Her over to år efter forsøgsfaget i teknologiforståelse er det stadig uklart, om vi ender med at få et nyt fag (med eller uden timer), et krav om integration af fagligheden fra forsøgsfaget i den eksisterende fagrække, eller om det ender med, at der ikke sker noget. Sådan så det ikke helt ud i 2020, da bogen her udkom. Det betyder dog ikke, at bogen er blevet irrelevant, for den indeholder stadig en masse gode input til den didaktiske diskussion, hvad enten det handler om den generelle diskussion af tilgangen til læring i grundskolen eller specifikt om, hvordan man kan arbejde med teknologi og teknologiforståelse.
Bogen indeholder naturligvis en grundig indføring i forsøgsfagets faglighed og hele teknologiforståelsesområdet som en dannelsesopgave, men giver også en grundig indføring i scenariedidaktikken, og hvordan man kan arbejde med meningsfulde problemstillinger i meningsfulde sociale situationer.
Bogen er bygget op i fem dele. I første del introduceres man til teknologiforståelse og scenariedidaktik gennem et konkret gennemført undervisningseksempel. Undervejs præsenteres man for de værktøjer, eleverne har anvendt, og den proces, de har været igennem, på en eksemplarisk og let forståelig måde. På den måde bliver både teknologiforståelsesfagligheden og scenariedidaktikken grundigt rammesat.
Bogens anden del dykker mere ned i den teoretiske ramme for teknologiforståelse. De historiske rødder bliver udfoldet, og forfatterne peger på, hvorfor de finder faget nødvendigt; som et klafkisk epokalt nøgleproblem, der bør og skal bearbejdes som en del af den generelle dannelse. Selv forsøgsfaget og dets fire kompetenceområder introduceres også grundigt i denne del af bogen, ligesom der dykkes særligt ned i hele designprocessen, der i forsøgsfaget både er en metode og et kompetenceområde.
I bogens tredje del er det scenariedidaktikken, dens begrundelse og ikke mindst de greb, man kan bruge, der får plads. Det er tydeligt, at det er her, forfatterne kommer med en stor viden og interesse, som de har set giver rigtig god mening i arbejdet med teknologiforståelse.
Fjerde del af bogen bliver igen mere praksisrettet og dykker ned i, hvordan man konkret kan arbejde scenariedidaktisk med teknologiforståelse på skolens tre niveauer.
Endelig indeholder bogens femte og sidste del en omfattende begrebsliste, så man hele tiden kan finde forklaringer på de mange begreber fra både faglighed, didaktik og de teknologier, der anvendes. Udover en opslagsforklaring er der også henvisninger til de steder i bogen, hvor begreberne udfoldes.
Generelt er bogen fyldt med rigtig mange gode eksempler på værktøjer og tjenester, der kan bruges både som værktøj i fagene og som genstandsfelt i teknologiforståelse. Udover at der er eksempler på, hvordan værktøjer og tjenester anvendes konkret, er de også kort forklaret generelt, ligesom der henvises med både kortlink og QR-koder.
Forfatterne skriver selv i indledningen, at bogen henvender sig til blandt andet lærerstuderende, og dette er meget tydeligt, især i bogens del 2 og del 3. Til gengæld er den også fuld af gode værktøjer og praktiske tilgange, som er umiddelbart tilgængelige, ligesom hele den scenariedidaktiske tilgang forklares og fremlægges på en måde, som gør det oplagt at anvende det til diskussionen af undervisningstilgange både for praktikere, vejledere og ledere ude i den rigtige verden. Selvom forsøgsfaget måske aldrig bliver til andet, er bogen god at blive inspireret af.
