På denne tid af året holder vi på Englystskolen altid informationsmøde for forældrene til de kommende elever, der skal starte i 0. klasse. Det er en rigtig god oplevelse som skoleleder at møde de nye forældre, hvor mange af dem er førstegangsforældre. Her tænker jeg ofte på alle de erfaringer og pædagogiske oplevelser, som deres børn vil få i de komme 10 år, hvor de går i skole. Både oplevelser og erfaringer med fag og dannelsespædagogiske aktiviteter. Men også oplevelser i de sociale fællesskaber og klassen, der sandsynligvis vil give dem erfaringer med gode venskaber, men som også vil udfordre og på sigt forme dem som mennesker.
Den amerikanske psykolog Jerome Bruner pegede på, at det vigtigste fag i skolen – det er skolen i sig selv. Et perspektiv, jeg plejer at inddrage.
Forældrene, der er gæster til vores cafemøde, bliver grundigt informeret om den gode overgang mellem børnehave og skole. De hører også om den pædagogiske hverdag i skolefritidsordningen, og så fortæller jeg som skoleleder om skolens visioner, værdier og regelsæt samt resultater, lidt om skolebestyrelsen og forældrerådene. Og her lægger jeg altid vægt på betydningen af, at vi har et tæt samarbejde som skole og forældre, da det er en grundpille i, at vores børn og unge lykkes både fagligt og socialt.
Når alt det så er sagt til de lyttende forældre, viser jeg et lille udsnit af skolens pædagogiske dannelses- og uddannelsesaktiviteter, som deres små børn sandsynligvis kommer til at være en del af. Når jeg gør det, så tænker jeg altid på, hvordan vi som en helt almindelig folkeskole altid gør os umage for at skabe motiverende og aktiverende læringsoplevelser. Eleverne kommer med garanti til at opleve udøvende danske musikere og andre kunstnere i deres skoleforløb, da vi får koncerter fra Levende Musik i skolen. Vi bringer det omkringliggende samfund ind med gæstelærere fra den lokale jagtforening og fra Hus Forbi og mange andre organisationer. Eleverne på mellemtrinnet knokler løs med at lave kvashegn på vores udegrund Fristedet. Et initiativ, der er blevet muligt, fordi Friluftsrådet har givet os en donation til udeskolearbejdet, hvor den kommunale naturvejleder hjælper os godt. Vi laver også Bag for en Sag i SFO’en og deltager i iværksætterkonkurrencer og Skills. Vi tager på lejrskoler og Erasmus+-ture, og vi laver skolefester i alle afdelinger.
Som I kan læse, så kan jeg blive ved med at nævne alle de tiltag, som vi skaber for børn, unge og også deres familier. På den måde er folkeskolen et meget vigtigt sted, da vi fortløbende understøtter fællesskaberne her i vores lokalsamfund, samtidig med at vi understøtter børn og unges dannelse af udsyn i det globale og mangfoldige samfund.
Som skoleleder har jeg været ansat på to folkeskoler i to forskellige kommuner. Begge skoler var og er herlige folkeskoler med skønne børn og unge, rigtig dygtige voksne og en undervisning og pædagogik, der er karakteriseret af ”en rig og varieret menu”, som ledelsesforskeren Andy Hargreaves kalder det.
Skolerne var i begge kommuner også udfordret af økonomien, og efterfølgende kan jeg som leder godt blive meget forundret over, at det politiske niveau både nationalt og kommunalt gennem de seneste 10 år ikke har ønsket at prioritere folkeskolen økonomisk. Ikke desto mindre genkender jeg ikke flere centrale meningsdanneres udsagn og deres beskrivelser af, at folkeskolen i denne tid er på kanten af et sammenbrud. Folkeskolen er stadig og i mange år frem i min optik en betydningsfuld og fællesskabende samfundsinstitution, hvor hverdagens positive, energifyldte praksis adskiller sig væsentligt fra de triste profetier, der er dominerende i den offentlige debat.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.