre, elevinddragelse og en stærk ledelse. Alle ingredienserne er samlet et sted.
I vores arbejde med Skolestyrken, som er et skoletrivselsprogram udviklet af Børns Vilkår, Red Barnet og Mary Fonden, oplever vi ikke, at skoler stiller spørgsmål til, om trivselsopgaven skal løftes. Spørgsmålet er snarere, hvordan den opgave prioriteres i en myriade af andre opgaver, som skolen også har.
Vores erfaringer fra tætte samarbejder med mange skoler landet over peger på, at nøglen til at lykkes med at prioritere trivselsarbejdet er systematik. Systematik, hvor trivselsopgaverne er integreret i den dagligdag, der i forvejen er på skolen. Hvor der er konstant fokus på at forebygge mistrivsel og faste procedurer for, hvem der gør hvad, når for eksempel mobning opstår, og hvor man hele tiden er nysgerrig på, hvorfor mistrivslen opstår.
Det er ikke nemt. Men vi ved, at skolen kan gøre en positiv forskel. En ny evaluering fra Rambøll viser, at elever på skoler med Skolestyrken oplever signifikant bedre social trivsel sammenlignet med elever på lignende skoler, blot ét år efter at Skolestyrken-indsatsen er indledt. Og de positive resultater ses på tværs af klassetrin.
Der er mange veje til at styrke elevernes trivsel. En af de vigtigste er, at skolelederen går forrest og viser, at trivselsarbejdet er en prioritet – både over for ansatte og over for forældre. Med en systematisk og vedholdende indsats vil I – er jeg overbevist om – møde færre af de samme udfordringer, når næste skoleår begynder. Og vigtigst af alt: Flere børn og unge vil opleve, at de trives.
Indlægget er udtryk for skribentens holdning.