”Projektbaseret undervisning” har man valgt at kalde denne antologi, hvor man har fået en række dygtige og vidende bidragsydere med forskellige vinkler på det projektbaserede til at komme med deres bud på, hvordan man med en mere projektbaseret tilgang kan skabe en bedre skole.
I bogens introduktion af de to redaktører, Micki Sunesen og Peter Andersen, er det rigtig fint beskrevet, hvorfor de mener, vi skal drive skole på en ny måde. Det handler ikke kun om at gøre en god skole bedre, men i høj grad om at adressere nogle af de udfordringer, vi har i skolen, med blandt andet trivsel og mening. Det er både passende og godt at få med, men det er lidt træls, at denne vinkel – vi kan jo kalde det at tage udgangspunkt i en brændende platform for at ville forandre – bliver gentaget af mange af antologiens øvrige bidragsydere. Selvom man kan sige, at det er antologiens natur, at man ikke nødvendigvis læser hele bogen i rækkefølge, bliver det lidt tungt. Desuden kan man på den ene side diskutere, om det er det rette udgangspunkt for at ville noget andet, eller om et brændende ønske måske ville være en mere interessant tilgang. På den anden side kan jeg frygte, at det kan være med til at give lidt modstand mod en ellers inspirerende bog med mange gode bidrag. Ikke, fordi det er forkert, at skolen har en trivselskrise, men fordi det kan være svært at tage som udgangspunkt for forandring. De danske skoler er trods alt meget forskellige, og selvom man ikke arbejder projektbaseret, kan man stadig drive en spændende og god skole.
En anden ærgerlig anke er, at der desværre har sneget sig flere irriterende småfejl gennem korrekturen. Der er et enkelt ciffer, der mangler et tal, og et “og”, der er forsvundet, samt andre meningsforstyrrelser.
Når det er på plads, skal det dog lige understreges, at bogen har rigtig mange gode bidrag. Nogle er mere historiske og giver en god indføring i de mere grundlæggende pædagogiske og didaktiske tanker bag forskellige undervisningstilgange. Her er jeg især begejstret for Mads Hermansens udviklingshistorie, hvor de projektbaserede tilgange gennem tiden bliver rammesat og forklaret, ligesom Micki Sunesens eget bidrag om Storylinemetoden også kommer godt ned i nogle af de didaktiske greb, som også giver god mening i en projektbaseret undervisning. Andre kapitler tager udgangspunkt i konkrete projekter eller forløb og bliver mere praksisnære i deres formidling og tilgang. Når det fungerer, fungerer det rigtigt godt, som for eksempel kapitlet om det lidt spøjse begreb mattering – eller betydningsfuldhed, som Jakob Nørlem og Helle Korsgaard selv oversætter det til. Her er vi på besøg i Rebild Kommune og får nogle gode konkrete tilgange, som man kan bruge som skoleledelse, hvis man vil arbejde i en mere projektbaseret retning med skoleudviklingen. Jeg vil også fremhæve Lisbeth Hædersdals bidrag om projektbaseret læring og co-teaching, hvor hun blandt andet folder begrebet deprivatisering ud og fortæller om kollektiv mestring.
Flere af bidragene peger i den forbindelse både på ledelsens rolle og ikke mindst lærernes mulighed for samskabelse og planlægning. Det kræver rammer, der understøtter teamsamarbejdet, og som al skoleudvikling er det komplekst at gå nye veje. Det kan man blandt andet læse om i Helle Benses og Jesper Ingerslevs erfaringer fra LEAPS.
Hvad enten man er leder eller lærer på en skole, der allerede arbejder projektbaseret eller går med overvejelser om at udvikle undervisningen i den retning, så er det en bog med mange gode bidrag og input. Det er ikke en metodebog, som giver opskriften, men en bog, der giver stof til overvejelser og diskussioner, som man kan bruge i skoleudviklingen.
