I serien ”Pædagogisk Rækkevidde” er ”Matematik med mening” udgivelse nummer 22, og det er som i de øvrige udgivelser en hurtigt læst lille sag med en masse på hjerte. Bogens forfatter, Morten Misfeldt, kommer med egne ord ikke med opskrifter og løsninger, men inviterer med bogen læseren til at tænke over, hvordan vi kan introducere matematik i skolen, så det opleves meningsfuldt.
I bogens første del dykkes ned i, hvad det vil sige at være og tænke matematisk. En af pointerne er, at vi har brug for regnefærdigheder og logisk tænkning for at kunne arbejde med matematiske forestillinger, men samtidig pointerer Misfeldt, at fokus er forkert, hvis det bliver disse regnefærdigheder, der ender med at stå som det centrale i undervisningen. I den videre diskussion af matematik i forståelse af verden kommer vi både omkring filosofi, kognition og didaktik. Det handler om koblingen mellem den konkrete oplevelse af tid og rum, og hvordan disse bliver til den mere abstrakte, matematiske forståelse, og det handler om, hvordan vi kan fastholde koblingen, så de aktiviteter, vi laver, bliver meningsfulde og motiverende.
Bogens længste kapitel handler om matematikundervisning og folder fint diskussionen ud med fokus på færdigheder og processer. Bogens forfatter placerer sig solidt og pragmatisk i midten af diskussionen, for uden basisfaglighed kan man ikke agere undersøgende og kreativt, og uden at agere undersøgende og kreativt bliver matematik reduceret til at kunne regne. Herefter gennemgås de otte matematiske kompetencer, undersøgende matematik og klassekultur, og endelig peges der på, hvordan man kan anvende scenariedidaktiske greb i matematikundervisningen.
Sidst i bogen er der to afsnit dedikeret til henholdsvis digitalisering og den grønne omstilling, og hvordan de påvirker matematik, og hvordan matematik kan bruges til at arbejde med emnerne. Overvejelser og det historiske oprids på teknologitilgangen i matematikfaget er ikke mindst interessant at læse i forhold til den for tiden pågående diskussion om betydningen af kunstig intelligens og generative systemer. Det er ikke det, Morten Misfeldt skriver om, men det er også i dette tilfælde godt at være opmærksom på, om teknologien hjælper eleverne til at lære om og undersøge matematik, eller om teknologien bruges til at klare matematikken, så de ikke skal bøvle med den.
Bogen er kort og hurtigt læst, men er som mange andre af bøgerne i serien bestemt anbefalelsesværdig. Den giver baggrund og stiller gode spørgsmål, som man kan tage med videre til diskussioner med fagteam og faglige vejledere, ligesom det kan skærpe dialogen med både lærere, elever og forældre om, hvad vi egentlig skal med matematik i skolen.
