”Co-teaching og ledelse” er Micki Sunesens seneste bog om co-teaching. Som titlen fortæller, er fokus i denne udgivelse rettet mod ledelse, inklusion og didaktik, og Sunesen tilbyder et organisatorisk perspektiv på arbejdet med co-teaching og med et skoleudviklende formål.
Bogen forholder sig kort fortalt til, hvordan skoleledelsen kan facilitere implementering af co-teaching, og hvordan co-teaching som fælles faglig platform kan skabe en lærende samarbejdskultur, der understøtter realiseringen af den inkluderende skole.
I Sunesens forståelse er inklusionsarbejdet et fælles anliggende, som består i at gøre arbejdet med individuelle udfordringer til noget fælles. Vellykket inklusion bliver da, når den samlede skole sammen skaber lærings- og deltagelsesmuligheder for alle børn.
Det er i dette arbejde, at co-teaching tilbyder sig som et perspektiv på, hvordan professionelle i en skole kan samarbejde om elevernes læring, udvikling, trivsel og dannelse i en samarbejdsform, der er bundet op om det didaktiske lag og indebærer fælles forberedelse, udførelse og evaluering.
Forudsætningen for, at en forandring finder sted, er som bekendt, at ledelsen prioriterer og understøtter arbejdet med det nye. Det er ledelsen, der sætter retning, prioriterer resurser og skaber de organisatoriske rammer, som gør det muligt at arbejde systematisk med faglig udvikling i praksis. Dermed bliver ledelse tæt på en helt central forudsætning for, at indsatserne forankres i organisationen og skaber varig forandring.
”Co-teaching og ledelse” tilbyder læseren konkrete bud på, hvordan ledelsen kan skabe de organisatoriske og strukturelle rammer, som co-teaching kalder på. Det kan umiddelbart lyde som banale forslag, Sunesen fremsætter, men praksis viser, at selvom det kan være banalt, kan det være vanskeligt konsekvent at gennemføre eller varigt at holde fokus på.
Jeg nævner i flæng nogle af disse forslag: klarhed over, hvad formålet er med sammensætningen af de enkelte teams; tydelig beskrivelse af pædagogernes position og opgaver i klasserummet; prioritering af en hverdagsstruktur samt en skemalægning, der ikke kommer til at stå i vejen for fælles forberedelse, gennemførelse og evaluering.
I en personalegruppe vil der typisk være vidt forskellige holdninger til forberedelse, god undervisning, evaluering, elevinddragelse og så videre Derfor er der behov for, pointerer Sunesen, at ledelsen er tydelig om sine forventninger til fælles forberedelse (hvad er det, hvad skal forberedes sammen?), evaluering (hvad skal evalueres og hvordan?), god undervisning (hvad er det?) samt elevperspektivet (hvordan inddrages eleverne?). ”Co-teaching og ledelse” er en fremragende inspirationsbog til det ledelsesteam og de resursepersoner på en skole, der vil arbejde med co-teaching med skoleudvikling som formål. Bogen er nem at gå til, den er fyldt med gode eksempler, og endelig indeholder den mange konkrete forslag og arbejdsark, herunder også samarbejdsskemaer til team og co-teachere.
Det er nu engang sammen, vi skaber høj kvalitet for børnene, og det er sammen, vi lykkes med kerneopgaven i en skole. Sunesen viser os, at co-teaching som fælles faglig platform kan hjælpe os med at udvikle den inkluderende skole.
