Ledelse er at skabe en beboelig verden

Jeg er stor fan af Klaus Majgaard, der ikke bare er en underholdende mand, når han er ude at holde foredrag, men også, blandt andet med en erfaring som tidligere direktør i en kommune, ikke bare forstår, men også evner at beskrive, hvor kompleks en opgave ledelse er, og hvor vanskelig det er særligt at være leder i den offentlige sektor. I bogen er samlet 20 af Klaus Majgaards bedste artikler om ledelse, hvor der er gode råd og mange cases om den vanskelige opgave, vi ledere står i, med modsatrettede krav og med en opgave, der aldrig nogensinde bliver færdig på en måde, hvor alle er tilfredse med det, man har bedrevet.
I en politisk styret organisation får vi ledere et mandat, der ofte er et kompromis mellem mange aktører, for eksempel i et byråd. Det gør det utroligt komplekst at være leder og giver os, med Klaus Majgaards fine ordvalg, værdier, der er ”inkommensurable”.  Klaus Majgaard bruger ganske mange cases i bogen, der fint understreger hans mange pointer. I casen ”Ildsjælen og politikerne” kunne jeg godt kende mig selv lidt. Man kommer fuld af energi med en eller anden, synes man selv, genial ide til lige at få hele skolen fixet fra inderst til yderst, og så kan det virke, som om det hele drukner lidt i administration og de forskellige kompromiser, der altid vil være i den offentlige og politisk styrede organisation, man er ansat i.
I en anden artikel beskriver Majgaard fint ”Kunsten at hykle”, om, hvordan man navigerer i en verden befolket med mennesker, der har vidt modsatrettede forventninger og synspunkter. Som Majgaard beskriver det: ”Forestil dig en leder, som insisterede på en 1:1 sammenhæng mellem tale og handling”. En sådan leder findes selvfølgelig ikke eller ville i hvert fald ikke holde ret mange timer i den virkelige verden. Der er ovenikøbet mange eksempler på, at en alt for stædig fastholdelse af et bestemt synspunkt ligefrem kan have den modsatrettede effekt og vil gøre det sandsynligt, at dette synspunkt så aldrig bliver til noget i virkeligheden. Så vi hykler alle sammen, og nogle selvfølgelig mere end andre, men det er altså også på sin plads, bare man hykler lidt strategisk!
KOMPLEKSITET må være det ord, der bruges flest gange i bogen, og begrebet bliver nævnt mange gange i stort set alle bogens 20 artikler, hvor der kommer talrige eksempler på udfordringerne. Klassikeren: ”Vi skal spare OG udvikle kvaliteten” komplementeres fint af ”Visioner”, både dem, der kan blive til noget i praksis, og også de mere pseudoagtige, for eksempel de typiske 2025- eller 2030-planer, der jo nok aldrig sådan rigtig bliver til noget i virkeligheden, men ser godt ud på en plakat. De mange uformelle ledere bliver også beskrevet fint, også i forlængelse af corona-nedlukningen, hvorefter mange af de uformelle hierarkier er blevet mere tydelige. Alt i alt har Klaus Majgaard fået sat en udmærket bog sammen af de mange artikler, som der også bliver fint samlet op på til sidst i bogen. Bogen kan varmt anbefales.