Hvordan samarbejder vi bedst med nutidens forældre?
Forældre er medspillere – ikke medledere
Lars Brøndum Leed
Skoledistriktsleder, Sindal Skolecenter og Skolecenter Hirtshals
Mange forældre bakker op om skolen og lærerne, men andelen af forældre med fokus på deres eget barns trivsel og udvikling er stigende. Det kan udfordre balancen mellem klassefællesskabet og det enkelte barn. Da jeg i 2001 blev uddannet som lærer, havde skoler en autoritet givet på forhånd, og der var automatisk opbakning fra forældrene, sådan er det ikke længere. Vi oplever et stigende forventningspres, og nutidens forældre stiller spørgsmål til alt fra lærerbemanding til klassedannelse, og nogle forældre har svært ved at acceptere, at vi har et professionelt perspektiv – og ikke kun fokus på det enkelte barn. Jeg har for eksempel oplevet forældre stå og græde, fordi deres barn ikke kom i den klasse, de ønskede sig.
Det stiller krav om, at vi som skoleledelse er synlige, tilgængelige og kommunikerer klart. Det samme gælder lærerne. Og så er ledelsens opbakning til lærerne blevet stadigt vigtigere.
Jeg har et mantra om, at vi ikke skal kritisere forældrene, fordi de er kunder i butikken, men vi skal være professionelle, venlige og tydelige. Vi skal tage deres bekymringer alvorligt, men det er ikke det samme som at gøre, hvad de siger. For forældre er selvfølgelig medspillere – men de er ikke medledere.
Forældrerolle gjort tydelig
Vi kan opleve forældre, der ved indskrivning stiller krav om, at deres barn skal gå i en bestemt klasse, hvis de skal indskrives her på skolen. Ud fra pædagogiske, faglige og trivselsmæssige perspektiver er det ikke det bedste, og når vi går imod forældrenes ønske, accepterer nogle forældre vores argumenter, mens andre vælger et andet skoletilbud. Så vi skal i højere grad kunne stå på mål for vores beslutninger.
Vi skal ikke skabe en kultur, hvor det er dem og os, men skal vi modstå pres fra forældre, skal vi være tro imod skolens værdier og vores børnesyn. Så vi skal lytte til deres bekymringer, men bevare roen og få gjort tydeligt, hvad forældrenes rolle er og ikke er.
Uenigheder eskaleres
Skal vi have et godt samarbejde op at køre, er det vigtigt helt fra skolestart at få beskrevet, hvilke forventninger vi har til forældrene, og det er vigtigt, at klasselærerne løbende fortæller både enkeltforældre og forældregruppen som helhed om vigtigheden af deres opbakning til skolen og lærerne.
På Sindal Skolecenter har vi for eksempel Principper vedrørende forventninger fra forældre til forældre, der beskriver skolebestyrelsens forventninger til de øvrige forældre. Her står meget detaljeret beskrevet, hvad der forventes. Principperne er lige blevet revideret, og her er tilføjet et punkt om, at man skal rette spørgsmål og kritik direkte til de relevante lærere og pædagoger. Hvis man derefter har behov for at gå videre med sagen, kontakter man skolens ledelse.
I dag oplever vi i højere grad, at uenigheder eskaleres, og forældrene tager skridtet op og involverer ledelsen, og det vil vi gerne forsøge at ændre på til gavn for fællesskab og samarbejde.
Sindal Skolecenter og Skolecenter Hirtshals ligger i Hjørring Kommune. De to centre har hver tre matrikler, 90 medarbejdere og henholdsvis 574 og 607 elever fra 0. til 9. klasse. Begge skolecentre ligger i distrikter med lav socioøkonomisk score. Henholdsvis 13 og 27 % af eleverne er tosprogede.
I dag blander forældre sig i alt muligt
Vibeke Dahlmann Andersen
Udskolingsleder, Vestre Skole
Modstand er efter min mening en forudsætning for udvikling og dannelse hos mennesker. Derfor er vi nødt til at blive bedre til at sige fra over for forældrenes pres og hjælpe dem med at forstå, at modgang på den gode måde gør deres børn stærkere. Jeg afspillede for nogen tid siden Per Krøis Kjærsgaards ”Barn, jeg ønsker dig modvind” til et stort forældremøde – ikke som en kritik af forældrene, men for at få dem til at tænke over, at modgang, modvind og modstand er afgørende for deres børns udvikling. Et nødvendigt fokus, for lige nu oplever jeg meget beskyttende forældre, som i den bedste mening vil gøre alt for at fjerne modgang for deres børn. Stadigt flere forældre vil have en stemme i alt om deres børn, og jeg oplever indimellem, at vi i skolen ukritisk giver efter for forældrenes ønsker.
Hold fast i fagprofessionalitet
I dag blander forældre sig i alt muligt: Gruppearbejde, at deres søn eller datter ikke skal i gruppe med en bestemt elev, de blander sig i klassedannelse, karaktergivning, de indkalder til krisemøde over småting, og jeg har aldrig oplevet så mange formøder inden opstart i udskolingen som de seneste tre år. Her beder forældre os ved elevernes indgang til 7. klasse om at være opmærksom på, at deres barn får spist og drukket nok, at vi tager hensyn til barnet for eksempel i gruppearbejde, så barnet ikke bliver utrygt. Forældrene gør det i den bedste mening, men det er misforstået, for de forsømmer at kigge på, hvad der er i spil udviklings- og dannelsesmæssigt.
Vi risikerer som skole at falde for fristelsen til at indgå særaftaler og love, at vi vil forsøge at arbejde for en løsning for deres barn. Jeg frygter, at årsagen er, at vi i dag – både som ledelse og lærere – er under indflydelse af forældrenes brug af de sociale medier, hvis de er utilfredse med noget. I stedet skal vi holde fast i vores fagprofessionalitet, stå ved vores beslutninger og sige til forældrene, at vi lytter, men at de skal stole på vores professionelle vurdering, og at vi gør det rigtige for deres unge menneske.
Dialogorienterede fællesskaber
Det kræver mod at stå imod presset. Vi skal ikke sætte hårdt mod hårdt, men det kræver, at vi som ledelse er tæt på vores personale, at vi går og står sammen, og at vi understøtter personalet. Som ledelse skal vi også være synlige og tage snakken med forældrene om deres rolle og få dem til at forstå, at børns ubehag og kriller i maven er helt ok.
Vi er en projektorienteret skole og har derfor mange fremvisninger af elevproduktioner. Her skal vi blive bedre til at koble med noget spisning eller kaffe, så vi kan få skabt nogle bedre dialogorienterede fællesskaber.
Fra næste skoleår begynder vi at lave overgangsmøder fra 6. til 7. klasse på en anden måde. Jeg forestiller mig for eksempel et arrangement klokken 17-19, hvor vi griller en pølse og får en snak med forældrene med udgangspunkt i psykolog Joachim Meiers 10 pejlemærker fra bogen ”En ny forståelse af unges mistrivsel: modspil til sygeliggørelsen af unges liv”. I uge 32 har vi også aftalt en dag for personalet med Joachim Meier – hans fokus på modgang som en kilde til udvikling, dannelse og mening er lige det, jeg har manglet.
Vestre Skole ligger i Grindsted i Billund Kommune og har omkring 90 ansatte og knap 600 elever fra 0. til 9. klasse – heraf 100 elever i seks specialklasser. Skolen ligger i et meget blandet distrikt med en forholdsvis lav socioøkonomisk score. 20 % af eleverne er tosprogede.
Presset er ofte utydelighedens følgesvend
Jens Guldbrand Karstoft
Udskolingsleder, Tranegårdskolen
Vi oplever en forældregeneration, der er meget optaget af, at deres børn trives og har det godt, og mindre optaget af, at deres børn får nogle redskaber til at lære at klare sig selv. Vi oplever nogle forældre, der gerne vil langt ind i klasserummet og blande sig i alt fra sidemakkere til, hvem deres børn skal lege med i frikvartererne. Til gengæld har hjemmene mindre fokus på at træne de egenskaber, som børnene skal bruge i et skolefællesskab. Samtidig er det en superindividualiseret tid, hvor forældre hele tiden har mulighed for at opfylde deres børns individuelle lyster, og børnene derfor i højere grad vænner sig til, at familiefællesskabet tilpasser sig dem, og det er svært at forene med et fællesskab med 25 elever i en klasse.
Det skaber noget pres fra forældrene over mod os som skole, men presset er ofte utydelighedens følgesvend, fordi det er utydeligt for forældre, hvad der er det bedste at gøre. Når vi er tydelige og har klare forventninger, vil de fleste gerne følge dem.
Tydelig kommunikation
Vi arbejder meget med at stå tydeligt frem og italesætte, hvad det kræver af forældrene at gøre deres barn skoleklar. Vi skal ikke blande os i opdragelse, men vi er nødt til at stille krav og fortælle dem, hvad der skal til, hvis deres barn skal være i stand til at indgå i et fællesskab, som en skole er. Vi har lavet en folder, som fortæller, hvad de skal øve med deres barn, og vi signalerer tydeligt, at når de kommer til skolens matrikel, ser vi gerne, at eleverne selv går ind i klassen, hænger tøj op, bærer tasken – tager ansvar. Også i de små klasser.
Derudover deltager ledelsen i forældremøder i både 0. og 1. klasse og fortæller om forventninger til forældrene, og igen ved overgangen til udskolingen er jeg med. Her italesætter jeg igen forældrenes rolle og giver gode råd om hensigtsmæssig forældreageren. Her fylder det digitale meget, og her forklarer jeg tydeligt, at hvis man som forældre giver sit barn lov til konstant at sidde med sin telefon, så har det højst sandsynlig effekt på barnets skolearbejde på grund af dårligere koncentrationsevne og manglende evne til at tygge sig igennem en tyk roman.
Forløb om autoritet
Skal vi som skole modstå forældrepresset, kræver det også, at vi som ledelse er skarpe på at klæde lærerne på til at sætte rammen for forældrene. Vi har lige haft et forløb blandt medarbejderne om autoritet, og hvorfor det er ok, at vi som skole sætter rammen. Det kræver også, at man som lærer tror på sig selv og sin profession og stoler på, at både ledelsen og organisationen bakker op, så man ikke står der som enkeltperson.
For at skærpe forældrenes blik for, hvad et fællesskab er, har vi udviklet et forældremødekoncept sammen med Red Barnet, som vi fra dette skoleår kører i alle klasser. Vi har udviklet nogle specielle dialogformer, og på hvert klassetrin sætter vi nogle emner til dialog, som kan være udfordrende. På den måde skaber vi en øvebane og opdrager forældrene i at tage de svære dialoger. Samtidig får vi vist dem, at et fællesskab består af mange forskellige positioner, og at forældrenes individuelle beslutninger kan påvirke de andre børn.
Tranegårdskolen ligger i Gentofte Kommune, har 81 ansatte og 449 elever fra 0. til 9. klasse – heraf 13 elever på et juniormesterlærehold for 8.-9. klasser. Skolen ligger i et velhavende område i toppen af den socioøkonomiske skala i Danmark. 4-5 % af eleverne er tosprogede – primært børn af expats.
Læs flere artikler
Se oversigt over flere artikler