Som et led i den politiske aftale om et tryggere digitalt skoleliv skal danske skoleledere udvikle retningslinjer for brugen af generativ AI (genAI). Her fylder GDPR sikkert rigeligt, men det må ikke tage al fokus. Vi står nemlig med flere svære og ubesvarede spørgsmål: Hvilken rolle skal teknologien spille i danske klasseværelser? Hvordan klæder vi elever på til at begå sig en verden med genAI?
Det er afgørende, at vi ikke køber ukritisk ind på de amerikanske techgiganters fortælling om læringsoptimering gennem personaliseret feedback fra en chatbot. GenAI kan bestemt anvendes til at understøtte undervisningsdifferentiering. Men der er stærke kommercielle interesser på spil, og den individualisering og teknologi-afhængighed, som visionen implicerer, bør vi være særdeles kritiske over for.
I den danske folkeskole er formålet bredere end at opøve færdigheder i at læse, skrive og regne. Skolen er også et sted for socialisering og demokratisk dannelse. Derfor må genAI først og fremmest anskues fra et pædagogisk perspektiv. Her kan uddannelsesforskeren Gert Biestas tredeling være en nyttig ramme: kvalifikation, socialisering og subjektifikation (kritisk og selvstændig tænkning).
På kvalifikationsniveau handler det ikke kun om, hvorvidt teknologien didaktisk kan understøtte undervisning og læring, men om, hvilke nye kvalifikationer der bliver nødvendige. Her er særligt kildekritik relevant. Kildekritikken er udfordret i en tid, hvor vi allerede i dag oversvømmes med overbevisende, men kunstigt genererede tekster, billeder og videoer på internettet. Søgemaskiner som Google præsenterer AI-generede svar øverst, og vi vænner os hurtigt til at gå med det let tilgængelige AI-resumé frem for at scrolle og klikke os frem til en troværdig hjemmeside. Det er vigtigt, at elever udvikler en undersøgende kildekritik, hvor de ikke blot vurderer sandhedsværdien af et svar, men også forholder sig til, hvordan viden bliver til, og hvorvidt det er fagligt forsvarligt at overlade produktionen af troværdig information til en maskine.
På socialiseringsniveau handler det om, hvilket kulturelt fællesskab vi danner eleverne ind i. For det første er genAI-modeller i vid udstrækning trænet på amerikansk indhold, der ikke nødvendigvis harmonerer med en dansk skoletradition. For det andet må skolen være et sted for fælles erfaringsdannelse med, hvad det vil sige at leve med genAI. Det gælder ikke mindst i en tid, hvor der investeres massivt i chatbots, som børn og unge kan knytte sig følelsesmæssigt til. Skolen skal give plads til at øve sig i de mere besværlige menneskelige fællesskaber, med hvad det ellers omfatter af uenighed og frygten for at blive afvist. Det adskiller sig markant fra de evigt tilgængelige og friktionsløse chatbots.
Endelig rummer genAI et dannelsesspørgsmål: Hvordan bevarer og udvikler vi elevernes evne til kritisk og selvstændig tænkning? Det kræver, at de kan reflektere over deres egen relation til teknologien: Hvornår den gør dem nysgerrige og dygtigere, og hvornår den gør dem ukritiske eller afhængige.
Det er altså en særdeles vigtig pædagogisk opgave, som landets skoleledere står over for.
Indlægget er udtryk for skribentens holdning.