Hvornår har du sidst modtaget et brev i din postkasse?
Det gjorde jeg senest, da jeg modtog Pia Søltofts 10 ting ledere kan lære af Kirkegaard. Det er ikke et personligt brev, men et brev, der tager udgangspunkt i pronomenet Du.
Hvad vil du egentlig med dit liv? er sætningen, Pia Sølvtoft indleder bogen med, og som gerne skulle kunne besvares ved langsommelig læsning og refleksion gennem syv spørgsmål og 10 små kapitler. Forfatteren tager os på gåtur med Kierkegaard ved armen, hvor samtalen går gennem dine refleksioner og herunder de svar, hvor du gerne skulle finde frem til dit ideal og ville det. Hvis ikke, er du med Kierkegaards begreb en spidsborger, den, som uden tankevirksomhed følger andre i blinde.
Som et brev fra Kierkegaard selv er den lille håndbog skrevet på 80 sider inklusive et PS, som er en reference til brevets post scriptum, men lige så meget en reference til Pia Sølvtoft selv.
Den langsommelige del er opstillet gennem syv spørgsmål i forhold til at tænke over sig selv, sine beslutninger og sit virke. 1. Har jeg et ideal? 2. Sætter mit ideal retninger for mit liv og min ledelse? 3. Lever jeg sådan, at jeg er mit ansvar bevidst? 4. Taler jeg dagligt med min samvittighed? 5. Er jeg et eksempel for andre? 6. Hvorfor har jeg valgt den gerning i livet, jeg har? 7. Er der noget, jeg angrer – ville jeg vælge en anden vej i dag?
Bogen opfordrer til, at ethvert menneske (ikke kun ledere) bliver klogere på sig selv og sine værdier, værdier antages dog som varm luft, hvorfor du hellere skal finde dit ideal. Liv og ledelse kan ikke altid skilles ad, det personlige lederskab bygger på egne værdier, her som ideal.
Kierkegaard mener, at vi har en fornuft, men at vi er vores lidenskab. Lidenskab og lederskab hænger sammen. Man skal finde den ide, for hvilken man vil leve og dø. Et ideal skal hjælpe en med at forholde sig etisk til både liv og lederskab. At man vil det gode. Det gode kræver dog, at man kan hæve sig lidt over, hvad der er godt her og nu, og tænke overordnet. For at blive sit ideal tro skal man kunne lade lidenskaben sejre over klogskaben og nyttehensynet. Ens ideal må vise sig i de beslutninger, man tager, og i de gerninger, man udfører.
… Alt er muligt, siger vi til os selv og de unge for derefter at falde om af udmattelse, da det er trættende hele tiden at skulle realisere sig selv … for med et ideelt ideal, som du som menneske kan leve og være tro mod, kan du modstå fristelser for andres synsninger, inklusive dine egne, og hermed stå fast på dit ideal og dine meningers mod.
Jeg læser meget alvor i bogen, fordi jeg genlæser Kierkegaards citater og får tanker om, at jeg i dag sjældent møder et menneske, der ikke kan kaldes spidsborger i Kierkegaards forstand.
Vi løber som lemminger gennem både livet og arbejdslivets karriere. Er jeg ambitiøs og tro nok mod livet i sin helhed? Er du? Måske kan vi finde en gylden mellemvej, mellem det utroligt lystbetonede, accelererende liv, vi lever, og den ambitiøse tone, som Pia Sølvtoft anlægger gennem Kierkegaards anmodninger til livets alvor gennem tid til tanker. For først i alvoren, og når du opnår at tage dig selv seriøst, kan du leve ideelt med retning i livet, der giver livet værdi igennem bevidstheden om, at vi en dag skal miste selve livet. Derfor er det afgørende at have indsigt i, hvorfor du har valgt den beskæftigelse, du har. Er den dit kald, tør du vedstå dig det, du laver, og den måde, du indtil nu har ledet på?
Forfatteren vil gøre op med cost-benefit, sandsynlighedsberegninger og meningsmålinger og peger på det almenmenneskelige, nemlig vores indre kerne i forhold til blandt andet viljestyrke, angst, samvittighed, for derigennem at være et helt menneske både i livet og i ledelse i stedet for som Kierkegaards spidsborger at følge med strømmen uden mål eller med.
Bogen, eller brevet om du vil, giver udmærket anledning til at sætte farten ned, tage dit ideal med i lederskabet og bruge dine refleksioner i hverdagens gøremål i livet, for at tage dit virke i verden alvorligt og underlægge dig det etiske som en fordring i det autentiske liv.
