Viviane Robinson indrammer sin bogs titel på fornemmeste vis ved at anvende et ældgammelt begreb og dermed gøre sine læsere opmærksomme på dydens vigtige vej. Hun refererer ikke til dydens smalle sti, men indbyder nærmere til at vandre sammen og gøre sig bestræbelser på at opnå det skønne, det gode og det retfærdige. På den måde indbyder hun til at støve det gamle dydsbegreb af og invitere til en moderne og professionel tilgang til skoleledelse ved hele tiden at have øje for, hvordan skoleledelse kan hjælpe elevernes læring på vej og skabe bedre resultater.
Dydsetisk skoleledelse – kunsten at udføre det rigtige arbejde på den rigtige måde, handler grundlæggende om at udføre sit arbejde som skoleleder eller uddannelsesleder på en smart og brugbar måde. Dette gøres blandt andet ved at adskille selve opgaven og relationen i forhold til det, der er væsentligt at få sagt til en medarbejder.
Robinson inddeler de væsentligste dyder for skoleledelse i tre kategorier, hvor de første ledelsesdyder handler om at have sunde motiver i sin ageren som leder. Den anden kategori fokuserer på, hvordan strategisk, analytisk og kreativ tænkning hos en skoleleder kan resultere i problemløsningsdyder. Den tredje kategori af dyder kalder Robinson for interpersonelle dyder og relaterer til, hvordan den personlige integritet og dermed nysgerrigheden på den andens perspektiv i samtalen vægtes højt.
Igennem hele bogen følges læseren på vej i kapitlerne gennem en gennemgang af emnerne. I slutningen af hvert kapitel rundes kapitlet og dermed emnet af med en opsummering og efterfølgende en boks med relevante spørgsmål, som læseren kan reflektere over alene eller diskutere med sit ledelsesteam.
Alle dyderne knytter sig til handlinger og er bestræbelser på at gøre det rigtige i den pågældende situation – -Kunsten at udføre det rigtige arbejde på den rigtige måde’.
Som skoleledelse står man ofte i komplekse problemstillinger, hvor svære beslutninger skal træffes, og hvor krævende samtaler skal tages. Det kræver en ledelse, der står ved sig selv og gør sit arbejde på en god og rigtig måde. Robinson betragter sandheden som det ypperligste og noget, man bør stræbe mod, når arbejdet skal løses på den rigtige måde. Her giver bogen konkrete anvisninger og muligheder for refleksion og vejledning hos læseren til at udøve arbejdet på rigtige måder.
Jeg vil særligt anbefale bogen til dem, som har interesse inden for skoleudvikling og skoleledelse, herunder hvordan eleverne kan blive dygtigere, og lærerne bedre til at undervise. Bogen giver konkrete greb til, hvordan man kan arbejde med dydsetisk skoleledelse. Bogen er brugbar og relevant i en kultur, hvor vi er vant til at måle alting i hastighed. Dens principper og anvendelige anvisninger tvinger læseren til at stoppe op, inden en hurtig beslutning træffes. Bogen hjælper til at se tingene fra flere vinkler og blive ved med at spørge nysgerrigt til alt det, der ikke er indlysende, uden man som leder på forhånd har truffet en beslutning om, hvad der skal ske.
Som læser skal man indstille sig på, at bogen er lang og detaljeret og samtidig brugbar og utrolig moderne på en meget menneskelig måde.
