Sådan forvandler I monsterelever til mønsterelever

Prioriter at lære jeres elever at være mønsterelever. Brug tid ved skolestart på en introuge til systematisk at lære eleverne god klassekultur, skolens regler, hvad der forventes af dem og træne at lytte, tage noter, række hånden op og følge instruktion. Forklar, hvorfor det er vigtigt at deltage aktivt i timerne, og tal om, hvordan I gør det trygt for alle. Stil nemme eller skøre spørgsmål for at give eleverne succes med at være ’modige gættere’. Gentag efter ferien og ved klassesammenlægninger

Bliv enig med lærergruppen om, hvilket tiltag I vil indføre næste skoleår – for eksempel faste pladser, træne brug af minitavler, ingen skærme åbne i starten af lektionen eller bliv stille på et splitsekund. Uden fælles kultur kan selv den bedste lærer ikke lykkes. Derfor skal alle gøre det samme, og ledelsen skal bakke op og gå i front. For nye lærere fungerer introugen også som indkøring, da det er afgørende, at alle medarbejdere forstår skolens kultur og håndhæver reglerne ens.

Hav faste ritualer i starten og slutningen af hver time. Ens opstart skaber forudsigelighed og er med til at skabe tryghed, deltagelse og mindre uro. Aftal fælles rutiner på tværs af lærergruppen, så eleverne ved, hvad de skal gøre de første minutter. I mine idrætstimer starter eleverne altid med at tage en stepbænk og steppe i takt til 80’er-nummeret ”Eye of the tiger”, uden jeg behøver at sige noget, for alle ved, at det er et fast startritual.

Ofte kan der gå fem minutter eller længere, før undervisningen kan starte, på grund af uro i klassen. Tænk, hvis timen bare kunne gå i gang, og der var ro. At blive stille på et splitsekund kan trænes. Læreren skal ikke skælde ud, men sætte tid af til at øve det, og gerne gennem leg med humor og glimt i øjet. I indskolingen kan eleverne lege, at alle går ind som ninjaer, og udskolingselever kan lege en fysisk leg, der skal stoppe legen på et splitsekund, når signalet bliver givet.

Digitale skærme, computere og mobiltelefoner kan være nyttige, men forstyrrer også koncentration og læring. Lav fælles retningslinjer for, hvornår computere er nødvendige i undervisningen, og hvornår papir og blyant er mere hensigtsmæssige for nærvær, indlæring og faglig fordybelse. Som udgangspunkt lærer elever bedst med papir og blyant. Elever, som skriver noter på computer, har 75 % større risiko for at dumpe end elever, der tager noter i hånden (amerikansk studie med collegestuderende).

Sørg for tempo og hyppige små aktiviteter i undervisningen hvert tredje-femte minut. Både for at holde eleverne vågne og også for, at læreren kan se, om alle elever faktisk er med. I matematik kan læreren bede eleverne løse en regneopgave på en minitavle og derpå holde tavlen i vejret. Eller bede eleverne vende sig om mod sidekammeraten og forklare, hvad et fagligt begreb betyder, på 30 sekunder. Det giver læreren hyppig feedback til at finde det rette niveau i undervisningen.

Gruppearbejde anses som en vigtig måde at træne ’21st century skills’ som samarbejde og kreativ tænkning, og elevernes egen motivation kommer på banen – i hvert fald i teorien. Men i praksis går det ofte op i hat og briller, hvor få elever gør arbejdet, og de svageste tabes på gulvet. For at gruppearbejde fungerer, skal man sikre, at gruppen er et team, hvor hver person har en klar rolle, for at undgå forklædt inaktivitet og skæv arbejdsfordeling. Lad hellere eleverne diskutere med deres sidemak

Det er en fejltolkning, at det skaber utryghed, når læreren spørger elever, der ikke rækker hånden op. Faktisk viser forskningen det modsatte. Målet er at vise eleven, at det her kan du godt. Det forudsætter, at skolen i introtiden, hvor kulturen etableres, har en tydelig forventning om, at alle rækker hånden op. Og at læreren bevidst starter med de nemme spørgsmål, som også de fagligt svage elever kan svare på. Med små succeser øges chancen for, at eleven tør række hånden op næste gang.

Skoler, som oplever meget uro og forstyrrelser af undervisningen, bør have et roligt og kedeligt rum, som læreren kan sende en elev hen til, hvis eleven forstyrrer undervisningen. I det rolige rum skal der altid sidde en venlig, men tydelig lærer eller pædagog klar, som kan hjælpe eleven med at falde til ro og lave lektier. Det er ikke en straf, men en konsekvens. Efter timen bør læreren tage en snak med eleven for at genoprette relationen forklare, og hvordan eleven kan blive i klassen fremover

Vær tydelig om skolens forventninger til forældresamarbejdet fra starten, og at forældre forventes at være loyale over for skolens kultur – måske ved at underskrive en samarbejdsaftale. Inviter forældrene til oplæg på skolen om forventningerne til lektier, regler og kultur. Hvis en elev udviser dårlig adfærd gentagne gange, bliver både elev og forældre kaldt til samtale hos skolelederen. Det er din opgave at forsvare lærerne og kulturen på skolen.