Bogens forfattere indleder med at konkludere, at det at udgive ledelsesbøger helt grundlæggende er at have noget på hjerte. Og det har de. Forfatterne mener, at der i højere grad i nogle sammenhænge er brug for såkaldte bløde ledelsesdyder og kompetencer, og ser dette som afsæt for at løse de hårde opgaver og problemer, som samfundet står over for. Definitionen af mellemrummet er, at man som leder er i stand til at have overblik og viden om både egen sektor og de tilgrænsende sektorer for at kunne identificere handlemuligheder i det, der ligger imellem.
Mellemrummet handler om tværgående ledelsesopgaver, og det er der, hvor det ikke er klart defineret, hvem der har ansvaret. At lede i mellemrummet er at lede i samarbejdet om vilde problemer. På en skole kunne de tilgrænsende sektorer være socialområdet, PPR's område, kulturområdet og daginstitutionsområdet. Her er af og til situationer, hvor for eksempel lovgivning modarbejder anden lovgivning, for eksempel i en familiesag med modsatrettede hensyn til børn, forældre, hjælp og skolegang. Og hvad gør man så?
Bogen tilbyder en dybere forståelse for den ledelsesmæssige opgave, som alle offentligt ansatte, og dermed også skoler, står i. En del af denne forståelse hænger sammen med, hvordan samfundet er indrettet og udvikler sig, samt med de ’vilde’ og komplekse problemer, vi skal løse. Den sætter fingeren på de ting, der er svære i opgaveløsningen, når opgaven for en skole ikke alene er at undervise. Og således også på samarbejdet mellem de forskellige aktører, der sammen er forpligtet på at skabe mest muligt for borgerne. Når vi taler om ledelse i mellemrummet, er en vigtig ledelsesopgave at autorisere medarbejderne til selv at træde ud i mellemrummet mellem deres fag, professioner og mellem deres organisationer. Det handler i højere grad om, at de bliver en form for medledere, end at de følger lederen.
I forhold til offentlig ledelse i mellemrummet peges der på fire centrale aspekter: generøsitet, mod, ydmyghed og vedholdenhed. Den øgede kvalitet og sammenhæng i opgaveløsningen sker ikke af sig selv og sker ikke så ofte uden disse fire aspekter. Nogle tror også, at man kan løse alle udfordringer ved at organisere sig anderledes i for eksempel den kommunale forvaltning. I stedet for at lave organisationsændringer bør man satse på at udvikle en netværksstruktur og en tillidsfuld kultur præget af psykologisk tryghed, hvor det er tydeligt, at det ønskes, at man arbejder i mellemrummet.
Lærerne og pædagogerne er organisationens repræsentanter i det direkte møde med borgeren. De er så at sige første led i den ledelseskæde, som forbinder politik og praksis.
Lærere og pædagoger skal ud over at kunne arbejde med høj faglig kvalitet i deres eget opgavefelt også kunne arbejde sig ud i mellemrummet mellem fagligheder og organisatoriske grænser. Og hvis lærere og pædagoger skal tage et større medejerskab og arbejde i mellemrummet, kræver det god ledelse, der giver plads til dette, og som lytter til deres ideer og perspektiver.
