En ny forståelse af de unges mistrivsel

Unges mistrivsel er i den grad et stort debatemne for tiden, og netop derfor kastede jeg mig over Joachim Meiers bog, i håbet om at den kunne kaste mere lys over emnet. Og det gør den. Med både nyere perspektiver og et solidt modspil til de mange tilgange, som præger samtidens syn og sprogbrug.
Bogen udfordrer sygeliggørelsen af de unge – både blandt de fagprofessionelle, forældre, de unge selv og samfundet generelt. Frem for at særliggøre og sygeliggøre argumenterer Meier for – på baggrund af filosofiske og eksistentialistiske teorier samt sin egen forskning – at vi skal almengøre livets uundgåelige ubehag.
Meier går så langt som til at sige, at mistrivselskrisen selv er i krise – i en dyb forståelseskrise. Forståelseskrisen består i, at vores opfattelse af, hvad lidelse er, og hvordan vi skal respondere på den, i stigende grad domineres af en psykiatrisk forståelse, der fokuserer snævert på psykiske symptomer.
Der er en kraftig tendens til, at vi forstår og fortolker de unges livsudfordringer i en diagnostisk forståelsesramme og kommer til at fokusere på symptomer for at sætte dem ind i de unges livskontekst. De psykiske symptomer er ofte reaktioner på noget i den unges liv, som vi skal blive nysgerrige på og undersøge. Meier vil gerne belyse udvandingen af psykisk lidelse, som han oplever i vores samfund i dag, og som er en af årsagerne til, at vi ikke får håndteret de unges mistrivselsproblemer ud fra et almenmenneskeligt perspektiv. Som han skriver, kryber de mentale sygdomsbegreber ind i vores hverdag, og vi bruger ukritisk ord som angst og depression i hverdagssammenhænge – om tilstande, som måske snarere skyldes, at den unge har nogle uundgåelige udfordringer i sit liv. De unge selv kan også på et øjeblik på TikTok diagnosticere sig selv.
For hvilke unge har et liv uden ubehag og lidelse – for eksempel skolepres, uvenskaber, kærestesorger og meget andet almenmenneskeligt? Vi forsøger at fjerne noget, som vi ifølge Meier hellere burde undersøge og forstå. Han tilskriver også både sammenligningsuro og optimeringstankegang en stor betydning for de kvaler, som de unge kæmper med i deres hverdag. Krydspresset mellem de bløde og de hårde krav udfordrer tillige de unge. Vi skal tale med de unge om, at man ikke kan få fuld kontrol over sit liv – at man til tider vil føle afmagt. Joachim Meier er af den overbevisning, at de unge ikke tager skade af modstand, da den kan være med til, at de unge lærer sig selv at kende og udvikler sig – det er en del af en naturlig dannelsesproces.
Meiers bog har givet mig en forståelse, et sprog og en stor værktøjskasse med både gode teoretiske betragtninger, relevant empiri og 10 virkelig brugbare pejlemærker, som jeg kan tage med mig direkte ind i samtaler med lærere, elever og forældre. Min varmeste anbefaling får bogen herfra.