Er nogle mennesker født resiliente? Så kriser og ulykker bare preller af på dem som vand på en gås, mens andre er skrøbelige og bryder sammen?
Dion Sommer siger noget modsat i sin nye bog: Nej, resiliens drejer sig primært om de beskyttende faktorer i individets ydre miljø og om kompetente professionelle. Men i en dansk kontekst forstås resiliens ofte som indre – og uforklarlige – egenskaber hos ”mælkebøttebarnet”, ”mønsterbryderen” og ”det robuste barn” eller som træning til ”livsduelighed” og ”karakterstyrke”.
”Resiliens – Fra robusthed til en dynamisk forståelse” gør op med disse forståelser af resiliens, som er uegnede professionsbegreber. Blandt andet besvarer bogen disse centrale spørgsmål:
• Hvordan forstås resiliens i den internationale kvalitetsforskning?
• Hvad er problemet med de danske resiliensopfattelser?
• Hvad karakteriserer en dynamisk-systemisk resiliensforståelse?
• Hvad er epigenetisk og transgenerationel sårbarhed og resiliens?
• Hvordan skabes resiliensfremme i det tværprofessionelle samarbejde?
Dion Sommers ambition med bogen er at skrive en komprimeret "up to date" fagbog om resiliens, der forklarer begrebet i sin historiske kontekst. Desuden ønsker Sommer at foretage en kritisk begrebsanalyse, idet bogen er en del i serien nævnt ovenfor.
Om skolen skriver Sommer blandt andet i bogen: ”Så tænk engang: Hvad nu, hvis denne signifikante risikofaktor – den politisk skabte stressproducerende danske folkeskole – forsvandt med et trylleslag? Og det lærende fællesskab trådte i stedet? Så vil stressniveauet falde. Der vil hurtigt ske en bedring af elevernes trivsel og positive tanker omkring at gå i skole. Pointen er: Når den kontekst, individet er indlejret i, ændres, så ændres sindsstemningen. Man skal ikke gå den anden vej rundt”. Besnærende, såfremt det forholder sig således.
Skolen ville så være resilient. Og den skal jo også være meget andet: Folkeskolen skal forberede børn og unge på deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Den gode skole bygger på en fælles forståelse mellem skolen, hjemmene og børn og unge ligevægtet og i vilkårlig rækkefølge. Den gode skole handler om den gensidige loyalitet og forståelse af hinandens ansvar for, at børn og unge trives og udvikles gennem faglig og social læring i hverdagen.
Sommer skal have anerkendelse for at skrive indsigtsfuldt om resiliens. Det er spændende og interessant.
Det er dog ikke særlig kønt, at Sommer med slet skjult akademisk arrogance skriver om en række fagprofessionelle, der efter hans opfattelse ikke har forstået udviklingen inden for den internationale resiliensforskning. Sommer henviser blandt andet her til Per Schultz Jørgensen.
Det synes rent fagligt uhensigtsmæssigt, idet Sommer med lethed havde kunnet sætte lys på de to forskellige udgangspunkter og opfattelser, som jo i virkeligheden sagtens kunne understøtte og supplere hinanden. Jeg tror bestemt Per Schultz Jørgensen modsat havde valgt en sådan toneart.
Er det en ledelsesbog? Ja, på sin vis. Og den kan være med til at kaste lys over begrebet resiliens, blandt andet i forbindelse med organisationsforståelse og Ny Syntese, hvor resiliens er centreret om bæredygtighed og modstandskraft.
