10 tip til grænsesætning og psykologisk tryghed i forældresamarbejdet

Konflikter er ikke et tegn på fiasko, eller at noget er galt, men en uundgåelig del af samarbejdet. Spørgsmålet er ikke, om de opstår – men hvordan vi håndterer dem. Når du som leder ser konflikter som en naturlig del af skolens liv, fjernes skyld og skam. Det giver plads til at håndtere dem professionelt og finde løsninger i stedet for at pege fingre og giver ro både i personalegruppen og forældresamarbejdet.

Når problemer ikke siges højt, vokser de og skaber uro. At tage hul på det, som alle fornemmer, og at adressere elefanten i rummet forebygger sladder og misforståelser – og det er en central lederopgave. Som leder skal du gå foran og insistere på, at det er legitimt at tale åbent om problemer og det svære. Det viser mod, gør samarbejdet ærligt og gennemsigtigt og skaber tillid og psykologisk tryghed.

Uklarhed skaber usikkerhed – både for medarbejdere og forældre. Som leder må du ’kaste anker’, så ingen er i tvivl om, hvad skolen står for, og hvordan I håndterer pressede situationer. Det kan være spilleregler for Aula, faste rammer for forældremøder eller en klar linje for, hvornår lærere kan sige fra. Når reglerne er kendte, og beslutninger træffes åbent og konsekvent, opleves de som professionelle – ikke som tilfældige enkeltmandsbeslutninger.

I alle grupper findes personer, som uformelt sætter tonen. De kan styrke kulturen eller svække samarbejdsklimaet. Vær nysgerrig på, hvem der præger hverdagen. Som leder kan du støtte de positive rollemodeller og tage fat i uhensigtsmæssige dynamikker, før de breder sig. Et sundt uformelt lederskab er afgørende for, at medarbejdere føler sig trygge og kan handle selvstændigt.

Broccoli er sundt, men ikke altid populært. Broccoliteknikken handler om at skelne mellem manglende forståelse og manglende accept. Når en forælder gentager det samme spørgsmål a la: ”Hvorfor skal jeg spise broccoli?”, er det ofte ikke, fordi svaret er uklart, men fordi vilkårene er svære at acceptere. Drop flere forklaringer, men mød forældrene i deres frustrationer, og hjælp dem til at acceptere det, så det ubehagelige bliver mere spiseligt, og relationen bevares.

Teknikken tager udgangspunkt i børnesangen: ”Første gang så lader vi ham gå. Anden gang så ligeså. Tredje gang så tager vi ham …”. Ligesom i sangen gælder princippet, at første gang samtalen ryger af sporet, bringer du den roligt tilbage. Anden gang gør du det samme. Tredje gang er det et mønster, og så må man spejle forældrene i, at samtalen er ukonstruktiv. Det er et fælles ansvar at holde samtalen på sporet, så fokus ikke ender i skyld, men hvad der kan gøres for at forbedre situationen.

Når dialogen går i hårdknude, kan FIF-metoden skabe bevægelse. FIF står for Fjern forsvaret, Indhold, Fælles mål. Metoden hjælper med at trække samtalen væk fra konflikt og kamp om standpunkter og minde om jeres fælles interesse, barnets behov og trivsel, så energien kan bruges på løsninger. Samtidig handler metoden om at være nysgerrig på de forforståelser, forældre kan have, som blokerer dialogen – og afvæbne dem ved at sætte ord på.

Når konflikter bliver personlige, låser de sig fast. Eksternalisering handler om at flytte fokus fra person til problem: “Vi står sammen om at håndtere Aula-presset” i stedet for ”Du er urimelig”. Pointen er at flytte fokus til problemet og fastholde en ordentlig form, der beskytter relationen, så det er muligt at bevare samarbejdet – også når forældrene er meget kritiske.

Et forældremøde kan hurtigt udvikle sig til stormvejr, hvis følelserne tager overhånd. Her handler det om at kaste anker – faste spilleregler, der holder kursen. Enkle regler som ”vi taler pænt om hinanden”, eller at du som leder hjælper med at holde fast i ankerpunkter som fokus på barnets trivsel, kan sikre, at samtalen ikke løber løbsk og driver væk i personangreb, men at diskussionen bliver respektfuld og konstruktiv – også når bølgerne går højt.

Et godt forældresamarbejde kræver psykologisk tryghed – og det opstår ikke af sig selv, men skal gøres til et fælles projekt. Brug spørgeskemaer, observationer og fælles refleksioner til at tage temperaturen. Brug værktøjer som IGLO-modellen (Individ, Gruppe, Ledelse, Organisation) til at arbejde på flere niveauer. Når tryghed måles, følges op med konkrete handlinger og prioriteres både individuelt og organisatorisk, bliver forældresamarbejdet en resurse i stedet for en belastning.