Bæredygtig ledelse kræver bevidste valg
Bæredygtighed er ikke længere et begreb, der kun handler om klima og miljø. I dag taler flere og flere også om bæredygtighed i relation til ledelse, og med god grund. For i en hverdag præget af mange krav, høj kompleksitet og konstante forandringer bliver det afgørende, at ledelse ikke blot handler om at få det hele til at løbe rundt her og nu, men også om at sikre trivsel, udvikling og kvalitet på lang sigt.
I skoleverdenen er bæredygtig ledelse særligt vigtig, fordi skolen er et fællesskab, hvor både elever, forældre og medarbejdere skal kunne fungere i et samspil. Det stiller krav til lederen som kulturbærer, relationsskaber og retningstager. Men det kræver også, at man som leder tør tage stilling: Hvad prioriterer vi? Hvilke arbejdsgange og forventninger slider? Hvordan passer vi på hinanden – og os selv – som mennesker i et system, hvor presset sjældent bliver mindre?
Skolelederrollen er i stigende grad blevet en position i et krydspres mellem politiske forventninger, faglige ambitioner og stigende behov blandt både elever og medarbejdere. Netop derfor har ledere en særlig opgave i at tænke bæredygtighed ind i den måde, de leder på. Ikke som et ekstra projekt, men som en grundtone i deres ledelsespraksis.
Tre skoleledere sætter her ord på, hvad bæredygtig ledelse betyder for dem, hvordan de praktiserer det i hverdagen, og hvornår det er allersværest.
De tydelige rammer giver en forudsigelighed
Christina Stenius
Souschef på Guldberg Skole
For mig betyder bæredygtig ledelse at have meget fokus på relationer til elever, forældre og medarbejdere. Det handler om at skabe en balance mellem drift, strategi og værdier, så det hele hænger tydeligt sammen. Have fokus på det, vi er virkelig gode til her på stedet, og så arbejde ud fra det – i stedet for hele tiden at sætte nye ting i søen.
Bæredygtig ledelse handler om at skabe trivsel og tryghed for både elever, medarbejdere og ledelse. Her på skolen arbejder vi med en meget tydelig rammesætning – både pædagogisk og didaktisk. Det kan være både, hvordan vi holder fastelavn, hvordan vi tager imod nye medarbejdere, hvordan vi har mentorer, hvordan vi holder møder, og hvordan vi arbejder med tydelig klasserumsledelse.
Vi har retningslinjer for næsten alt, som er skabt i fællesskab mellem medarbejdere og ledelse. De tydelige rammer giver en forudsigelighed i, hvad vi vil som skole, og de giver medarbejderne en ramme, de skal arbejde inden for, hvilket er med til at skabe en tryghed blandt elever, medarbejdere og forældre.
Ansvarlighed for struktur og fremtid
Bæredygtig ledelse handler også om involvering og indflydelse, om at være åben og tilgængelig for input og spørgsmål. På Guldberg Skole laver vi god skole i fællesskab, og det handler rigtig meget om kommunikation. I mine 15 år som leder har jeg tit oplevet, at fordi der er den tydelige ramme og forudsigelighed, så skal der ikke ret meget til, før medarbejderne er med på det meste.
Helt konkret skal man som leder også have en ansvarlighed over for strukturen og for udviklingen af skolen. Have et fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne, og som organisation har vi også et ansvar for at hjælpe potentielle ledertalenter. I øjeblikket har vi fire medarbejdere på uddannelse, så de på sigt også kan tage ledelsesopgaver, så vi er med til at forme nye ledere.
Omsorgsudviklende samtaler
Det er allersværest at bedrive bæredygtig ledelse, når medarbejdere eller forældre ikke er med på præmissen for vores skole, vores børnesyn, vores værdier, vores inkluderende læringsfællesskab. Hvis en lærer for eksempel insisterer på at få nogle børn fjernet fra en klasse, og jeg som leder må sige, at det ikke kommer til at ske, fordi det kolliderer med vores værdier.
I de situationer holder vi omsorgsudviklende samtaler mellem leder og medarbejder, hvor vi prøver at åbne forskellige perspektiver. Du tænker sådan, jeg tænker sådan, hvad kan jeg gøre for at ændre dit syn, hvordan kan jeg hjælpe dig? Måske aftaler vi også ledelsesobservationer i klasserummet. Så her er den bæredygtige ledelse at forsøge at udvikle medarbejderen.
Sidste år ansatte vi en ny lærer, som har haft lidt svært ved at skabe relationer. Via sparring fra en vejleder og mig som leder har læreren haft den vildeste udvikling.
Christina Stenius er souschef på Guldberg Skole på Nørrebro i København med ansvaret for 0.-4. klasse. Skolen har omkring 80 medarbejdere og 650 elever fra 0. til 9. klasse.
Vi skal ikke brænde for at brænde ud
Karsten Sandau
Skoleleder på Læsø Skole
Bæredygtig ledelse betyder, at jeg skal skabe et menneskeligt og fagligt fællesskab, som også kan stå alene. Jeg skal skabe trivsel og læring for både individet og det fælles, og som leder skal jeg have en bevidst balance mellem krav og kapacitet – både fagligt og menneskeligt. Så det handler ikke om at gøre alting rigtigt, men om at gøre det rigtige.
Vi er en lille skole, og vi har lige lavet vores eget morgenpasningstilbud. Tidligere var eleverne på øens daginstitution, indtil en medarbejder fra skolen hentede dem. Hvis vi kigger i et regneark, var det måske det rigtige at samle børnene i børnehuset og gøre brug af deres resurser, men det var ikke nødvendigvis det rigtige for vores elever. Så nu har vi vores eget tilbud, hvor én voksen sidder med to-tre børn.
Jeg ser bæredygtig ledelse som en ledelsespraksis, hvor beslutninger og handlinger tages med blik for helhed, det lange perspektiv og den menneskelige bæreevne. Vi skal ikke bruge for at bruge op. Vi skal ikke brænde for at brænde ud, så det handler om at skabe en høj faglighed og en relationsrobusthed, bygge stærke relationer og vise, at det her er noget, vi gør sammen. Sidste skoleår havde vi rigtig meget støtte til enkeltelever. Her på Læsø har vi alle børn, ingen specialtilbud, og tidligere var støttepersonerne knyttet til enkeltbørn. Fra dette skoleår har vi lagt resurserne ud i klasseteamet, så nu bærer lærere, pædagoger og støttepersoner opgaven i fællesskab. Det skaber både faglig sammenhæng og mindre sårbarhed i hverdagen.
De svære samtaler
Som skolens eneste leder sætter jeg en tydelig ramme og er meget åben for dialog. Hver fredag sender jeg et weekendbrev til medarbejderne, hvor jeg sætter ord på det, vi er midt i – både fagligt og menneskeligt. Her løfter jeg gerne teoretiske diskussioner og sætter ord på, når noget er svært. Hvis vi har et vanskeligt forældresamarbejde, skriver jeg ikke om det konkrete forældrepar, men rejser det svære i det mere generelle forældresamarbejde.
Vi taler åbent om psykologisk tryghed og teoretiske perspektiver på forandringer, og at det er helt normalt, at nogle bliver utrygge, usikre, bange, og at andre føler sorg, vrede og apati.
Jeg går forrest, viser sårbarhed og deler gerne viden ud – ligesom jeg gerne vil have, at mine medarbejdere gør. For jo mere viden, vi har, jo bedre kan vi agere.
Regneark versus mennesker
Det kan være udfordrende at lave bæredygtig ledelse, når det går stærkt, når man er presset, når systemkrav og skolens hverdag rammer hinanden. Det kræver modig ledelse at stå fast på tillid, etik og fællesskab, men det er svært, når vi har en styringslogik og et system, der putter alt ned i et regneark, og jeg argumenterer med medmenneskelighed.
Meget af mit ledelsesarbejde handler om at være filter eller fortolker mellem system og virkelighed. Jeg oversætter, så medarbejderne kan fokusere på børnene og opgaven – ikke på systemlogik. Det kan dog være svært på så lille et sted som Læsø, en ø, hvor alle kender alle, og alle mærker alt.
Karsten Sandau er skoleleder på Læsø Skole – den eneste skole i Danmarks mindste kommune beliggende i Kattegat. Skolen har 30 medarbejdere og 110 elever fra 0. til 9. klasse.
Bæredygtig ledelse er også selvledelse
Lisbeth Ellehauge Bech
Viceskoleleder på Hornslet Skole
For mig handler bæredygtig ledelse om, at mine handlinger og beslutninger er forenelige med menneskelig trivsel og værdi, at jeg træffer valg ud fra mennesker, etik, resurser og retning. Det handler om at turde stå fast, at man vælger de løsninger, som er rigtige på lang sigt, og ikke de nemme, hurtige løsninger. Lige nu er vi i gang med at omlægge til projektbaseret undervisning, ud fra hvad elever har brug for i fremtiden. Det er bæredygtig ledelse. Når en medarbejder ønsker mere frihed, er det bæredygtig ledelse ikke bare at sige nej, men forsøge at finde en løsning.
Vi har opbygget et usundt tempo på arbejdsmarkedet, så mod til at sige nej til nogle ting, bakke på nogle ting, trække tempo ud er også bæredygtig ledelse. Det samme er mod til at være sårbar og autentisk som leder.
Bæredygtig ledelse er også selvledelse, for som leder skal man være i stand til at lede sig selv for at kunne bedrive bæredygtig ledelse. For mig handler det ikke om antal arbejdstimer, men om at nå det, jeg kan i en balance mellem det, der giver mig energi, og det, der tærer på energien. Og det er faktisk bæredygtig ledelse at sige: Jeg kan ikke tage det møde i dag, fordi jeg skal hjem til min familie.
Skabe plads til refleksion
Dagligt arbejder jeg med at træffe valg med fokus på fællesskabet og den langsigtede værdi. Hele den uformelle del, samtaler, nærvær, humor, er essentielle grundelementer i bæredygtig ledelse. Tid til at grine, dele en samtale, lytte, have en pausekultur, hvor man ikke taler arbejde, men også det at være nysgerrig på, hvad den rigtige balance er for den enkelte, for man kan hurtigt komme til at konstruere hinandens virkelighed og tro, at den bedste løsning for dig, er den bedste for alle.
Bæredygtig ledelse er også en insisteren på involvering og indflydelse til medarbejdere. Lige nu er vi både i gang med byggeri af en ny skole til vores 6.-9.-klasser og omlægning til projektbaseret undervisning. Begge dele er puslespil, vi lægger sammen, og her skal man som leder turde holde fast og skabe plads til mennesker, refleksion og prioritere tid til at kigge hinanden i øjnene. Ting kan så nemt misforstås, hvis det foregår på Aula eller via fælles oplæg. Til gengæld er det svært at misforstå, når tre mennesker sidder i et rum med øjenkontakt.
Når man løber panden mod en mur
Det er sværest at bedrive bæredygtig ledelse i krydspressituationer. Når forældre gerne vil have et møde i morgen, og det ikke er muligt. Eller nogle ikke forstår, hvorfor man ikke kan gøre præcis det, de ønsker. Det er svært, når man som leder løber panden mod en mur i form af lovgivning eller rammer som ventetid hos for eksempel PPR. Når man bliver nødt til at gøre nogle ting på en uhensigtsmæssig måde på grund af lovgivning eller økonomi.
Når man står med nogle elever, der åbenlyst har brug for mere støtte eller en anden form for støtte, men de økonomiske rammer ikke gør det muligt. Eller man skal arbejde mod et mål om eksamen, selvom det bedste for en række elever ville være at frafalde eksamen. Når det gode og bæredygtige valg for medarbejdere og elever ikke er muligt, så er det en udfordring at lave bæredygtig ledelse.
Selvom jeg stræber efter at lede bæredygtigt, er der dage, hvor det glipper. Netop derfor minder jeg dagligt mig selv om mine værdier og det, der virkelig betyder noget. For bæredygtig ledelse starter ikke med perfektion, men med bevidsthed og modet til at justere kursen.
Lisbeth Ellehauge Bech er viceskoleleder og afdelingsleder for udskolingen på Hornslet Skole i Syddjurs Kommune. Skolen har knap 100 medarbejdere og 920 elever fra 0. til 9. klasse.
Læs flere artikler
Se oversigt over flere artikler